Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Afterlove EP-anmeldelse – En fortælling uden fremgang

Foto: Steam

Mest læste

Ad Banner
Af Emma Stella
13 februar, 2025

Afterlove EP er en fortælling om teenageren og musikeren Rama, der mister sin elskede Cinta til døden. Først et år senere er han klar til at leve igen. Rama har en måned til at få styr på alt – livet, vennerne og bandet – men han sidder stadig fast i fortiden, samtidig med at han kæmper med sit mentale helbred – og han kan høre Cinta i sit hoved.

Din opgave er at styre Rama gennem hans personlige rejse i dette spil, der primært er en visuel roman, delvist en gå-simulator og en smule rytmespil.

Gameplay

Der er stort set intet gameplay i Afterlove EP. Man går fra A til B og hele vejen videre til Z – frem og tilbage. Af og til er der lidt rytmespil på guitaren, men størstedelen af tiden går med at læse. Så er du advaret.

Rama og hans band der spiller. Foto: Steam

Historien

Nu hvor gameplayet er af vejen, kan vi snakke om det, der driver hele spillet; nemlig historien. Jeg ville ønske, at når jeg siger “driver hele spillet”, at det var positivt ment – men nej! Det eneste, spillet egentlig har at byde på, er dialog, og både den og historien er ufatteligt dårligt skrevet.

Spillet handler om at komme videre efter et tab, hvilket er et spændende emne i sig selv. Det er tydeligt, at der har været en klar vision bag spillet, men hold da op, hvor er det ringe eksekveret.

Historiens forløb er utroligt klichéfyldt og emo-ish – hvilket ikke nødvendigvis er dårligt, så længe man formår at skrive gode karakterer. Det gør spillet bare ikke. Der er ingen – som i INGEN – fremgang. Det sted, vi starter, er cirka det samme sted, vi ender. Rama bruger hele spillet på at have ondt af sig selv, skændes med sine venner, være ufatteligt akavet over for nye mennesker og generelt ikke du til noget.

Rama der tænker på Cinta. Foto: Fellow Traveller/ Emma Stella

Derudover kan man regne slutningen ud i det øjeblik, man starter spillet. Man håber måske, at den i det mindste er tilfredsstillende, eftersom man skal kæmpe sig igennem et så langtrukkent spil. Men nej – slutningen er som i en hvilken som helst generisk film fra 00’erne.

Dialogen – forudsigelig og flad

Dialogen driver hele historien – og den er kort sagt elendig. Først og fremmest fører samtalerne ingen vegne. Hele den måned, Rama render rundt, lærer man intet nyt om noget eller nogen, fordi alt relevant allerede er sagt inden for den første uge.

Alle karakterer har de samme samtaler igen og igen. Den eneste forskel er et lidt ændret ordvalg. Sådan fortsætter det gennem hele spillet og med alle karakterer.

Dialogen er også ekstremt on the nose. Der er ingen dybde – det er bare “Jeg er sur, fordi…”. Karaktererne hører heller ikke efter, hvad den anden siger, eller også misforstår de hinanden konstant. De mest gentagne sætninger er: “Hvad siger du?”, “Det var en joke”, og “Akavet.”

Faktisk siger de så ofte “Det var en joke. Kan du ikke tage en joke?” at jeg sværger, det sker mindst to gange i hver samtale!

Når Rama taler med folk, føles det ekstremt akavet. Han snakker, som om han er hovedpersonen i en film – hvilket spillet endda selv påpeger. Han har for meget medlidenhed med sig selv, og der er ingen kemi mellem nogen af karaktererne. De relationer, spillet forsøger at opbygge, føles kunstigt og påtvunget.

Deres samtaler foregår enten sådan at de er pisseligeglade og skændes uden lige, eller også er de så påpasselige, med ikke at træde hinanden over tæerne. Eller også vil de hele tiden belære hinanden, hvilket der intet grundlag er for. Desuden er det også megaligegyldigt, fordi Rama tager ikke ved lære af det alligevel.

En endeløs loop af ligegyldige skænderier

Alle samtaler følger den samme struktur:

  1. Akavet hej
  2. Snakker og griner
  3. En tager noget personligt
  4. Den anden siger: “Det var en joke. Kan du ikke tage en joke?”
  5. De skændes om, hvem der har det hårdest
  6. De bliver enige – eller dropper det
  7. Efter skænderiet nedgør de hinanden eller misforstår pointen igen
  8. Tilbage til at skændes…

Dette er seriøst næsten hver samtale… Og der er to af dem hver dag. I 30 dage…

Bandet og Cinta snakker sammen Foto: Fellow Traveller/ Emma Stella

Når Rama skriver med sine venner over telefonen, beder de ham ofte om at hænge ud. Men når han møder op, er de sådan: “Hvad laver du her?” eller “Er der noget, jeg kan gøre for dig, siden du er dukket op?” og Rama er sådan: “Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg kom”, eller “Jeg skulle have ladet være – de gider nok ikke snakke med mig alligevel.”

Der kan jeg, så ikke lade være med, at tænke ”OMG! det var dissideret dem, der spurgte, om I skulle hænge ud, hvor I begge havde indviet i det, før du gik hele den lange vej!”

Derudover er karaktererne utroligt tungnemme. Hver gang Rama snakker med en ny ven, opdager han præcis den samme ting om dem igen og igen. For eksempel: “Wow, hun er meget passioneret omkring mode.” Og er jeg sådan: Ja! For det første er det hendes job – som du udmærket godt ved. For det andet har du sagt præcis det samme de sidste fem gange, du har hængt ud med hende!!

Kort sagt taler de som dårligt skrevne karakterer og ikke som rigtige mennesker. De overreagerer ekstremt og snakker konstant forbi hinanden, selvom alle samtaler i spillet er ligetil. Dialogerne er øjenrullende barnlige og uden fremgang. Det gør spillet ufatteligt kedeligt at komme igennem.

Spillet lider også voldsomt af “Tell, not show”. I stedet for at lade spilleren opdage karaktererne gennem deres handlinger, beskriver karaktererne hinanden, direkte overfor hinanden. Vi som spiller får ikke en fornemmelse af, hvem der er den sjove, hvem der er emoen, eller hvad deres passioner er, fordi det bliver vi bare fortalt.

Struktur – gentagelse på gentagelse

Spillet er bygget op, så Rama har to aktiviteter dagligt: enten hænge ud med nogen eller spille guitar. Når disse to valgfrie aktiviteter er fuldført, skal han hjem og sove. Så starter næste dag, og dette gentages i 30 dage.

Ramas maps. Foto: Steam

Det er ekstremt repetitivt. To aktiviteter om dagen er for lidt, og 30 dage er alt for mange, bare at laller rundt.

Stilen – ufærdigt og uinspirerende

Udover historien er dårlig, er det visuelle, heller ikke imponerende. Stilen er 2D og anime-inspireret, men tegningerne ligner ufærdige førstehånds skitser. Stregerne er hurtige, grove og mangler gevaldig finpudsning – og der er masser af steder, hvor de ikke har gidet at fjerne skulderstregen, der går midt ind i håret, osv. Det føles råt – men ikke på den gode måde.

Foto: Fellow Traveller/ Emma Stella

Konklusion

Afterlove EP føles som et ekstremt uprofessionelt spil – fra den absurd dårlige historie til de endnu værre dialoger og den uimponerende, ufærdige stil.

Der er ingen struktur, og man lallere bare rundt og snakker med forskellige karakterer, men ingen af dem har noget at byde på – de skændes størstedelen af tiden, eller står og stirrer akavet på hinanden. Det samme gælder for hovedpersonen, Rama. Han er så emo anlagt, akavet og selvmedlidende, at det bliver decideret øjenrullende.

Spillet prøver virkelig at være følelsesladet, men det falder fuldstændig fladt, fordi der ingen udvikling er – hverken i historien eller hos karaktererne. Det hele føles langtrukkent og klichéfyldt, og slutningen er lige så generisk som en hvilken som helst 00’er-film.

Afterlove EP føles alt for langt, selvom det kun varer syv timer. Det kunne sagtens have været to, fordi der simpelthen ikke sker noget. Alle 30 dage ligner hinanden på en prik, og ingen karakterer rykker sig.

Mit råd? Spar dig selv for frustrationerne.

Udvikler/Udgiver: Pikselnesia/Fellow Traveller

Genre: 2D, Grafisk novelle, Casual, Indie, Lidt rytmespil

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), Nintendo Switch, PlayStation 4, Xbox Series X og Series S, Microsoft Windows, Xbox One og Steam

Om skribenten:

Emma Stella – Skribent & Anmelder

Emma går til dagligt i gymnasiet og elsker at skrive. Hun er vild med spil og film på grund af historierne, men især spil, fordi man er tvunget til at integrere med historien, der bliver fortalt. Mest er hun til singleplayer, historiedrevet og stealth spil, men er altid klar på at afprøve nye spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Ung spiludvikler nomineret til Tomorrow’s Awesome Games
Hils på Spilprisen 2025’s nominerede- John & Maria, udviklerne bag Security:...