Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

A Quiet Place: Day One-Blu-ray-anmeldelse – Katten Frodo stjæler opmærksomheden

A Quiet Place: Day One-Blu-ray-anmeldelse – Katten Frodo stjæler opmærksomheden

October 28, 2024

De første to A Quiet Place film blev taget godt imod, og nu kommer der så kommet en tredje film, som er udkom i juni 2024. Filmen er netop lige udkommet på Blu-ray. Ved I hvad det betyder? God kvalitet hjemme i stuen på vores tv (hvis man altså har noget at afspille Blu-ray på). 

Er man fans af Netflix serien Stranger Things, så vil man kunne glæde sig til at se Eddie Munson aka Joseph Quinn i denne film som Eric. Eddie stjal alle vores hjerter i sæson 4 af Stranger Things, og det samme gør han i A Quiet Place: Day One. Udover Quinn har vi Lupita Nyong’o (12 Years a Slave og Black Panther), som spiller Samira. 

Foto: Paramount Pictures

Vi starter helt tilbage hvor det hele begyndte

Filmen tager som nævnt udgangspunkt i den første dag af A Quiet Place. Den dag hvor det hele begyndte, og jorden blev angrebet af rumvæsner. Vi følger Samira (kaldt Sam i filmen), som er syg med uhelbredelig kræft. Hun bor på et hospice uden for New York sammen med hendes kat, Frodo. 
Sam tager til New York sammen med nogle af de andre fra hospicet og Reuben (Alex Wolff), som er en af dem, der tager sig af de syge på hospicet. Da de kommer til New York, bliver de mødt af rumvæsnerne, som vi kender fra de første to film. Sam prøver at finde ud af holde sig i live sammen med sin kat, mens de lærer om den mest vigtige regel. At være helt stille. Undervejs møder hun Eric, som hun sammen med bevæger sig igennem New Yorks gader.

Foto: Paramount Pictures

Frodo stjæler opmærksomheden

Selvom Nyong’o og Quinn gør det sindssyg godt i denne film, og de har en utrolig god kemi, så er det katten Frodo, som har det med at stjæle opmærksomheden, når han er med i scenerne. Da min ven, som havde set filmen før mig, nævnte at en kat i filmen var en scenestjæler, tænkte jeg, at det nok var en overdrivelse. Det var det ikke. Frodo har overraskende meget personlighed, hvis man kan sige det om en kat. Det er en af de kæledyr, som jeg vil tænke tilbage på, som bragte en masse følelser til en film. Hvis katten kunne nomineres til en Oscar, så skulle den det.

Spændende, følelsesladet og uhyggelig 

A Quiet Place: Day One har også lidt af det hele i forhold til hvad filmen bringer os. Jeg syntes historien er utrolig spændende, og jeg kedet mig ikke på noget tidspunkt. Sams og Erics rejse sammen igennem New York er nervepirrende at følge, og på samme tid er det en fornøjelse at se, hvordan de udvikler et smukt venskab på kort tid.

Derudover var jeg virkelig overrasket over, hvor mange følelser denne film hiver frem i en. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle side og græde den sidste halve time. Både historien og skuespillet er årsagen til det, men det er bestemt også scoren, som er lavet af Alexis Grapsas. Det er en sindssyg god score, som han har skrevet og produceret til filmen. Som jeg har nævnt før i min anmeldelser, så er scoren en super vigtig del af film. 

Sidst men ikke mindst så det er en uhyggelig film, som den selvfølgelig helst også skal være i forhold til dens genre. Ligesom de første to film, så holder filmen fast i den intense stemning, og man sidder som publikum selv, og nærmest prøver at være så stille så muligt.

A Quiet Place: Day One er en fantastisk film, og den skal du da helt sikkert også eje på Blu-ray! 

Medie: Blu-ray

Instruktør: Michael Sarnoski

Skuespillere: Lupita Nyong’o, Joseph Quinn, Alex Wolff, Djimon Hounsou, Eliane Umuhire, Takunda Khumalo

Genre: Thriller, Horror

Premieredato (Blu-ray): 07.10.2024

Spilletid: 99 min.

Selskab: Paramount

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk