A Highland Song-anmeldelse – Mellemfornøjelig klatretur i højlandet

Mod fjerne skotske kyster

Jeg er all-in på spil, der fortæller en historie om en niche-kultur. Myterne i det skotske højland må siges at høre til dette.

Derfor fulgte jeg også med stor nysgerrighed med, dengang spiludviklerne inkle offentliggjorde deres nyeste titel, A Highland Song, der lignede et rytmespil til skotsk folkemusik. Men som fan af Inkles tidligere spil, Heaven’s Vault, vidste jeg, at der også ligger en dyb historie bag.

Selvom A Highland Song bygger på et godt håndværk, er det desværre historien, der gør, at det ikke bliver det næste smash hit i Aberdeen. Selvom det er interessant at lære om hemmelighederne i det skotske højland, får hovedhistorien ikke en ordentlig afslutning.

Når tro flytter bjerge

I et hus langt, langt ude midt i det skotske højland finder vi vores hovedperson, Moira sidde og fundere. Hendes mor, som man aldrig ser, er svagt gående og vil gerne have Moira til at komme ned og hjælpe hende med nogle ting.

Hvad moren ikke ved er, at Moiras onkel, Hamish, har spurgt, om Moira vil komme og besøge ham i hans fyrtårn, så de kan opleve en helt speciel begivenhed sammen. Moira har altid syntes, at Hamish var en skør onkel, men vil meget gerne se, hvad de skal opleve sammen.

Fra Moiras hus midt inde i højlandet og til Hamishs fyrtårn venter der en lang rejse. Og Moira har netop kun 6 dage til at nå frem før den gæliske festival Beltane begynder. Derfor bliver det lidt til et speedrun gennem det skotske højland.

Jeg synes, at historien har en masse plothuller, hvor kæden for mig hopper af. Hvorfor bor en svagt gående mor alene med sin datter så langt inde i højlandet? Det ville da være meget mere belejligt for dem at bo i en mindre landsby tæt på højlandet. Så vil man stadig kunne bevare, at man skulle igennem højlandet og hen til onklen.

På et tidspunkt taler Moira om sin bror, hun ikke har set længe grundet det ene og det andet. For mig fungerer dette subplot ikke. Spillet ville have skinnet mere igennem, hvis man blot fokuserede på myterne i højlandet fortalt gennem Hamishs breve til Moira og Moiras egne oplevelser.

Jeg forstår, at spillet prøver at opbygge Moira som karakter, men hvis vi ikke møder hendes bror, hvorfor er det overhovedet relevant? Det er myterne om højlandet og Moiras forhold til sin mor og Hamish – altså alle karakterer eller steder, vi rent faktisk interagerer med i spillet, der er interessante.

Derfor mangler jeg lidt en mere fokuseret fortælling, nu hvor spillet kun tager lidt over 2 timer at gennemføre.

I ét med naturen

Som Moira får spilleren mulighed for at interagere med det skotske højland. For det meste handler det om at bestige bjergtoppe, så man kan danne sig et overblik over dalen.

Når du står på en bjergtop, kan du derfra planlægge din rute til næste bjergtop. Du kan også navngive dem alt efter hvilke hints Moira har fået fra Hamish. Andre gange finder du hints spredt rundt omkring højlandet.

Hvis du formår at navngive en bjergtop korrekt, kan du få et kort, der viser hemmelige indgange, du kan bruge til at nå hurtigere frem til Hamish.

A Highland Song er i sin essens et 2D-sidescrolling platformer. Men krøllen er, at man kan hoppe mellem lagene i landskabet. Skal man hen til en sten, der ligger bag det lag, du bevæger dig på, hopper du blot. Det føles derfor ret sømløst at hoppe mellem lag.

Men ligesom i spil som Death Stranding, så kan man ikke bare klatre, hvor man har lyst til. Nogle klippevægge er dækket til med sten, hvilket betyder, at man glider ned, når man prøver at klatre her. Derfor er man nødt til at tage nogle omveje nogle gange.

Højdepunktet i gameplayet er ved rytmespillet. Udvalgte steder finder du et dådyr stå og græsse. Disse dådyr kan du løbe efter, hvilket starter et rytmespil, hvor man skal hoppe i takt til skotsk folkemusik. Det er en fornøjelse hver gang, hvor man virkelig føler, at man er i flow.

Der hvor A Highland Song udfordrer dig som spiller er i sit vejrsystem. Når det regner, mister du stamina, hvilket betyder, at du ikke kan løbe eller klatre ligeså langt. Løber man tør for stamina, skal man starte fra sidste autosave.

Måden man kan få stamina igen er ved at hvile enten i forladte huse eller i læ under sten eller i buskads. Når natten falder på, kan du også sove her. Hvis du sover i huse fylder stamina baren helt op, mens du mister noget max stamina ved at sove ude i naturen.

Der er noget helt unikt over A Highland Song i gameplayet. Det er ikke en oplevelse noget andet spil kan give dig. Men desværre bliver det en smule ensformigt, selvom det er et kort spil.

Romantisering af den barske natur

Når man kigger på det grafiske i A Highland Song er der noget helt unikt. Det ligner et oliemaleri af det skotske højland, man får lov til at bevæge sig rundt i. Det er meget, meget smukt. Og selvom jeg primært er en indekat, så giver det mig lyst til at tage derop og stå på en bjergtop og skue ud over dalen.

Inkles seneste spil Heaven’s Vault havde et fremragende soundtrack komponeret af Laurence Chapham. Han er vendt tilbage i studiet og har igen lavet et home-run af et stærkt soundtrack. Selvom sangene til rytmesektionerne er sange lavet af andre kunstnere, så synes jeg, at Chaphams musik står stærkest. Måden han transformerer en stemning af vidunder, melankoli og eventyrlyst er helt eminent.

A Highland Song læner sig helt ind i sine skotske rødder ved at have et skotsk cast af stemmeskuespillere. Det betyder, at man nogle gange lige må spidse ører for at forstå, hvad de siger. Underteksterne er nemlig også skrevet på skotsk.

Men det gør oplevelsen autentisk, og gør også noget for den skotske kultur på en meget positiv måde. Det er dejligt at høre andre sprog blive brugt i spil. Normalt bliver skotsk brugt lidt som en sjov gimmick fx ved karakteren Mimir fra God of War eller fiskeren Skoova Skev fra Jedi: Survivor.

Konklusion

A Highland Song er et meget, meget unikt spil, der blander 2D-sidescrolling med rytme-elementer og en historie om det barske skotske højland.

Hovedhistorien fik ikke rigtig den afslutning, jeg havde håbet på, og var faktisk skuffende. Men de forskellige myter om det skotske højland, fortalt gennem vores hovedkarakter Moira, var en fornøjelse at lytte til.

Gameplayet var okay, hvor højdepunktet var rytmesektionerne, hvor man løb efter en då til skotsk folkemusik. Systemet omkring stamina-baren blev jeg aldrig gode venner med, men forstår godt cost-benefit af systemet til spillet.

Jeg synes, at spillet burde have en spilmode, hvor man kunne udforske det skotske højland som man havde lyst til. Ved at tidsbegrænse spillet til 6 dage begrænser man lysten til at udforske, hvor det i højere grad handler om at skynde sig igennem.

Derfor måtte jeg også spille det igennem to gange før jeg nåede det. Min første gang kom jeg to dage for sent, mens jeg på mit andet forsøg kom to dage for tidligt. Det var ikke det værd at komme for tidligt.

Musikken og artstylen er helt unik og i en klasse for sig. Inkle rammer sjældent forkert med disse to ting. Laurence Chaphams soundtrack er gudesmukt, og hvor det skotske folkemusik også kan noget i rytmesektionerne.

A Highland Song har været svært for mig at give en score. Selvom jeg synes spillet har rigtigt mange mangler, så er det stadig et unikt stykke kultur, som er eksekveret på en helt særlig måde. Og jeg har lyst til at give point for at det turde prøve. Det er ikke fordi A Highland Song er et dårligt spil. Jeg havde måske bare forventet mere.

Derfor vil jeg anbefale det til dem, der gerne vil lære mere om de skotske højlande og få en meditativ oplevelse herigennem. Man skal være beredt på, at det ikke er et mesterværk af et spil, men det sætter en stemning. Og det kan også noget.

---