Mest læste
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Microsoft Flight Simulator 2024 – anmeldelse – Højt at flyve, dybt at falde
Vejen Hjem-anmeldelse – En af de mere interessante danske film, men den formår ikke at opretholde spændingen
Gladiator II-anmeldelse – Når Rom bliver for stor til biograflærredet
Call of Duty: Black Ops 6-anmeldelse – Game Pass-juvel eller forgyldt illusion?
Warcraft Remastered Battle Chest-anmeldelse -Fin genudgivelse der dog aldrig rigtigt imponerer
Yellowstone fortsætter: Forhandlinger rygtes om en sæson 6 er undervejs
De største spiludgivelser: December 2024
Timothée Chalamet afslører udfordringer på vej mod Hollywood-karriere
I hvilken rækkefølge skal du se Wolverine (og X-Men) filmene?
… and still going? Ja da! Målet om at ramme 100 biografture i 2024 er allerede blevet klaret. Hvad er næste mål så? Kort sagt: 150. Hvad har så været de bedste og de værste oplevelser i biografen? Det skal vi snakke om i denne artikel med en top 5 liste.
What a year! 100 biografture og verdensrekorden for flest biografture på et år er 777. Det svarer til enten to film om dagen eller 65 film om måneden. Jeg tvivler på jeg kan nå det antal, men 100 film på 9 måneder er vist også mere end hvad der er normalt for de fleste.
Der har været alt fra gode til dårlige biografture. Så jeg har lavet en liste over hvad der har været de bedste og de værste. Find popcornene frem og læs med! Normalt vil man nævne nr. 1 til sidst, men jeg har valgt at gøre det omvendt i denne artikel, og starte med den bedste og værste biograftur i hver liste.
Top 5 bedste oplevelser
1. Alien: Romulus i BFI IMAX
Årets vildeste biograftur som jeg ikke kan få mine arme ned over. Jeg elsker IMAX og går kraftigt ind for, at man ser film i det format, hvis det er muligt. Det er den bedste og vildeste oplevelse, og hvis man tager til BFI IMAX i London, så bliver oplevelsen lige et hak bedre end IMAX i Vue København. Jeg gik fra biografen med det største smil, som jeg har haft i 2024.
2. Civil War i IMAX første gang
Min første oplevelse med Civil War i IMAX var til en pressevisning. Den kommer som nummer 2 på listen, fordi filmen siden den dag har stået som nr. 1 på min liste over bedste film i 2024. Helt igennem magisk oplevelse at se den film på et så stort lærred, og lyden var så vanvittig vild. Ved I hvad der også er vildt? Hvor mange gange jeg bruger ordet ’vanvittig’, når jeg skal beskrive IMAX oplevelser.
3. Alien: Romulus i IMAX i Vue København
Alien: Romulus får lov til at blive nævnt en del på denne liste. Da jeg så filmen i IMAX i København var det tredje gang, at jeg så filmen, og netop denne biograftur var ekstra god på grund af publikum. Folk reagerede så fedt til slutningen af filmen med lidt blandet ”Ej nej, nej, nej” til små skrig af chok. Det var med til at gøre oplevelsen noget federe.
4. Spider-Man dag i Imperial
Min veninde og jeg tog en del dag i Imperial, hvor vi så alle tre af de første Spider-Man film med Tobey Maguire. Det var en super fed dag, og de 10 timer vi brugte i biografen, fløj afsted. Vi så også nogle af de andre film efterfølgende, men dog ikke alle på samme dag.
5. Film dag i Nordisk Film Biografer Odense
Min kære ven Henrik Brandt, som jeg også skriver artikler med her på Arkaden, og jeg har biograf dage sammen engang i mellem. I august var jeg et smut forbi Nordisk Film Biografer Odense for første gang, og havde en hel dag i biografen med Henrik. Det var den perfekte måde at bruge en søndag på, og vi fik set Mørkeland, Deadpool & Wolverine og Alien: Romulus.
Top 5 værste oplevelser
1. Dune: Part II i Imperial
Boy oh boy…. Den værste biograftur af dem alle! Jeg havde taget mine forældre med i Imperial for at se Dune: Part II. En film som slet ikke er noget for dem, men det vidste jeg godt. Jeg havde dog taget dem med for at imponerer dem med Imperials Dolby Atmos lydsystem. Hvad jeg dog ikke vidste var, at allerede der var Imperials lydsystem blevet skruet gevaldigt ned. Hverken mor eller far var imponeret, og jeg var super skuffet.
2. Civil War i Imperial
Så var det tid til at teste lyden i Imperial igen, og se om den stadig var lav. Det var den og lyden var endnu værre, når man så en film som Civil War med store brag og eksplosioner. Desværre var der også teenagere der sad og skulle forstyrre med deres telefoner og snak under filmen. Efter en time valgte min veninde og jeg at forlade biografen, og vi tog nogle dage efter i IMAX og så film, og fik en fantastisk oplevelse.
3. Date i IMAX
Det var date nummer fire, og jeg ville ønske den aldrig var sket. Jeg vidste på forhånd at ham fyren her havde mistet interessen, hvilket er ganske fint. Jeg havde fanget hans vibes. Derfor lagde jeg op til, at det var ok, hvis han ville aflyse. Det gjorde han dog ikke, og vi tog afsted (man håber jo altid på det bedste alligevel). Det var 2,5 time med tungt selskab, brok og negative vibes fra min date, som jeg nok ikke ville høre fra igen efter denne date, og det gjorde jeg heller ikke. En biograftur der nok skulle have været aflyst.
4. Fuld af Kærlighed i MovieHouse Hellerup
Det var udelukkende filmens skyld, at jeg og min veninde havde en dårlig oplevelse. Jeg lukkede mine øjne flere gang af træt- og kedsomhed, mens min veninde sad og prøvede at regne ud, hvor mange lamper der var i salen også pga. kedsomhed. Det var en længste film at komme igennem.
5. Alle de gange jeg generelt set har været i Imperial i 2024 og lyden har været dårlig
Der har været en del af disse ture i Imperial med dårlig lyd. Hvorfor bliver jeg så ved med at tage i biografen? Fordi jeg har BioPlus, og jeg ikke kan lade være med at undersøge, om lyden fortsat er dårlig. Så nørdet er jeg i min biograf research.
Og det var de bedste og værste biografture i 2024. Lad os se hvad de sidste tre måneder af året vil byde på af gode som måske dårlige turer.
Om skribenten:
Natasha Jensen – Skribent & Anmelder
Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.