Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

All in Abyss: Judge the Fake-anmeldelse – Poker når det er ulækkert!

Foto: ACQUIRE CORP / WSS Playground

Mest læste

Ad Banner
Af Anders Isaksen
8 april, 2025

Hvis du er til Poker og virkeligt underlige fantasier, er der endelig et spil til dig!

Hvad får man, hvis man blander en cocktail af poker, anime visual novel og et udviklingsstudie der har været med til at lave blandt andet Octopath Traveler?
Spillet All in Abyss: Judge the Fake – og for mit vedkommende: traumer!

Foto: ACQUIRE CORP, WSS playground / Anders Isaksen

Alt i afgrunden: Døm de falske!

Spillets overskrift betyder oversat “Alt i afgrunden”, og det er en ret passende titel, da historien virker som om, den er hentet fra udviklernes sinds dybeste afkroge.
I spillet hopper man i skoene på Asuna, en dygtig pokerspiller, der kommer til byen – blot kaldet “The City” – hvor alt drejer sig om gambling.
Økonomien er kollapset, og størstedelen af befolkningen lever i dyb fattigdom. Den eneste måde at blive rig på er gennem gambling.
Byen ledes – i hvert fald på overfladen – af en gruppe, der kalder sig selv hekse. De har tilsyneladende overnaturlige evner, som de bruger til at vinde deres pokerdueller.
Dette får Asuha at mærke, da hun taber til Sødmens Heks. Heksen vinder stort og tager en ordentlig bid af Asuhas ryg. (Ja, du læste rigtigt.)
Asuha slipper dog væk og bliver reddet af pigen Mina, der bliver Asuhas ven og forbundsfælle i kampen mod heksene.
Hver heks gemmer på en masse hemmeligheder, og det handler om at opsnuse hemmeligheden bag deres “evne” og få den elimineret, så man kan tæve dem i poker.
Får man vundet, vil de kæmpe en ekstra kamp under de såkaldte “Alt i afgrunden”-regler.
Taberen under disse regler bliver henrettet på en særlig kreativ måde, alt efter hvilken heks det er.
Og det var ved disse “straffe”, at kæden hoppede helt af. Underlige billeder med mærkelige, nærmest fetishistiske forklaringer dukker op på skærmen, og det hele bliver ikke bare mærkeligt – men decideret ubehageligt.

Foto: ACQUIRE CORP, WSS playground / Anders Isaksen

Syge fantasier ødelægger præmissen

Jeg har intet imod, at man dykker ned i mørkere og ubehagelige emner. Det er også noget, visuelle noveller ofte er ret gode til. Ser man på byen og de mennesker, der bor i den, giver det fin mening at tage fat i nogle af samfundets mere ubehagelige og dunkle sider.
Heksenes baggrundshistorier er faktisk også særdeles velskrevne og interessante, og Asuhas personlighed er lige dele sjovt hysterisk og kalkulerende – og hun er en glimrende hovedperson.
Problemet er bare, at spillet – både i dialogerne med heksene og i de straffe, taberen udsættes for – kører helt af sporet og på mange måder føles som om, de skal virke stimulerende for en bestemt syg fetish.
Jeg har en del problemer med dette.
For det første bliver man ingen steder advaret om det. Ser man trailere og læser på Steam-butikssiden, ligner det blot en anime visual novel med et twist på poker, blandet med en historie med sort humor.
Der er heller ikke nogen advarsler mod indholdet at finde nogen steder, hvilket er et ret alvorligt problem. Selvom de ting, der sker i disse afstraffelser, ikke er decideret eksplicit afbildet, og der heller ikke er nøgenhed, så er de billeder, der trods alt er blandet med teksterne, bestemt ikke noget, et yngre publikum bør udsættes for.
For det andet underminerer den fetishistiske tilgang til disse afstraffelser fuldstændigt den følelsesmæssige pondus, der ellers sættes op omkring heksene. De virker på overfladen onde, men man lærer om deres baggrund og begynder måske at få en forståelse – men så bliver de dybest set degraderet til et outlet for depraverede fantasier.
Historien og karakterernes præmis er meget interessant, men alt dette bliver fuldstændigt begravet på grund af den underlige og til tider decideret klamme og forstyrrede tone.

Foto: ACQUIRE CORP, WSS playground / Anders Isaksen

Teknisk blandet oplevelse

Der er stor variation i kvaliteten af billedsiden i visuelle noveller. Nogle har en mængde animationer og måske endda deciderede animerede mellemsekvenser. Ofte drejer det sig dog om billeder med minimale animationer til at understrege teksten. Dette er også tilfældet i All in Abyss: Judge the Fake. Billederne i sig selv er en noget blandet fornøjelse. Baggrundsbillederne af byen er flotte og detaljerede, og der er en fin kontrast mellem de dyre gamblingsteder og resten af byen, som virker slidt og fattig. Alle baggrunde, der ikke er billeder fra byen, er dog dybt generiske og ret kedelige. Årsagen hertil findes, når man kigger på den indholdsadvarsel, der er på spillets butiksside på Steam.
Her nævnes nemlig, at der er brugt kunstig intelligens til at skabe de baggrunde, der ikke er billeder af The City.
På karaktersiden er det også en meget blandet oplevelse. Hovedkaraktererne er ganske detaljerede og har en del skiftende ansigtsudtryk, men for alle sidekarakterer er det modsatte tilfældet. Ansigterne er skygger uden detaljer, og de ligner mest kopier, der har fået skiftet farver. Der nævnes dog ikke, at der er brugt AI til at kreere karakterer, så det må vi formode ikke er tilfældet. Men uanset AI eller ej, så er sidekarakterernes design fuldstændigt ligegyldigt.
Det virker desværre, som om langt de største kræfter er blevet lagt i at tegne afstraffelserne, hvilket igen understreger, at de fylder alt for meget i spillet.
Kigger man på lyden, er det ikke meget bedre. Soundtracket er ganske fint, omend der ikke er den store variation, men stemmeskuespillet er desværre tyndt.
Der er umiddelbart kun stemmeskuespil til de forskellige poker-“kald”, såsom call, fold eller check.
Resten skal man læse sig til.

Foto: ACQUIRE CORP, WSS playground / Anders Isaksen

Poker med snyd!

Balatro har vist eksemplet på, hvordan man kan tage poker-formlen og gøre den interessant og velfungerende i en digital udgave. All in Abyss forsøger at gøre poker interessant ved at tage det klassiske Texas Hold ‘Em-regelsæt og tilføje særlige evner.
Det er nemlig ikke kun heksene, der gemmer på et es eller to i ærmet. Asuha har en evne til at kunne forudsige lidt af, hvad modstanderen gemmer i sin hånd. Det kan variere fra “de har et par på hånden” til “de har ingen kort af højere værdi end mine”, og lignende.
Ud over denne startevne kan man optjene skillpoints, som kan bruges til at købe nye evner og opgradere dem, man har i forvejen. Disse kan være evner såsom at have en lidt større chance for at få et kort, der matcher det, man har i forvejen, eller at kunne tvinge modstanderne til at calle ens indsats.
Eftersom det her er digital poker mod computerstyrede modstandere, er ideen om at bluffe ikke for alvor et element, og derfor ender man altså med et spil, der handler om at regne på procenterne og ellers forsøge at bruge sine evner mest effektivt.
En kamp foregår ved, at der er en indledende budrunde, hvorefter de første tre kort lægges ud. Herefter byder man for hvert af de sidste to kort, og den, der så har den bedste hånd, vinder – medmindre nogen har foldet, inden man når til slut.
For hver gang der bydes eller hæves indsatser, hæves en multiplikator i toppen af skærmen. Denne stiger, indtil man når en kamp, hvor ingen har foldet. Herefter ganger man multiplikatoren med indsatsen, og dette giver den “skade”, man gør på modstanderen. Reduceres en spillers kredit til 0, har de tabt kampen.
Det er ganske sjovt de første par gange, men bliver desværre hurtigt ret ensformigt. Selv store pokerfans vil savne bluff-elementet, og de evner, man kan bruge, tilføjer ikke nogen synderlig dybde til kampene.
At kampene er så kedelige, bliver et endnu større problem, når man medregner, hvor grindy spillet er.
Mens man forbereder sig på at møde de forskellige hekse, skal man løse forskellige opgaver i byen for at finde deres specielle hemmelighed og bryde deres evner.
Mange af opgaverne kræver, at man samler større beløb af penge, som man skal skaffe gennem poker med forskellige NPC’er. Beløbene bliver større og større, og kampene er lige til den lange side – og så bliver det hurtigt rigtig trægt. Især hvis man lider et nederlag og dermed pludselig skal til at tjene endnu flere penge og igennem endnu flere dræbende lange dueller.
Ud over historiekampene kan man også tage en speciel turnering, hvor man skal igennem et antal kampe med en fast kredit. Mellem kampene får man ikke mere kredit, så man har en låst sum, man skal kunne gå hele vejen med – og hver gang man byder, bliver den mindre.
Den låste pulje er et interessant element, men desværre er kampene bare stadig ret kedelige at komme igennem.

Foto: ACQUIRE CORP, WSS playground / Anders Isaksen

Konklusion

All in Abyss: Judge the Fake præsenterer sig selv som en anime visual novel med en modificeret udgave af poker med specielle evner. Den præmis – samt historiens grundidé – kunne sagtens være endt i en fremragende titel.
Desværre undermineres enhver interessant karakter og præmis i historien af en underlig fetishistisk undertone, der gennemsyrer historien. Når man tilføjer, at den tekniske side i bedste fald er en blandet fornøjelse, og gameplayet er decideret kedeligt efter den første time, ender man bare med et spil, jeg simpelthen ikke kan anbefale til nogen.

Udvikler/Udgiver: ACQUIRE CORP, WSS playground / Alliance Arts

Genre: Visual Novel

Platform: PC, PlayStation 5, Nintendo Switch

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Hardcore mode lander i næste uge til Kingdom Come: Deliverance 2
Se traileren til ‘Ternet Ninja 3’