All Of Us Strangers-bluray-anmeldelse – Verdens bedste spøgelseshistorie uden uhygge

Den her, den bliver siddende. Andrew Haighs vemodige drama trykker på alle vedkommende tilstandsknapper. En af de efterhånden sjældne film, som i alle henseender understreger, at vi fortsat kan kalde branchen for den mest underholdende kulturelle næringskilde.

Er Paul Mescal nutidens Daniel Day-Lewis? Et utroligt talent udi skuespilskunsten og med en selektiv evne ud over det sædvanlige. Da Daniel Day-Lewis blev eftertragtet, så blev han også personlig. Drevet af de rette udfordringer, de solide manuskripter og de performances, hvor han selv mente, at han kunne løfte et værk. Han pressede ikke mere i kalenderen end, at der var fuld fokus på den nuværende opgave. Det gjorde ham enormt eftertragtet i alle filmkredse. Gjorde, tænker du måske? Jo, altså eftertragtet er han sådan set stadig. Det kan dog ikke rigtig betale sig at gribe knoglen og ringe ham op, for Day-Lewis gav sig selv en pensionisttilværelse i 60 års fødselsdagsgave.

Mescal To The Rescue

Mescal har potentiale til at kunne gøre det samme, hvis han altså ikke allerede er i gang. Referencen hedder naturligvis 2022s Aftersun, hvor Mescal leverede en “ud-af-denne-verden-præstation” i rollen som Calum, der måske ikke helt var den far, som datteren mindedes. Her skal det dog dreje sig om All Of Us Strangers, og som du sikkert har regnet ud, så er “den skjulte tråd” i ovenstående sammenligning passérbar til netop Mescals medvirken, selvom han ikke ubestridt har hovedrollen.

Den varetages af Andrew Scott (Ripley, 1917, His Dark Materials) som den homoseksuelle tv-manuskriptforfatter Adam.

Tilværelsesforstyrrelser på to planer

En dag banker det på døren til Adams London-baserede bloklejlighed. På den anden side af døren står den berusede nabo Harry (Mescal). Harry har holdt øje med Adam og vil gerne tilbringe natten hos Adam. Det er Adam ikke klar til og afviser Harry forholdsvis hurtigt. Det skal dog vise sig siden, at Adam og Harry alligevel får noget med hinanden at gøre, men først drager filmen i retning af Adams barndomshjem, hvor Adam møder spøgelsesversionen af sine forældre, der på tragisk vis omkom i en bilulykke år tilbage. Adam taler med spøgelserne og inviteres indenfor. Adam genser sit værelse, som ligner sig selv med eksempelvis Frankie Goes To Hollywood-plakat på væggen. Adam og forældrene får “catched up” og i flere sekvenser ser vi Adams genvundne base udfolde sig – eksempelvis ved juletid. Adam befinder sig nærmest på en hybrid parallel mellem det virkelighedsnære samliv med Harry, som han kommer til at danne par med, og så det pseudoromatiske forhold angående besøgende hos afdøde forældre. 

Åndelig symbiose

Det særlige omkring spøgelsesaspekterne er, i modsætning til mange andre film, at forældrene godt ved, at de er døde. Ingen stiller spørgsmål ved, hvordan det kan være, at der er synergi mellem Adam og dem. Flere scener er direkte skelsættende for filmens skæbnefortælling. Eksempelvis da Adam fortæller sin mor, at han som voksen er sprunget ud som homoseksuel. Moren bliver bekymret, og reagerer som det tidstypisk hang sammen i 1980’erne. Moren er nemlig stærkt forundret over tanken over den slags tendenser, men mest af alt bekymret for, om Adam nu kan gå i fred uden at blive truet eller chikaneret. En anden scene udspiller sig omkring forældrene, der spørger til den aften, hvor de blev dræbt. De vil frem for alt vide, om det gik stærkt. Her er Adam nødt til at stikke en hvid løgn. Familielivet og dets generationsportrættering sidder lige i skabet, og hjerteskærende bliver det, da forældrene godt kan mærke, at Adams tilknytning til dem bliver et afhængighedsforhold i modsætning til ungdommens løsrivelse. De råder ham til at stoppe kontakten og give sig hen til Harry, som de mener er god for Adam. Adam giver slip og gør sig klar til at investere alt i en fremtid med Harry, dog blot for at blive konfronteret med en ganske sørgmodig sandhed. 

Dolby Theatre-potentiale

All Of Us Strangers stikker i flere retninger, men mest af alt stikker den i hjertekulen. Frankie Goes To Hollywoods “The Power of Love” fra 1984 spiller en ikke uvæsentlig rolle i den sammenhæng. Wait for it! Adams afdæmpethed som væsen er så fint spillet, og det passer fantastisk ind i det modspil karakteren får fra Paul Mescals Harry samt Jamie Bell og Claire Foy som forældrene. Filmen er en forholdsvis stilfærdig omgang, hvor det dialogbaserede er filmens helt store styrke. Her er man befriet for tåbelige monstre, klichéfyldte superhelte, trivielle sandalbaskere, latterlige biljagter og Michael Bay-eksplosioner. Her er et frisk pust ud i fornem fortællekunst plus et klassisk håndværk som det nænsomme og nærværende skuespil overbevisende genopfundet. Jeg har mine tvivl om, hvorvidt der er Akademi-stemning for denne perle, men jeg lægger gerne hovedet på blokken og påberåber mig et drys Oscar-stemning for Andrew Haighs uden sammenligning bedste film hidtil. Den ryger op i næsten samme liga som årets øvrige hits tællende Past Lives, The Zone Of Interest og Poor Things – bare så man lige ved besked. Film, der har noget på hjerte. Film, der rører. Film, der udfordrer. Film, der er bliver siddende i dit sind. Film, der ikke er afhængige af promotion og budgetter. Altså helt ægte filmkunst uden kunstig intelligens i form af popcorn- og cola-segmentet!

Bonusmaterialet er begrænset til featuretter omhandlende historiens oprindelse og opbygningen af Adams verden. Med andre ord ikke et grundlag i sig selv for at investere i denne udgivelse.

Jesper Poulsen

Skribent & Anmelder

---

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.