Anmeldelse: ‘Gargoyles Remastered’ – En nostalgisk fælde!

En tidsrejse til 90’erne

Fra det øjeblik jeg startede ‘Gargoyles Remastered’, blev jeg straks transporteret tilbage til 1994, hvor jeg som barn sad klistret til tv’et, fascineret af Disney’s tegnefilm om en art af nataktive væsner, kaldet gargoyler, der blev til sten i dagens lys. Historien begynder i år 994, hvor en klan af Gargoyles, ledet af den stoiske Goliath, lever i et slot i Skotland.

Efter et ondsindet forræderi bliver mange af dem dræbt i stenform, og resten magisk forbandet til at sove som sten, indtil deres slot “stiger op over skyerne”. Dette fortryllede scenario opfyldes tusind år senere, i 1994, når den listige milliardær David Xanatos køber Gargoyles’ slot og genopbygger det på toppen af sin skyskraber i New York.

Dette plot blev oprindeligt adapteret til et videospil i 1995 med ‘Gargoyles’ til Sega Genesis.Her tager spillerne rollen som Goliath og navigerer ham gennem en verden præget af ondskab, hvor han står over for den nyeste besidder af det mægtige og korrupte magiske artefakt, Øjet fra Odin.

Visuel fornyelse og nostalgi

‘Gargoyles Remastered’ byder på en grafisk forvandling. Den gamle 16-bit æstetik er blevet udskiftet med en moderne kunst stil, der afspejler den animations standard, som man oplever på DR’s Fredags Tam Tam Disney tegnefilm. Animationerne er flydende, og karakter detaljerne er blevet opgraderet, men de har stadig bevaret meget af charmen fra det originale spil.

En særlig interessant tilføjelse er muligheden for med et enkelt klik at skifte mellem det remastered spil’s grafik og Sega Genesis’ originale udseende. Selvom dette mest er en nyhed, vil hardcore fans og retrospil entusiaster sætte pris på denne detalje. Desværre er dette også et af de få lyspunkter i denne opdatering.

Kamp, flugt og frustration

Spillets mekanik baserer sig på en enkelt side-scrolling platformer-stil. Goliath råder over en række sving angreb, et kastegreb samt muligheden for at lave et dobbeltspring. Med nok fart og momentum kan han også storme igennem skrøbelige barrierer.

Det originale ‘Gargoyles’ spil var kendt for sin høje sværhedsgrad og sine udfordrende platform-puzzles, en arv, som Remastered-udgaven ikke kun viderefører, men på nogle måder gør endnu mere frustrerende. Specielt irriterende er de segmenter, hvor Goliath skal svinge sig fra lygtepæle eller flagstænger, mens han undgår angreb fra flyvende fjender. Disse udfordringer kræver ofte pixel-perfect præcision, hvilket kan føre til mange frustrerende gentagelser. Takket være en “rewind”-funktion kan spillerne dog spole lidt tilbage i stedet for at starte helt forfra efter hvert fald.

Kampsystemet tilbyder desværre meget lidt i form af dybde eller variation. Fjenderne har varierende mængder af liv, og mange kan stunlockes, hvilket fjerner enhver strategi fra kampene. Derudover er der ingen nye gadgets, evner, eller muligheden for at spille som andre karakterer fra serien, hvilket er en smule skuffende.

Spillet består af fem niveauer, afbrudt af korte filmsekvenser, der fortæller historien. Hvert niveau afsluttes med en bosskamp. Selvom disse kampe er visuelt flotte, kan de ofte føles ensformige eller frustrerende på grund af varierende sværhedsgrader og muligheden for at udnytte bossens svagheder. Ligesom med spillets andre fjender kan man stort set lamme bossen ved konstant at trykke på angrebs knappen. I nogle situationer kan man også blot blive hængende på en væg, mens bossen forgæves forsøger at ramme en med sit arsenal af våben.

Lydkulisse uden gnisten

Det musikalske score i ‘Gargoyles Remastered’ er acceptabelt, men det virker en smule generisk og mangler den gnist og originalitet, som kunne have løftet spillets samlede oplevelse til nye højder. Intromelodien bringer en behagelig dosis nostalgi med sig og formår at indfange stemningen fra den æra, som mange husker som “The good old days”.

Dog skuffer resten af spillets lyddesign. Den lydkulisse, som spillet tilbyder efter intromelodien, når ikke samme niveau. Faktisk besidder lydeffekterne fra den originale 16-bit version mere karakter og charme end deres remastered modparter. For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at Goliath, trods sin styrke og frygtindgydende tilstedeværelse, mangler et overbevisende dødsskrig. Desuden virker kamp lydene flade og mangler intensitet, hvilket giver fornemmelsen af, at man slår på intetsigende skygger fremfor virkelige modstandere.

Konklusion

‘Gargoyles Remastered’ henvender sig ubestrideligt til de mest dedikerede fans af den oprindelige serie og det oprindelige spil fra 1995. For nye spillere eller dem, der ikke er fortrolige med Gargoyles-universet, er der mange andre spil i samme genre, der tilbyder en langt mere tilfredsstillende oplevelse.

Selvom det grafisk er smukt og vækker en vis nostalgi, falder spillet fladt på næsten alle andre områder. Kampene er kedelige, platform-puzzlesene er frustrerende, og efter at have gennemført spillet – hvilket tog mig mindre end en time – var der intet incitament til at spille det igen.

Jeg ville ønske, at Gargoyles var forblevet et sødt minde fra min barndom, fastholdt i sin stenede form fra 1995. Som Gargoyles, der forstenes ved daggry, skulle ‘Gargoyles Remastered’ måske også være forblevet i mørket.

---

---