Mest læste
Indiana Jones and The Great Circle-anmeldelse – Det bedste Indy-eventyr i årtier
Det skal du se i biografen – december 2024
3 Gyser-Klassikere vender tilbage i 2025
PlayStation 5 Pro-anmeldelse – En opgradering med begrænsninger
Arcane sæson 2, del 3-anmeldelse – Smuk, følelsesladet – men uforløst
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Vejen Hjem-anmeldelse – En af de mere interessante danske film, men den formår ikke at opretholde spændingen
Predator Hunting Grounds-anmeldelse – Rådden nostalgi på nye flasker
I hvilken rækkefølge skal du se Indiana Jones-filmene?
Ny Episode af Arkaden Podcast Anmelder – S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl
Vi er to filmfreaks på Arkaden – Henrik og mig selv Natasha. Vi er begge (pinligt) store biograf tilhængere, og vi er altid på jagt efter den næste store biograf oplevelse. Nu har jeg været et smut forbi London, hvor jeg fandt den vildeste biograf.
Jeg har holdt en sen sommerferie i år, og har brugt første del af september i bl.a. London, hvor jeg havde fået øjnene op for en biograf. Men det var ikke bare en biograf. Det var BIOGRAFEN. Den vildeste IMAX biograf som jeg har besøgt. Hvis du tager et smut til Waterloo i London, vil du kunne finde BFI IMAX, og denne biograf har Englands største lærred.
Her kommer en lille kort fortælling om min oplevelse i BFI IMAX.
Sommerfugle-i-maven-gåturen til biografen
Jeg skulle se filmen kl. 12.15. Jeg havde bevidst købt en billet til en tidlig forestilling, fordi der nok ikke ville være så mange i biografen på det tidspunkt. Det var Alien: Romulus, som jeg skulle ind og se for fjerde gang. Det gjorde slet ikke noget, at jeg skulle se den film igen, men det var til gengæld også den eneste film, som de viste i biografen.
Eftersom filmen startede kl. 12.15, så ville jeg gerne være der kl. 11.45, som også var der, at biografen åbnede. Det er altid godt at komme i god tid. Specielt når det er i en ny biograf, som man ikke har prøvet før, og jeg vidste at jeg også skulle suge det hele til mig. Mit hotel lå cirka 2-3 km fra biografen, så det var en perfekt gåtur derhen. Jeg endte dog med at komme i alt for god tid, og var der 20 minutter før der blev åbnet. Så jeg ender med at gå lidt rundt i ring om den relativt store bygning, som biografen ligger i.
Som den super store biograf nørd og fanatiker jeg er, så var der seriøst store sommerfugle i min mave, og jeg havde tårn høje forventninger til at se en film i BFI IMAX.
Ind i biografen og så begyndte magien ellers
Man skal ind under nogle veje for at komme ind i til BFI IMAX. Når man så kommer ind, er det lidt ligesom i Imperial – en stor foye. Så skal du videre op ad nogle trapper, og så kommer du til en flot indgang, som ses på overskriften af denne artikel. Dernæst kommer det magiske. Så snart du træder ind bag indgangen, så kommer du ind i biografsalen, hvor du træder ind foran den store IMAX skærm, som er 25.9 m bred og 19.8 m høj og en skærmstørrelse på 512.8 m². Skærmen var så stor, at jeg havde svært ved at fange den på et billede.
Bonusinfo til de interesseret – jeg havde popcorn og cola med mig som snacks. Popcornene var 50/50 salt og sødt. De har simpelthen to smage i England, og jeg valgte at få dem mixede, så jeg havde lidt af hver. Godt valg syntes jeg selv!
Alien var den FEDESTE film at se inde i den IMAX biograf. Det er en af de oplevelser, som er svær at beskrive. Man skal selv opleve den for at forstå den vilde oplevelse, som det er at komme i den IMAX biograf. Billedet er sindssygt godt. Lyden har smæk på. Salen er bygget vildt op. Jeg syntes helt klart, at IMAX i Fisketorvet i København er den bedste i Danmark, men den jeg har besøgt i London, er lige en lille smule bedre. Både hvad angår skærmen og kvaliteten, men også en ting som sæderne. Det er nogle lidt mere behagelige sæder i BFI IMAX. Af hvad jeg har fået at vide af en ven, som arbejder i Vue i Fisketorvet, så skulle BFI IMAX også have en smule større skærm, end de har hos dem. Min fornemmelse var også, at skærmen i BFI IMAX var større end Vues.
Men jeg har intet negativt at sige om IMAX i Fisketorvet. Den giver den vildeste filmoplevelse i Danmark, og det samme gælder for BFI IMAX i England.
Der er mange, som har spurgt mig om skærmen var ’for stor’ til at man kunne se ordentligt? Svaret er nej! Nu havde jeg så også sat mig på en af Premium rækkerne, som var den fjerde bagerst række i salen. Så jeg sad relativt langt bagud, og jeg havde prøvet at google mig frem til hvad de fleste mente var de bedste pladser i salen. Den række jeg havde valgt (række L, sæde 17) var fremragende at sidde på, hvis du spørger mig.
Alt i alt – det var min bedste biograf oplevelse til dags dato. Indtil nu har min bedste biograftur været i juli 2017, da jeg for første gang nogensinde var i IMAX i Fisketorvet og se Dunkirk.
Om skribenten:
Natasha Jensen – Skribent & Anmelder
Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.