A Real Pain-anmeldelse – Eisenberg giver os en dyb og hjertevarm fortælling om sorg og jalousi

Jesse Eisenberg vender tilbage som instruktør og forfatter med denne komediedrama om smerte og livet

A Real Pain er en buddy komedie-drama fra 2024, skrevet og instrueret af Jesse Eisenberg. Filmen er en international samproduktion mellem Polen og USA og har Eisenberg og Kieran Culkin i hovedrollerne som jødiske amerikanske fætre, der rejser til Polen for at ære deres afdøde bedstemor. Castet inkluderer også Will Sharpe, Jennifer Grey, Kurt Egyiawan, Liza Sadovy og Daniel Oreskes. 

Manuskriptet udsprang af en dybt personlig oplevelse for Eisenberg

Som teenager betragtede han sin grandtante, der blev født i Polen, som en mentor, og han lovede hende, at hvis han nogensinde arbejdede i Europa, ville han besøge huset, hvor hun voksede op. Mens han arbejdede som skuespiller på en film, der blev optaget i Bosnien, gjorde han netop det, men oplevelsen var mere forvirrende end katarsisk. “Jeg står udenfor dette hus og forsøger bare at føle noget, men gør det ikke,” udtalte han. 

Vi kender normalt Jesse Eisenberg som skuespiller i store film som Mark Zuckerberg i den fremragende The Social Network, begge Zombieland-film og Now You See Me. Han har dog også medvirket i de mindre vellykkede Zack Snyder-film som Batman v Superman: Dawn of Justice og Justice League. Udover skuespil har han også skrevet og instrueret film. Før A Real Pain lavede han When You Finish Saving the World, som blev modtaget med blandede følelser, men overvejende positivt. Med A Real Pain har han derimod opnået stor anerkendelse. Selv Kieran Culkin, som spiller en af hovedrollerne, vandt en Golden Globe for bedste mandlige birolle. Men er al den ros berettiget? 

Når sorg og jalousi bliver til kærlighed og barmhjertighed 

Selvom A Real Pain udefra ligner en sjov og hjertevarm rejse med to fætre, der besøger deres bedstemors hjem efter hendes død, gemmer der sig måske langt flere lag, end man umiddelbart skulle tro. Jeg vil naturligvis undgå at afsløre noget af handlingen, så jeg vil forsøge at være så vag som muligt. 

Jesse Eisenbergs karakter, David, har styr på livet. Han har et job, en karriere og en familie, han elsker. Hans fætter Benji, spillet af Kieran Culkin, har ikke de samme ting. Når vi møder dem for første gang, er David meget opmærksom på sin fætter og ringer konstant for at sikre, at de ikke kommer for sent til flyet. Men Benji har allerede været der længe før David. Alt dette sker inden for de første fem minutter, og alle hints om, hvad der foregår med Benji, bliver allerede plantet. 

Vi skal længere ind i filmen, før vi finder ud af, hvad det er, Benji kæmper med, og her må jeg bare sige, at Kieran Culkin klart er scenestjæleren. Han spiller overbevisende og troværdigt, når vi forstår hans situation. Ligeledes er Jesse Eisenberg fantastisk som den opmærksomme, betænksomme og generte fætter til den ekstroverte Benji. Deres kemi slår gnister, og man føler på intet tidspunkt, at de ikke kunne være i familie. 

Temaerne i A Real Pain var langt dybere, end jeg havde forventet, hvilket jeg satte stor pris på. Når en film kan overraske positivt og vende på en tallerken uden at det føles forkert, er det et bevis på godt håndværk. Eisenberg beviser, at han kan balancere rollen som skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør på samme tid – og det bør han bestemt fortsætte med i fremtiden. 

Dog syntes jeg, at nogle scener blev lidt for meget fyld. Det er en relativt kort film, der på under halvanden time fortæller en god og afrundet historie, men der var alligevel tidspunkter, hvor det føltes som om, den trak lidt ud. For eksempel er der en scene i et tog, hvor de to fætre står af på den forkerte station, hvilket betyder, at de skal tage et nyt tog for at vende om og derefter stå af det rigtige sted. Da den sekvens var færdig, sad jeg med følelsen af: “Hvorfor skulle det med?” Heldigvis er den slags scener få, men når de dukker op, stikker de ud. 

Jeg syntes heller ikke, at Kieran Culkin var så god, at han fortjente en Golden Globe. Misforstå mig ikke – hans præstation var den, der satte sig mest fast hos mig, men en Golden Globe? Det kunne jeg ikke helt se. Dog ser det ud til, at jeg er i mindretal på det punkt. 

Der er på et tidspunkt en scene, hvor de besøger en koncentrationslejr – en altid hjerteskærende oplevelse at være vidne til. Her kneb jeg en lille tåre, og Culkins reaktion efter den oplevelse var… ja, det skal man opleve selv. 

Konklusion 

A Real Pain er en fortælling om sorg, jalousi og, ja, smerte. Jesse Eisenberg formår at skrive og instruere sig frem til en hjertevarm og sjov rejse mellem to fætre, der har to meget forskellige liv, som clasher undervejs på rejsen. Skuespillet mellem vores to hovedroller slår gnister, og jeg kan sagtens forstå den massive ros, filmen har fået. 

Dog syntes jeg, at der er nogle små skarpe kanter her og der, med scener der føltes unødvendige, og nogle gange blev Culkin spillet lidt for karikeret. Men det er især hans præstation, der satte sig mest i mig. Hans rejse og den virkelighed, han lever i, tror jeg, mange kan spejle sig i. 

Hvis dette er standarden, Jesse Eisenberg kommer til at sætte for sine film, så er jeg helt med på fremtiden med ham som manuskriptforfatter og instruktør. Så længe han holder sig væk fra Zack Snyder, er han også en glimrende skuespiller!