Anmeldelse: ‘Marvel’s Spider-Man 2’ – En Web-Slingrende Mesterfortælling

 

Nicolaj Jyde og Jørgen Bjørn Hansen har været en tur i London for at undersøge, om nabolagets venlige superhelt stadig er i topform?

Et web af fortællinger og spindende intriger

’Marvel’s Spider-Man 2’ tager os med på et episk eventyr, der begynder cirka 10 måneder efter Miles Morales. Spillet giver dig en hurtig opsummering af begge tidligere titler, men det er klart, at denne oplevelse bliver meget mere intens, hvis du har spillet forgængerne. Ikke kun på grund af det fede gameplay, men også på grund af de skarpt skrevne historier.

Denne gang fortsætter historien med en gribende fortælling og introducerer nye karakterer fra Marvel’s Spider-Man-universet. Skuespillet og voice-acting er spot on, og du vil føle dig fuldstændig fordybet i historien, som om du var i biografen og så en topklassefilm.

De episke cinematiske scener, der undertiden indeholder quicktime-events og actionfyldte mashbutton-moments, trækker dig dybt ind i en hæsblæsende blockbuster-oplevelse. Karakterudviklingen, især for Peter Parker, er imponerende, da hans verden påvirkes af de forskellige elementer, der udfolder sig i kampagnen.

Historiemæssigt minder spillet om Sam Raimi’s ’Spider-Man 3’ fra 2007, men med en helt ny fortolkning og nogle overraskende plot twists. Personligt var jeg langt mere engageret i spillets historie end i filmen fra 2007, fordi karaktererne, både gamle og nye, spiller en større rolle i kampagnens udvikling.

Jeg er Spidermænd

“Marvel’s Spider-Man 2” kaster os dybt ind i hjertet af den pulserende metropol, New York City, hvor spillerne ubesværet kan skifte mellem de ikoniske karakterer, Miles og Peter, hver med deres unikke sæt evner og kræfter.

Overgangen mellem de to helte sker næsten øjeblikkeligt, uanset om Miles klatrer op ad Avengers-tårnet i New York eller Peter der er ved at flytte ind i sit nye hus i Queens.

I løbet af mine 15 timer med spillet fandt jeg mig ofte trukket mod Peter Parker som min favorit karakter. Det virker som om, at Insomniac Games bevidst har fokuseret på dette, men det var svært ikke at føle sympati for Miles. Man får en fornemmelse af, at han ofte bliver overset og ikke får den samme opmærksomhed som den originale Spider-Man.

Det er værd at bemærke, at begge karakterer bringer deres helt egne unikke sideopgaver til bordet, hvilket tilføjer en ekstra dimension til spillets dybde og variation.

Spillets gameplay bygger videre på tidligere titler, men introducerer også nye evner og gadgets, hvilket giver spillet et frisk pust. Insomniac Games har taget det bedste fra ’Spider-Man’ og ’Miles Morales’ og forfinet karakterernes evner for at gøre dem endnu bedre og mere brugervenlige.

Du får gradvist adgang til disse opgraderbare evner og gadgets, hvilket holder spillet spændende hele vejen igennem. Den nye kampfunktion, der giver dig mulighed for at blokere og udføre perfekte parry-manøvrer i bedst Souls-like stil, tilføjer en ny dimension til kampene, når du slynger dig rundt i byen og konfronterer fjenderne.

Introduktionen af symbiote-dragten giver dig en følelse af uovervindelighed og ekstra slagkraft, men det kan samtidig tage noget af spændingen ud af at spille som Miles Morales. Når du først får adgang til symbiote-dragten, føler du dig næsten ustoppelig overfor fjenderne.

Dog tror jeg, at dette var hensigten, da en overvældende mængde fjender intensivere kampene, og ved at aktivere din Ultimate-ability kan du virkelig knuse dem og sende dem i gulvet. Dette kan dog gøre kampene en smule for nemme, især bosskampene, som undertiden trækker sig en smule i langdrag.

Jeg fandt mig selv ofte i færd med at brygge en kop kaffe, inden jeg kastede mig ud i en bosskamp, da jeg vidste, at det ville tage noget tid. De er ikke nødvendigvis svære, og hvis du dør undervejs, behøver du ikke starte helt forfra. Kampene trækker desværre en smule for langt ud, og efter cirka 10 minutter kan de føles monotone.

Det er skuffende, især fordi både kamparenaerne og bosskaraktererne er imponerende designet. Derudover bemærkede jeg, at jeg ofte brugte de samme kombinationer for at besejre fjenderne ved hjælp af spider-web gadgets til at binde dem op og slynge dem ind i væggen eller jorden. Selvom denne kombination hurtigt blev min go-to teknik, betød det også, at kampene blev forudsigelige, idet modstanderne faldt med lethed.

I perioderne mellem missionerne kan du nyde glæden ved at svinge dig rundt som den frygtløse spider-akrobat gennem New York City, der nu er dobbelt så stor som tidligere. Svingmekanismen er stadig solid, og du har mulighed for at deaktivere webswing-assistancen i indstillingerne for at udfordre dig selv og blive den ultimative Spider-Man.

En særlig velkommen feature er den nye wingsuit, der giver dig mulighed for at svæve over New Yorks gader og ændrer markant den måde, du bevæger dig på. Pludselig vil du opdage dig selv kombinere de to evner, når du svinger dig i høj hastighed hen over East River og derefter skifter til din wingsuit for at svæve over til Queens. Insomniac Games har endda tilføjet lufttunneler mellem byens bygninger, hvilket i princippet tillader dig at flyve gennem hele New York City.

Der er også blevet tilføjet flere nye variationer af sideopgaver og aktiviteter, der holder dig beskæftiget uden for hovedkampagnen. Insomniac har reduceret frekvensen af disse pludselige aktiviteter, hvilket tidligere var en irritation i det første spil. Dog kan aktiviteterne og sideopgaverne føles en smule trivielle, især når du har udført dem flere gange. De involverer ofte mini-puzzle-games, gadekampe mod random fjender eller en højhastigheds wingsuit-jagt efter mekaniske fugle mellem byens skyskrabere.

Hvor spillet skuffer mig, er i forhold til den åbne verden og manglen på dynamisk, varieret og organisk liv. Selvom byen myldrer med folk og biler, virker det, som om man konstant støder ind i de samme 20 NPC-kloner på de pulserende og tætbevoksede gader.

Jeg værdsætter virkelig spiludviklers evne til at skabe open-world-spil, som pulserer med liv og detaljerigdom, og som inviterer til udforskning, selv efter man har nået spillets 100% milepæl. Men jeg bemærkede, at Queens og Brooklyn-områderne bidrog ikke helt optimalt til den samlede spiloplevelse. Grunden hertil er, at disse kvarterer, med deres lavere bygninger og villaområder, mangler den samme dynamik og fascinationskraft som New Yorks majestætiske skyskrabere.

Når grafik og lyd skaber perfekt immersion

I ’Marvel’s Spider-Man 2’ er grafikken en sand visuel delikatesse. Ray tracing bringer en fantastisk realisme til spillet, især når du svinger dig mellem skyskrabere og over vandflader. Dit eget spejlbillede i vandet og vinduernes refleksioner tilføjer en ekstra dimension til spilverdenen, der øjeblikkeligt fanger din opmærksomhed.

Jeg lagde også mærke til en markant forskel i behandlingen af ansigtsanimationerne for de forskellige karakterer i spillet. Det er tydeligt, at der er en ubalance i opmærksomhed og detaljer mellem hovedkaraktererne og de mindre betydningsfulde figurer. Hovedkaraktererne er blevet behandlet med en imponerende grad af omhyggelighed i deres animation ved hjælp af motion capture-teknologi, hvilket giver dem nærmest en filmisk kvalitet. Desværre kan de mindre betydningsfulde karakterer virke en smule stivere og mindre detaljerede i sammenligning.

Når det kommer til lyd, er det i en klasse for sig selv. Soundtracket medvirker til at skabe en dybt fordybende oplevelse, mens du svinger dig gennem byen. Lyden af trafikken stiger, jo tættere du kommer på vejen, og vinden suser omkring dig, når du når din højeste hastighed. Dette giver dig følelsen af at være midt i en actionfilm.

Under kampene bliver lydeffekterne en essentiel del af oplevelsen, især når du står over for en række fjender. Våbenskud og eksplosioner bliver til en ægte symfoni af ødelæggelse, der intensiverer spændingen og dramaet i kampene. Denne kombination af visuel pragt og lydmæssig ekspertise sikrer, at “Marvel’s Spider-Man 2” leverer en dybt fordybende og sanselig spiloplevelse, der er svær at overgå.

Konklusion

’Marvel’s Spider-Man 2’ byder på mange måder på en sublim spiloplevelse, der utvivlsomt vil begejstre både dedikerede fans og nye spillere. Historien er fængslende og dragende, skuespillets præstationer er i topklasse, og det resulterer i en næsten filmisk dybde, som overgår mange tidligere spiloplevelser. De storslåede cinematiske sekvenser kombineret med solid karakterudvikling er sammenlignelige med de mest mindeværdige øjeblikke fra Spider-Man-filmene.

Når det kommer til gameplay, er det en ren nydelse at skifte mellem Miles Morales og Peter Parker, og opleve deres individuelle evner og unikke sideopgaver. De innovative evner og gadgets holder gameplayet friskt og underholdende, selvom nogle bosskampe kan føles en anelse langtrukne. Svingmekanikken og tilføjelsen af wingsuit gør det til en uovertruffen fornøjelse at udforske det gigantiske Manhattan.

Grafisk står spillet knivskarpt, især takket være den velimplementerede ray tracing, som tilfører en storslået realisme til spillets univers. Der er dog en tydelig forskel i detaljegraden mellem hovedkaraktererne og de sekundære figurer, hvilket lejlighedsvis kan distrahere.

Men, det som virkelig gjorde spillet uforglemmeligt for mig, var den gribende historie og det intense gameplay. Jeg fandt det næsten umuligt at lægge controlleren fra mig, hvilket kun vidner om spillets evne til at fange spillerens opmærksomhed.

Afslutningsvis, på trods af enkelte mindre skavanker, repræsenterer ’Marvel’s Spider-Man 2’ en brillant tilføjelse til serien. Det er en gennemført spiloplevelse, der vil holde dig klistret til skærmen i timevis. Fans af Spider-Man og superheltegenren i bred forstand vil helt sikkert finde dette spil som et uundværligt kapitel i New York Citys superheltedrama.

---

---