Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Søg Søg
Anmeldelse

AceZone A-Blaze-anmeldelse – Når kvalitet ikke behøver at sprænge banken

AceZone A-Blaze-anmeldelse – Når kvalitet ikke behøver at sprænge banken
Foto: AceZone
Emil Øgaard

Emil Øgaard

Estimeret læsetid: 5 minutter.

May 12, 2025

Denne artikel indeholder affiliate-links. Hvad det betyder, kan du læse mere om her.

Når det kommer til høretelefoner er der rigtig stor forskel på kvalitet og pris. Ofte hører de sammen. Kigger man i dag på det store udvalg af mid-range høretelefoner på markedet er der mange mærker, som excellerer heri, bl.a. Steelseries, Turtle Beach og Razer. Og nu den danske producent AceZone også lege med.

AceZone her netop introduceret deres nye mid-range model A-Blaze, der som udgangspunkt kommer til at koste fra 1499,- af – altså en billigere udgave af deres andet forbruger-headset A-Spire som vi her på siden gav topkarakter, ligesom det har fået blandt mange andre medier i verden.

Selvom A-Blaze ikke har så mange features som A-Spire, kommer det stadig med mange af de bedste kvaliteter. Men er det nok til igen at score topkarakter?

AceZone A-Blaze

Tjek pris hos Proshop
Sammenligning af de andre modeller fra AceZone. Foto: AceZone

Specifikationer

  • Forbindelse: 2.4 GHz Wireless via USB-C-dongle + Bluetooth 5.4 LE Audio + USB-C til USB-A
  • Drivere: 40 mm
  • Frekvensrespons: 20 Hz – 20 KHz
  • Mikrofon: Flip-to-mute Omni MEMS
  • ANC: Ja
  • Knapper: Tænd/Sluk, ANC-switcher, Skru Op/Ned og Play-knap
  • Batterilevetid: 45 timer med ANC tændt
  • Vægt: 270 g
  • Platform-kompabilitet: PC, PlayStation 5, Nintendo Switch og Bluetooth 5.1-enheder

 

Design og komfort som man kender

Selve designet på A-Blaze minder utroligt meget om A-Spire. De vejer begge 270 g, hvilket gør dem utroligt behagelige at have på i længere tid. Den bløde skumpude på stangen er igen betrukket med kunstlæder ligesom ørekopper er. Ørekopperne er ligelides formet lidt tykkere i bunden for at give en bedre passiv støjreduktion.

Dog er der en lille forskel for det blotte øje. A-Spire havde et gråligt look omkring “‘ørerne” på headsettet, hvorimod A-Blaze er helt sort. En anden lille detalje er, at der i A-Blaze sidder en anden type mikrofon, der går mere i ét med det sorte design. Mikrofonen på A-Blaze har heller ikke hullet til ANC-mikrofonen, som er på A-Spire. Ligeledes har den heller ikke de samme riller på stangen til mikrofonen, men har en mere glat overflade.

Det man ville ønske på kommende iterationer af A-Blaze og A-Spire er, at man kan tage mikrofonen af ligesom man kan på Turtle Beach Stealth Pro. Det er især rart, når man bruger headsettet til andet end gaming, fx til podcast i toget eller til musik nede i fitness.

Teknologien bag ANC. Foto: AceZone

Features skrabet ind til benet

For at kunne holde prisen nede på A-Blaze, så AceZone kunne få et mere budgetvenligt alternativ, har det også betydet, at man har gået på kompromis med nogle ting. Første kompromis er, at der ikke medfølger en carry case, altså et etui med en hård skal, til sit headset som der gør ved A-Spire.

Et andet kompromis er mikrofonen, som ikke har samme Active Noise Cancelling-teknologi (ANC) som A-Spire. For de fleste betyder det ikke ret meget, at der ikke er ANC i mikrofonen. Men sidder man fx i et larmende kontor og bruger headsettet til møder, så vil du nok opleve mere støj end tidligere. Men sidder man derhjemme i sin sofa, er forskellen minimal.

Det tredje kompromis man har valgt, er at skære ned på features i app’en til headsettet. I modsætning til A-Spire har man til A-Blaze ikke adgang til app-features såsom Glasses Mode, hvor den optimerer sin ANC efter dine briller, mikrofon equaliser, til dem som vil have fuld kontrol over sin egen mikrofonlyd, og indstilling af hvordan du vil have din ANC.

Og til sidst kan man ikke connecte sin A-Blaze til aux-enheder, men kører kun via USB eller trådløst enten via USB-dongle eller Bluetooth 5.4. Her vil jeg dog lige nævne, at der i A-Blaze medfølger en USB-C til USB-A adapter, så du ikke længere er nødsaget til at bruge USB-C til dit headset. Det er meget rart, da USB-C-indgangene ofte findes på bagsiden af ens stationære PC.

Hør dine fjender længere væk i Counter Strike 2. Foto: AceZone

Lyd – samme smæk for skillingen

Når alt kommer til alt, så er den vigtigste funktion i et headset, hvor godt det lyder. A-Blaze bruger præcis de samme 40mm drivers som A-Spire, så der er ingen forskel i lydkvaliteten. AceZone er kendt for sin gode lyd til FPS-spil som Counter Strike 2 og Call of Duty, hvor man faktisk har en lille fordel, da man kan høre fodtrin længere væk grundet det detaljerede lydbillede.

Men det er også et alsidigt headset, som også fungerer til andre genre som RPG’er, MMO’er og horror-spil. Inde i AceZones app kan man finde og lege med forskellige lydprofiler, som er optimeret til forskellige spilgenre.

Lyden er stadig krystalklar, hvor særligt eksplosioner, skud fra geværer og hak med sværd går klart igennem. For nogen åbner det op for et helt andet lydbillede end man er vant til, da det åbner op for detaljerne omkring dig. Men jeg har også oplevet i spil som Clair Obscur: Expedition 33, at det lyden og musikken godt kan muffles sammen, når der sker mange ting på én gang. Her vil man foretrække at bruge et open-back headset for at give rum til det større lydbillede.

Tilgå lydindstillingerne hurtigt via app’en. Foto: AceZone

Konklusion

AceZone A-Blaze er et fremragende headset, der er gået på kompromis med nogle nice-to-have features, men som stadig har samme 40mm drivers, som giver en krystalklar lydoplevelse. Særligt hvis man spiller mange shooters er dette headset et must-have. Dog kan det komme lidt på prøve i andre spilgenre, hvor lydbilledet lyder bedre med i et open-back headset.

Der er meget få headsets, der kan konkurrere på lydkvalitet og komfort i samme prisleje. Men det kommer også med sine begrænsninger, såsom app-features og en carry case. Hvis man virkelig skal investere i et AceZone headset, vil jeg anbefale at gå efter A-Spire Wireless. Du får her meget mere for pengene, og holder man et vågent øje, kan man få det på tilbud for under 2000,-.

MEN du kommer helt sikkert ikke til at gå skuffet hjem, hvis du vælger at investere i A-Blaze. Det er et alsidigt headset med lang batterilevetid, der kan bruges både til gaming, kontorarbejde og til podcast, når man gør rent.

Produkt: AceZone A-Blaze

Produkttype: ANC Gaming Headset

Unikke features: 45 timers batterilevetid, Active Noise Cancellation-teknologi, kan indstilles via app

5 / 6
Emil Øgaard

Emil Øgaard

Head of Marketing


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.

Mest læste i dag

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Film & Serier

June 11, 2025

I Hvilken rækkefølge skal du se Predator-filmene?

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Nyhed

June 11, 2025

Officielt: Switch 2 er hurtigst sælgende nogensinde

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

Film & Serier

June 12, 2025

Superman anno 2025 er langtfra tandløs: Se trailer 2 her

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Anmeldelse

June 12, 2025

HITMAN World of Assassination: Signature Edition-anmeldelse – En fremragende trilogi men en problemfyldt port

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk