A Quiet Place: Day One-anmeldelse – En skræmmende udflugt til New York

“90 decibel… svarer til et konstant langtrukket skrig”

Det er teksten A Quiet Place: Day One starter med. Hvor vi i de to første film befandt os i en forstad til New York, tager vi nu på udflugt ind til i hjertet af “The Big Apple”. Oscar-vinderen Lupita Nyong’o (The Black Panther, Us) spiller hovedpersonen Samira, der bor uden for New York, men vælger den helt forkerte dag at tage til storbyen.

John Krasinski, der har skrevet og instrueret de to første film, sætter sig på i Day One på bagsædet og lader Michael Sarnoski sætte sig i instruktørstolen, som er mest kendt for Nicolas Cage-filmen, Pig. Krasinski har dog ikke kunne give helt slip på sit hjerteprojekt, da han har været medforfatter og producer på filmen.

En prequel til et eksisterende univers

Det er også tydeligt fra start, at det er en anden instruktør. Den klaustrofobiske og intense stemning fra de forrige film er stadig til stede – endda i perioder skruet endnu mere op. Men historien og de karakterer man følger, skiller sig meget ud fra de andre film. I de forrige film følger vi Abbott-familien, der allerede har vænnet sig til den her post-apokalyptiske verden. I Day One støder karaktererne tilfældigt ind i hinanden, og skal prøve at overleve dagen, hvor invasionen finder sted – noget vi fik en lille appetitvækker på i A Quiet Place: Part 2.

Noget andet der gør Day One forfriskende – og især i et 2024 der har været fyldt med middelmådige gyserfilm, er hjertet af historien. Midt i det her kaos af død og ødelæggelse, gemmer der sig en ret fin karakterdrevet fortælling. Jeg må indrømme at jeg ikke blev så investeret i karakter-dramaet, men Sarnoski skal have credit for at prøve noget nyt. 

Begyndelsen på enden

Et andet genistreg filmen gør, er at placerer handlingen primært i hjertet af New York – en by der i forvejen er kaotisk med tusinde mennesker og larmende trafik. Når helvedet så bryder løs, eskalerer støjniveauet yderligere med overdøvende eksplosioner, bilalarmer og højlydte skrig, for så at blive helt og aldeles stille.

Plottet er dejligt simpelt og ikke overkompliceret med sidehistorier og overflødige karakterer. Med en spilletid på 100 minutter kender filmen også sin besøgstid. Nogle gange dvæler filmen dog lidt for meget i dramaet og tager tempoet ud af filmen.

Alien i New York

Som skrevet tidligere er stemningen fra de forrige film intakt. Klaustrofobien bliver hængende konstant over karaktererne, og uhyggen ulmer bag det diset vejr, støvet fra de kollapsede bygninger og røgen fra flammerne. Det er tydeligt at Sarnoski har været inspireret af Ridley Scotts Alien og Danny Boyles 28 Days Later, og det fungerer skræmmende effektivt. Filmen er også klistret til af jumpscares, men fordi de er lidt for forudsigelige, punkterer de til tider stemningen.

Castet er hele vejen rundt sublimt. Nyong’o er solstrålen, der skinner igennem røgen og støvet, og Joseph Quinn bedst kendt fra Stranger Things supplerer hende virkelig godt, og deres kemi er fremragende. Men som den katte-elsker jeg er, så er MVP’en katten Frodo – hold kæft en sød og fluffy kat! :3

Filmfotografen Pat Scola og komponisten Alexis Grapsas fortjener også at blive nævnt. De begge var også med på produktionen af Pig, og med Sarnoski udgør de en ret fed trekløver som jeg vil holde et vågent øje med. Billederne er skudt virkelig flot, og musikken og lyd-designet gør den intense stemning endnu mere ildevarslende.  

Kan jeg se A Quiet Place: Day One uden at have set de andre film?

Kort sagt; ja det kan du. Filmen tager et helt andet perspektiv på alien-invasionen med helt nye karakterer og en ny lokalitet. Der er måske nogle perspektiver og referencer som du misser, men jeg er sikker på, at det ikke vil forringe din oplevelse. Når du så har set Day One og tænker “Den er sgu ret fed”, så skynd dig ind på Skyshowtime eller Viaplay og se den første fra 2018 – Part 2 kan desværre kun lejes på VOD, men du vil ikke fortryde det. 

Konklusion

Med den tredje film i A Quiet Place-universet, er filmserien strøget ind i eliten af de bedste gyser-trilogier. Filmen bringer et nyt perspektiv og friske øjne på dagen, hvor jorden bliver invaderet, men bibeholder den intense og klaustrofobiske atmosfære som de forrige film udførte til perfektion. Midt i al kaosset, ødelæggelserne og de mange tusinde skrig, befinder der sig et karakterdrama med noget på hjertet.