Mest læste
Død over deepfake-porno: En snak med Marie Watson og Melina Ebbesen Jellesmark
Se den frække Spermageddon-trailer af folkene bag Folk og røvere i Kardemomme by
Anmelderne kalder Joker: Folie à Deux for ‘en kedelig, tynd, rodet og livløs efterfølger.’
Død over deepfake porno-anmeldelse – En dokumentar som får dig til at tabe kæben af chok
Denne videospilfilm ser endnu dårligere ud end Borderlands: Tør du se teaseren?
Space Marine 2 får Horde Mode – Men først i 2025
Sony har indgået kontrakt med AMD til PlayStation 6, hævder rapport
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Diablo IV: Sæson 5-anmeldelse – Helvede er tilbage
Vogter-anmeldelse – En sikker dansk thriller, der ikke bringer noget nyt til bordet
Mads Mikkelsen bliver generelt betragtet som ét af de største sex-symboler. Men i Anders Thomas Jensens kommende film, Den sidste viking, ser han ganske anderledes ud
Vi har tidligere skrevet om Anders Thomas Jensens kommende film, Den sidste viking, og nu kan Arkaden som ét af de første medier i verden afsløre nogle interessante fotos fra optagelserne.
De stjernespækkede filmoptagelser har besøgt forskellige steder rundt om i Danmark, bl.a. i Odense, Nyborg og Svendborg.
Og sådan ser Mads ud:
For ikke så længe siden var filmholdet samlet på en parkeringsplads ved Dannebrogsgade 2 i Odense, hvor både Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas trak i arbejdstøjet for at give fortællingen om brødreparret Anker og Manfred liv.
Verdensstjerne i Odense
Med Anders Thomas Jensen, klædt i badesandaler og sportstøj, ved roret blev scenerne styret sikkert i havn, selvom de involverede en stjålet hund og et fald på en bil.
De herrer Kaas og Mikkelsen så ud til at nyde hinandens selskab.
Den første af Anders Thomas Jensens film, der blev filmet på Fyn, var De grønne slagtere, som blev optaget i en slagterbutik i Priorensgade i Faaborg for 22 år siden. Her spillede Mikkelsen den evigt svedende slagter Svend, og i Thomas Jensens Mænd og Høns spillede han også den lidet sexede Elias.
Endnu et bevis på Mikkelsens alsidighed og ukrukkede facon.
Handlingen i Den sidste viking
Anker løslades efter 14 år i fængsel for røveri. Ankers bror, Manfred, er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er. Men han er imidlertid blevet ramt af en psykisk lidelse, der gør, at han ikke længere husker, hvor de er gemt. Sammen begiver brødrene sig nu ud på en overraskende rejse – både for at finde pengene, men også for at opdage, hvem de selv er.
Filmen loves at blive en humoristisk, underfundig og foruroligende fabel om identitet, og den forventes at få premiere i efteråret 2025.
Vi glæder os selvfølgelig!
Om skribenten:
Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder
Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.