Anmeldelse: Danske ‘Midnight Girl’ er et behageligt bekendtskab

På listetå gennem Paris’ undergrund bevæger det danskudviklede spil ‘Midnight Girl’ gennem de snørklede katakomber uden de største skrammer

Hvis jeg siger Paris i 60’erne, forestiller du dig nok en vejkantscafe med ternede duge med udsigt til Eiffeltårnet mens Edith Piafs ‘Non, je ne regrette rien’ spiller i baggrunden.

Netop dette billede er netop, hvad det danskudviklede spil, ‘Midnight Girl’, ikke portrætterer. Vi skal ud i udkanten af Paris, hvor lommetyve og godtfolk lever side om side og får hverdagen til at fungere.

Om dette 2D point-and-click spil er din tid værd, kan du finde ud af lige her.

Meningen med tyveri

I en kold og utæt lejlighed i udkanten af Paris møder vi spillets hovedkarakter, Monique, som er ved at planlægge sit næste tyveri. Hun mangler nemlig penge til at besøge sin Far i Chile, hun ikke har set i mange år.

I sin faldefærdige Citroën 2CV kører hun ud til et palæ, hvor hun skal stjæle en antik vase. Denne vase skal sælges på det sorte marked, så Monique kan finansiere sin rejse til Chile.

Det forløber sig selvfølgelig ikke som planlagt, og pludseligt er man taget til fange med en medtyv ved navn Gustave.

I rigtig Egon Olsen-stil udtænker de en plan i fængslet, der kan gøre dem til mangemillionærer, når de kommer ud derfra.

Historien er overordnet set fin eksekveret. Det minder utroligt meget om gamle heist-film såsom ‘Rififi’, hvilken ‘Olsen Banden’ tog stor inspiration fra. Sammen med stemningen er det, der stærkeste element i spillet.

Dog savnede jeg, at der var lidt mere på spil for vores hovedperson. Flere gange tænkte man: “Ej, det kan de umuligt overleve”. Her måtte der gerne have været flere ultimative konsekvenser.

Som ‘Magnus og Mygggen’

Et dansk 2D point-and-click spil får mange til at tænke på de gamle ‘Magnus og Myggen’-spil. Og sammenligningen er faktisk ikke helt ved siden af. De puzzles man bliver præsenteret for er relativt ligetil og simple, hvor man hurtigt fanger den logiske kausalitet.

Fx skal man bruge gummihandsker, når man skal røre ved elektricitet; en hårnål kan bruge til at lirke døre op med osv..

Alle puzzle løses også i et begrænset spilrum, hvor hardlocks hjælper spilleren på vej til at tage de rigtige beslutninger. Det er ofte en meget god ting, men til tider kunne det godt føles som om, man blev holdt lidt for meget i hånden.

Dette kommer også særligt til udtryk, når nogle ting lyser overdrevet meget op i et rum. Det ødelægger lidt den udforskning, der netop er i point-and-click spil. Jeg savnede, at udforske de flotte omgivelser noget mere og lede lidt mere i krogene efter hints og udstyr.

Og netop udstyr er et element, der bliver lidt for nemt at bruge. Ofte skal man kun bruge udstyret én gang før det på mystisk vis forsvinder. Her savnede jeg evnen til at kombinere udstyr eller skulle bruge noget udstyr til flere forskellige ting. Der manglede nogle lag af kompleksitet for at engagere mig endnu mere.

Man skal klikke rundt på skærmen for at bevæge Monique. Ved dobbelt-klik løber hun. Når man løber hen og interagerer med objekter, slår hun blot ud med armene, og så ændrer spillet sig. Hvis man havde animeret, at hun interagerede med de objekter, man havde samlet op, ville det gøre meget for indlevelsen.

Hvordan siger man janky på fransk?

Mere end ofte er animationerne veludførte og passer til den visuelle stil som spillet kører. Derfor stikker fejlene også ud som en betændt tommeltot, når man ser dem.

Fx sidder Monique meget underligt i bilerne, hvor hun mellem døren og forsædet og holder i et imaginært rat, selvom rattet er lige ved siden af hende.

Nogle gange vælger Monique også at gå op ad trapper den modsatte vej, altså igennem væggene. Og ildanimationen på dynamitten og kanonerne løber hurtigere end lunten.

Alt sammen er små bugs, der kan fixes. Men det går også udover spiloplevelsen, da det hiver én ud af de franske himmelstrøg.

Det er alt sammen lidt janky, men tilføjer bestemt også noget charme til spillet. Om det så er intentionelt eller ej.

Et visuelt french kiss

Artstylen i ‘Midnight Girl’ er veludført og emmer af kvalitet. Hver enkelt del er nøje udvalgt både i forhold til farve og form. Men nogle gange bliver det også sin egen hæmsko. Fx når karaktererne skal interagerer med objekter, der skal have en form for dybde, fx bilsædet. Her ødelægges illusionen om 3D ved at man kan se, de asymmetriske linjer i billedet.

Særligt vil jeg dog fremhæve musikken og lyddesignet, der har forstået at kende sin rolle til denne type spil. Af og til får man en et musikstykke til at underbygge stemningen i scenen, men ofte er det rent lyddesign, der sælger det.

De dryppende katakomber og en kørende vaskemaskine er blot nogle af de ting, der er lagt en særlig kærlighed i at gengive. Især var jeg vild med, at man ikke kunne høre de forskellige loops i lyddesignet. Det gjorde at hele spiloplevelsen føltes særligt organisk.

Det tog mig omkring 3,5 time at gennemføre ‘Midnight Girl’. Spillet er opdelt i kapitler, der hver tager tager omkring 12 minutter at klare. Derfor kan det nemt være et fint aftenprojekt, hvis man savner puzzlespil som ‘Magnus og Myggen’, men hvor man blander stemningen fra en ‘Olsen Banden’-film.

Konklusion

Med ‘Midnight Girl’ lykkes det danske spilstudie, Italic, at fremelske et frankofilt puzzlespil med en ganske fornuftig historie.

Det er nok ikke et spil jeg kommer til at huske om et års tid, men jeg følte stadig ganske underholdt i de 3,5 time spillet tager at gennemføre.

Der mangler lidt brie på baguetten og kærlighed til finesserne, der gør at spillet ikke hæver sig over betegnelsen “fint spil”. Det lidt for simple gameplay og de janky animationer er, hvad der trækker ned.

Artstylen og musikken fungerer sublimt i spillet og var én af grundende til, at jeg gennemførte det i ét rap. Jeg ville ikke hjem fra Paris. Måske jeg selv er blevet frankofil?

Hvis jeg skulle anbefale ‘Midnight Girl’, er det til dem, der ikke behøver at spille de svære puzzlespil. Dem som gerne vil blive fortalt en god historie mens man løser lidt simple puzzles med et behageligt lydtapet.

Jeg vil selvfølgelig anbefale det en ekstra gang til alle dem, der gerne vil støtte den danske spilindustri. Det er et spil som Italic kan være stolte af. Håndværket er ret solidt.

‘Midnight Girl’ ender derfor med at blive et behageligt bekendtskab.

---