Anmeldelse: ‘Sonic Superstars’ – Det gamle fundament er stadig sjovt at bygge videre på

Yuji Naka debuterede med ‘Sonic the Hedgehog’ i 1991, som lidt var SEGA’s modsvar til ‘Super Mario’ fra Nintendo. Et blåt lynhurtigt pindsvin, med en evne til at løbe med supersonisk hastighed. Siden er der blevet eksperimenteret med både 3D verdener og racing spil. Nu er ‘Sonic Superstars’ på mange måder vendt tilbage til de gamle nostalgiske rammer. Læs med og se om ‘Sonic Superstars’ er noget for dig

Det er ret fascinerende at opleve, hvordan både Super Mario og Sonic tager et dybfølt nostalgisk dyk ned i deres seneste spil indenfor en tidsramme af en uge.

‘Sonic Superstars’ mestrer virkelig kunsten i at indfange den klassiske 2D-verden, hvor hastigheden er overdækket med et tæppe af ren retro-magi. Her kæmper man mod den ubønhørlige Dr. Eggman og hans troløse håndlangere, mens man udforsker både venstre og højre med et strejf af nostalgi fra spillets gyldne æra.

Det føles på mange måder lidt som en magisk tidslomme, der sender os tilbage til de gode gamle dage med en enklere tid, hvor spil var en heroisk kamp mellem de gode og de onde.

‘Sonic Superstars’ sprænger langvarige fans’ forventninger til en moderniseret udgave af serien. De fortryllende nye grafiske detaljer og nøje gennemtænkte designs af niveauerne skyder spillet op i en helt ny dimension. Hovedkampagnen huser et stort skatkammer af genoplevelser, takket være indførelsen af fire unikke karakterer, der hver især bringer deres helt særlige evner til spillet.

Disse færdigheder ændrer fundamentalt den måde, man angriber niveauerne på og puster nyt liv i spiloplevelsen.

For at navigere gennem niveauerne skal du vælge en af de fire helte at spille som. Denne beslutning har stor betydning, da karakterernes evner varierer vildt:

Sonic har sin velkendte Drop Dash fra ‘Sonic Mania’, Tails kan flyve tidsbestemt, Knuckles kan svæve og klatre op ad vægge, og den relative nykomling, Amy, bringer et dobbeltspring med en markant større rækkevidde og et heftigt hammerløb.

Selvom de fleste niveauer kan spilles med enhver karakter, er der en lille håndfuld, der er specielt designet til en bestemt karakter. Alle niveauer er sjove, men med de ekstra navigations- og angrebsmuligheder, de andre karakterer tilbyder, er det mærkeligt, at Sonic føles som den svageste karakter. Det er ærgerligt, når man så kigger på spiltitlen.

Gameplay er på mange måder fantastisk

Når det kommer til gameplayet, er ‘Sonic Superstars’ utrolig genkendelig i begyndelsen. Åbnings niveauet, Bridge Island, vækker minder om Green Hill Zone, men allerede her er der antydninger af noget mere innovativt og kreativt.

Automatiske loops sender dig på en forrygende tur i alle retninger i banen, og åbner døren til hemmelige områder. Det er både betryggende, velkendt og forfriskende nyt på én gang. Jo længere du bevæger dig ind i spillet, desto mere forbløffende bliver niveauerne.

Højdepunkter inkluderer Golden Capital, der bogstaveligt talt vender tyngdekraften på hovedet, når du kører rundt i et loop, og Cyber Station, en fortryllende digital utopi, der forvandler dine fjender og faktisk også din egen karakter til 3D-pixelerede versioner af dem selv.

Men jeg må indrømme, at Pinball Carnival er en af mine personlige favoritter blandt Sonic-zonerne. Layoutet og det visuelle udtryk. Det hele er simpelthen fantastisk.

Selvom multiplayer-tilstandene ikke helt formår at fange mig på samme måde som i singleplayer, og der er nogle skuffende bonusfaser, samt tvivl om bevægelsessystemets effektivitet under kampene mod bosserne, forbliver ‘Sonic Superstars’ et uundværligt gensyn for tilhængere af den ikoniske blå pindsvin og anbefales varmt til alle entusiaster af denne genre.

Lyd og design i bedste retrostil

I den seneste udgave af Sonic oplever man ikke blot en tilbagevenden til det velkendte visuelle design og gameplay, men også en hyldest til den nostalgiske tone i spillet. De velkendte lyde, der bruser ud af højtalerne, når du samler ringene, er som en velkommen genforening med en gammel ven.

Spillet omfavner også en old-school retrostil i sin musik, og uanset hvor du bevæger dig, føler du dig konstant forvist tilbage til den gyldne æra. Det er som om, det trækker dig tilbage til en tid, hvor spilverdenen var mere enkelt.

Dog er der et aspekt, der kunne have brugt en smule mere variation. Når man kommer til de mange bosskampe, bliver musikken en smule ensformig, idet den samme melodi gentages igen og igen.

En gnidningsfri oplevelse

Det hele kører så gnidningsfrit, og det mest forbløffende er, at der ikke er nogen ventetid mellem niveauerne, selv når du spiller det på en Nintendo Switch.

Hele spillet føles som en ubrudt og fantastisk rutsjebanetur, der tager dig med på en magisk rejse gennem Sonics velkendte univers. Jeg havde meget svært ved ikke at blive opslugt af denne fortryllende oplevelse.

Et aspekt, der dog har kildet mine Sonic-nerver gennem tiderne, er den frygtelige måde, spillet lader dig accelerere i en forrygende fart, kun for pludselig at smække dig ind i pigge eller kaste dig ud i det blå intetrum. Du har ingen mulighed for at reagere. Hele dit dopaminrush fra de superfede supersoniske ruter bliver brutalt klippet af.

Men lad mig tage et øjeblik og trække et trumfkort fra Sonics egen lomme. Der er en løsning, og den kommer i form af ringe. Disse små cirkulære livreddere er din “anden chance”, en genvej til at samle dig op, efter at du er blevet stukket af pigge eller ramt en fjende uden at gøre dig til en kugle.

Så selvom Sonic kan være grusomt på sine veje, giver spillet dig mulighed for at rette op på dine fejl og prøve igen. Du får en ekstra livlinje i en verden fyldt med farer, og det er netop en af de ting, der gør Sonic til en tidløs klassiker.

Konklusion

I denne spændende rejse ind i Sonics verden står det klart, at ‘Sonic Superstars’ ikke blot er et spil. Det er en hjertevarmende hyldest til fortiden. En fortryllende oplevelse og en sand fornøjelse for alle fans af det blå pindsvin. Denne spændende fortælling om Sonic og hans venner udfolder sig som en symfoni af velkendte lyde, farverige grafik og genialt design. Gennem niveauerne oplever man den klassiske kamp mellem godt og ondt på en måde, der føles både genkendelig og forfriskende.

‘Sonic Superstars’ formår at indfange den magi, der gjorde de oprindelige Sonic-spil elsket af millioner. Mens spillet bringer os tilbage til rødderne, har det også modet til at udforske nye stier, især med introduktionen af fire unikke karakterer, der tilføjer en spændende dimension til gameplayet. Hver beslutning, hver handling og hvert hop sender os på en rejse gennem tidens labyrinter.

Dog er spillet ikke uden dets små skønhedsfejl. Musikkens monotoni under bosskampene og den frygtindgydende fart, der undertiden resulterer i bratte stop, er små skygger på denne ellers strålende oplevelse. Men som Sonic selv ville gøre det, tilbyder spillet en genvej, en mulighed for at rette op på fejltagelser og fortsætte med en ekstra dosis mod og beslutsomhed.

‘Sonic Superstars’ er mere end bare et spil. Det er en tidslomme, der åbner døren til en enklere tid, en æra hvor spil var en udfordrende og hjertevarmende oplevelse. Det er en fejring af en ikonisk karakter, der har formået at stjæle vores hjerter i årtier. Så tag dine ringe, sving dig gennem løkkerne og vær klar til at blive fortryllet af denne magiske Sonic-rejse, der vækker nostalgien og skaber nye minder i samme åndedrag. ‘Sonic Superstars’ er ikke blot et spil; det er en fantastisk oplevelse.

---