Anmeldelse: ‘Chants of Sennaar’ giver mig lyst til at blive polyglot

Min indre sprognørd bliver stimuleret som sjældent før i Rundiscs nye spil ‘Chants of Sennaar’. Men får min indre spilnørd samme kærlighed?

Forestil dig, at du tager flyveren til varmere himmelstrøg. Det kunne man godt trænge til i disse efterårstider. Du lander i et land, hvor du intet forstår af deres sprog, men med gestikuleringer og fakter, får du kommunikeret, at du gerne vil hen til et hotel.

Henne på hotellet ser du det lokale tegn for hotel, hvilket du skriver ned, så du klart og tydeligt kan kommunikere til de lokale, når du igen skal tilbage igen.

Præcis denne tilgang er, hvad ‘Chants of Sennaar’ tager udgangpunkt i. Spillet lader dig gå frit rundt og undersøge, hvilken værdi, både kulturelt og praktisk, sprog i sig selv har.

Og når man mixer dette udgangspunkt med en genfortolkning af fortællingen om Babelstårnet, opnås der en helt unik spiloplevelse.

Etymologiens spadestik

I ‘Chants of Sennaar’ vågner man som en kutteklædt person op i en by af gamle, gule bygninger, der kunne minde om mellemøstlig by omkring Kristi fødsel.

Her finder man ud af, at alle de tegn, man ser rundt omkring, skal man prøve at få til at give mening, så man kan kommunikere med beboerne. De vil nemlig gerne hjælpe dig op i det store tårn i byen, men advarer om de om farer, der lurer på rejsen.

Hele stemningen i ‘Chants of Sennaar’ føles som en nyfortolkning af den bibelske historie om Babelstårnet, hvor præsten skulle opstige ad de forskellige trin ved zigguratten for at nå universets top.

Samtidig er det også en fortælling om, hvor vigtig en grundsten for vores menneskelige værdier sprog er. For hvem er vi uden sprog? Både verbalt og non-verbalt.

Det som spillet gør utroligt godt er at introducere dig for et gameplayloop om at gå rundt og indsamle informationer omkring sproget, så du kan give kvalificerede gæt på, hvad de forskellige tegn betyder.

Dette kaster den på hovedet op til flere gange, desto højere i tårnet du kommer. Sproget i ‘Chants of Sennaar’ er nemlig forskelligt ift. hvilket hierarki, man snakker med. Soldaterne har et andet sprog end valmuen, mens videnskabsfolket har et helt tredje sprog.

Som du nok kan regne dig frem til, så er det din opgave at forene befolkningsgrupperne gennem et fællessprog.

Kalder du mig ven eller idiot?

På et tidspunkt laver din karakter en tegning af, hvad ordene eventuelt kan betyde. Det kan fx en dør, der enten er åben eller lukket. Det er nu din opgave at forbinde de tegn, du har vurderet til at betyde “åben” og “lukke” til den tilhørende tegning. Hvis du gætter rigtigt bliver du belønnet ved at få at vide, hvad tegnet faktisk betyder.

Et andet aspekt i ‘Chants of Sennaar’ er puzzle-delene. For udover at løse de forskellige sprog-puzzles, så er der også andre logiske puzzles, man skal klare eller miljøbaserede puzzles, hvor man skal rundt og finde hints rundt omkring.

For en point-and-click-elsker er dette et rent slaraffenland af gode idéer og interessante puzzles, der får dig til at sidde med pegefingeren på hagen op til flere gange.

Det engagerende i sprogdelen i spillet er, at man ens første indskydelse af, hvad et ord betyder ofte er helt ved siden af.

I mit playthrough troede jeg langt størstedelen af tiden, at et bestemt ord betød ven, fordi befolkningsgruppen virkede så flinke. Da jeg fandt ud af, at de havde kaldt mig idiot hele tiden, følte jeg mig som… ja, en idiot.

Nogle gange i mit playthrough kunne jeg godt savne et lidt bedre hint-system. Alt for ofte blev jeg nødt til at afsøge hver en afkrog for at finde ud af, at jeg lige manglede at samle en snollet ting op, før jeg kunne forsætte. Backtracking er et kendt problem i puzzle-spil og desværre formår ‘Chants of Sennaar’ ikke at komme det til livs.

Simpel og smuk artstyle

‘Chants of Sennaar’ har en meget simpel og smuk artstyle, der nemt kan sammenlignes med den i ‘Sable’, hvor nuancerne af farverne er det, der giver liv til universet, og hvor farvepaletten er nøje udvalgt til hver lokation i spillet.

Dette medfører også, at det ikke tager fokus væk fra det simple og smukke gameplay, som på den måde følger hinanden godt.

Lyddesignet passer fremragende til spillet, hvor man ikke skal høre på en irriterende musikbid, når man er ved at køre død i en puzzle. Der er ofte kun atmosfærisk lyd af vindens susen, springvandendes rinden eller minernes rumlen. Musikken træder frem, når den skal, hvilket virker meget effektivt. Simpelt og smukt har jeg allerede brugt som superlativer, men det er altså det, det udstråler.

Ikke det første sprogspil

Det første sprogspil af denne type, jeg havde spillet var ‘Heaven’s Vault’, som er udviklet af inkle. Her tog de mere en narrativ tung approach, hvor historien branchede ud alt efter, hvilke valg du træffer.

Her er ‘Chants of Sennaar’ meget mere linæer i sin fortælling, men hvor der er plads til at udforske hvert område nøje, og hvor man kan genbesøge områder via teleporters.

Man kan sammenligne lidt den deduktive tilgang gameplayet har med det anmelderroste spil, ‘Return of Obra Dinn’. Her giver spillet dig også feedback på, når du har gættet rigtigt i din deduktive analyse af gameplayelementerne.

‘Chants of Sennaar’ er dog i en liga for sig selv, hvor det ligger sig side om side med ‘Return of Obra Dinn’, fordi den formår at eksekvere et sublimt gameplayloop, der inkorporerer en fin fortælling i sig selv. Med en spiltid på omkring 9 timer, er det et perfekt weekendspil til dem, der elsker puzzles og som godt kan lide at lære nye sprog.

Konklusion

‘Chants of Sennaar’ er et fremragende spil, der har genantændt en ild i mig om at blive polyglot. Det er ikke bare et godt point-and-click-spil, det er også det bedste sprogspillet jeg har spillet.

Med en deduktiv metode får du et dybere indsigt i de forskellige befolkningsgrupper, mens du lærer deres sprog. Du indser, hvilken betydning sprog har i den virkelige verden både kulturelt og praktisk. Det non-verbale kan være mindst ligeså effektiv som det verbale.

Musikken og artstylen flugter suværent godt med gameplayet – det er simpelt og smukt og er med til at fortælle en historie om en civilisation, der ikke har indset sprogets simple, men vigtige betydning for et samfund.

Det eneste malurt i bægeret er, at man ikke undgår en masse backtracking for lige at finde de sidste ord eller den sidste genstand, der kan låse op for en ny del af spillet. Her savnede jeg til tider nogle bedre hints.

Men, alt i alt, kan jeg varmt anbefale ‘Chants of Sennaar’ til alle dem, der elsker et godt puzzle-spil. Det er alle 9 timer værd – perfekt til en regnfuld efterårsweekend.

---

---