Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Anmeldelse

Antstream Arcade på PlayStation 5-anmeldelse – En nostalgisk rejse gennem 1300 retro-spil

Antstream Arcade på PlayStation 5-anmeldelse – En nostalgisk rejse gennem 1300 retro-spil
Foto: TrueAchievements
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

September 10, 2024

Antstream Arcade imponerer med over 1300 retro-spil og en sjov, nostalgisk oplevelse, men udfordres af en lidt klodset brugerflade og lejlighedsvis forsinkelse i streaming

Det her bliver en lidt anderledes anmeldelse, da vi ikke har med et traditionelt spil at gøre, men i stedet en platform fyldt med over 1300 retro-spil. Da jeg først hørte om Antstream Arcade, var jeg meget positiv over for ideen, især set fra et spilbevaringsperspektiv. At samle så mange klassikere og gøre dem tilgængelige på moderne konsoller er en fantastisk måde at sikre, at disse spil ikke går tabt i tidens løb, men også at gøre dem spilbare i en optimeret udgave.

Foto: Lau Eskildsen

Nostalgien vækkes til live

Som mange andre gamere har jeg varme minder om nogle af de klassiske titler fra min barndom. For mig er Bubble Bobble et af de spil, der står klarest i hukommelsen, så det var en fornøjelse at kunne spille det igen på min PlayStation 5 via Antstream Arcade. Men det er langt fra den eneste klassiker, der er tilgængelig – fra Pong og Space Invaders til Pac-Man og Street Fighter, står perlerækken af retro-titler nærmest i kø.

Platformen rummer en bred vifte af genrer, herunder sportsspil, actionspil og endda rollespil. For at holde spillerne engagerede har Antstream Arcade også indbygget daglige udfordringer og konkurrencer, der giver dig mulighed for at tjene point og klatre på globale ranglister. Det er en god måde at opmuntre spillere til at udforske forskellige titler og skabe et fællesskab omkring platformen. Der er altså ikke kun mulighed for at genopleve gamle klassikere, men også for at skabe nye minder ved at konkurrere i turneringer og udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

Nogle af udfordringerne er faktisk ret krævende, så hvis du er til hardcore gaming, er der rigeligt at tage fat på. Samtidig har jeg nydt at dele mine nostalgiske oplevelser med mine børn, der også har vist stor interesse i at prøve nogle af de ældre spil. Mange af spillene, selvom de er årtier gamle, har stadig en tiltrækningskraft, fordi deres spildesign er tidløst. Et godt spil er simpelthen et godt spil, uanset om det er 40 år gammelt.

Foto: Lau Eskildsen

Brugeroplevelsen

Antstream Arcade har været en sjov og nostalgisk oplevelse, men det er ikke uden sine mangler. Platformens brugerflade, som minder lidt om streamingtjenester som Netflix, er desværre en smule omstændelig. Det er ikke altid let at finde rundt i spilbiblioteket, hvilket kan føre til lidt frustration. Jeg håber, at dette er noget, udviklerne vil arbejde på at optimere i fremtiden.

Spillene bliver streamet fra skyen, hvilket betyder, at der kan være lidt ventetid, når et spil indlæses. Selvom det ikke sker ofte, oplevede jeg også lejlighedsvis små forsinkelser i gameplayet, hvilket især kan være problematisk i de hurtige arkadespil.

Foto: Lau Eskildsen

En af de store fordele ved Antstream Arcade er, at du kan fortsætte dit spil fra, hvor du sidst stoppede, forudsat at du husker at gemme dine fremskridt. Det gør det nemt at tage en pause og vende tilbage til spillet senere, hvilket er en praktisk funktion i en platform, der tilbyder så mange spil.

Et bredt udvalg af konsoller og spil

Med over 1300 spil tilgængelige på platformen er der rigeligt at vælge imellem. Antstream Arcade understøtter spil fra en lang række klassiske konsoller, herunder Atari 2600, Commodore 64, Sega, Nintendo, Intellivision, MSX, PlayStation og flere. Det er en imponerende samling af spil, der giver adgang til flere årtiers spilhistorie.

Foto: Lau Eskildsen

En anden super fed feature er, at Antstream Arcade fungerer på tværs af platforme, hvilket betyder, at du kan spille mod dine venner, uanset om de spiller på iOS, Android, Xbox, PlayStation, PC eller endda SmartTV. 

Pris og tilgængelighed

Antstream Arcade er tilgængelig for 299 kr. om året, hvilket giver adgang til alle 1300+ spil samt turneringer, udfordringer og meget mere. For dem, der ønsker at investere i platformen på længere sigt, er der også en mulighed for at købe en livstidsabonnement til 739 kr., som giver ubegrænset adgang til den voksende spilsamling.

Konklusion

Antstream Arcade er en spændende og unik platform, der bringer over 1300 retro-spil til PlayStation. Med et imponerende katalog af spil fra nogle af de mest ikoniske konsoller og arkademaskiner, er der ingen tvivl om, at platformen har noget for enhver smag. De daglige konkurrencer og udfordringer tilføjer et ekstra lag af sjov, og platformens cross-play funktioner gør det nemt at spille med venner, uanset hvilket system de spiller på.

Dog er brugerfladen og den lejlighedsvise streamingforsinkelse områder, hvor der er plads til forbedring. På trods af disse mindre problemer er Antstream Arcade en fantastisk platform for dem, der ønsker at genopleve barndommens spil eller udforske titler, de aldrig har haft mulighed for at spille. Med et stort fokus på spilbevaring og muligheden for at spille på tværs af flere enheder er dette en stærk anbefaling til alle retro-gamere.

Udvikler/Udgiver: Antstream Arcade

Genre: Retro-spil platform

Platform: PC, PlayStation 4/5 (anmeldt på), Xbox One/Series X|S og iOS og Android

5 / 6
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Skuespilleren og instruktøren Rob Reiner fundet myrdet i sit eget hjem

Film & Serier

December 15, 2025

Skuespilleren og instruktøren Rob Reiner fundet myrdet i sit eget hjem

The Game Awards får drøje hug af seerne

Nyhed

December 13, 2025

The Game Awards får drøje hug af seerne

Coven of the Chicken Foot – Bruce Straleys nye spil blev vist ved The Game Awards

Nyhed

December 14, 2025

Coven of the Chicken Foot – Bruce Straleys nye spil blev vist ved The Game Awards

Nyt Alien-spil under udvikling

Nyhed

December 13, 2025

Nyt Alien-spil under udvikling

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk