Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Apex Legends: Ignite-anmeldelse – En ‘loot, die and repeat’ oplevelse

Apex Legends: Ignite-anmeldelse – En ‘loot, die and repeat’ oplevelse
Foto: Respawn Entertainment
David Darville

David Darville

Estimeret læsetid: 3 minutter.

January 7, 2024

Apex Legends: Ignite introducerer en række nye opdateringer i spillet. Som en erfaren spiller, der ikke har rørt Apex Legends siden 2019, var jeg spændt på at dykke ned i denne sæson for at se, om disse ændringer kunne genfange den magi, spillet oprindeligt havde.

Vær forberedt på sweaty lobbies

Først og fremmest er det vigtigt at nævne, at kernegameplayet er virkelig godt. Men desværre følte jeg, at spillet ikke havde udviklet sig så meget, siden jeg sidst spillede det for fem år siden.

Matchmaking præsenterede en betydelig udfordring, især med hensyn til skill-based matchmaking-systemet. Som en casual spiller, der vender tilbage efter en lang pause, blev jeg konfronteret med en stejl indlæringskurve. Jeg fandt mig selv håbløst overgået af spillere, der havde fortsat deres udvikling og forfinet deres færdigheder.

God banedesign. Foto: Respawn Entertainment
Sweaty modstander. Foto: Respawn Entertainment

Dette skabte en følelse af frustration og gjorde det vanskeligt at engagere sig fuldt ud i spillet. Manglen på en afbalanceret matchmaking-oplevelse betød, at jeg ofte stod over for modstandere, der var væsentligt mere erfarne, hvilket gjorde spillet mindre tilgængeligt og underholdende for en tilbagevendende spiller som mig.

Looting og spilrytme

I Apex Legends er spillets looting-proces stadig centrale elementer, og den tilbyder en vis grad af fleksibilitet. Spillere har mulighed for at droppe hot for en mere intens start med skydekampe eller vælge en mere rolig tilgang, ved at lande i periferien for at loote i fred.

Personligt foretrækker jeg at jagte kills, men på grund af mit nuværende færdighedsniveau var det en udfordring at starte i de hotte områder. Dette skabte en spænding mellem ønsket om actionfyldte konfrontationer og behovet for at tilpasse strategi for at matche min evne og komfort i spillet.

Episk loot er tilfredstillende at finde. Foto: Respawn Entertainment
Looting is key. Foto: Respawn Entertainment

Controllerstyringen i Apex Legends er en anelse mere udfordrende end i spil som Warzone og Fortnite, hvor styringen er mere intuitiv og flydende. Dette kræver, at spillere skal bruge ekstra tid og øvelse på at vænne sig til Apex Legends’ unikke styringsrespons, især for dem vant til den mere strømlinede styring i andre populære titler.

Ny legend og opdateringer

Apex Legends nyeste sæson tilføjer nye aspekter til spillet, men ikke noget, der vil vælte en bagover. Conduit, en ny supportclass legend, er tilføjet i spillet og tilbyder en unik blanding af holdstøtte og angrebsmuligheder. Hendes evner som Savior’s Speed og Radiant Transfer giver både hastighed og skjold til hende og hendes holdkammerater, mens hendes ultimate Energy Barricade opretter barrierer, der skader og bremser fjender.

Den nye Legend, Conduit. Foto: Respawn Entertainment
En af Conduits nye evner. Foto: Respawn Entertainment

Storm Point-banen har gennemgået dramatiske ændringer efter en katastrofal storm, hvilket har resulteret i en reduceret spilleflade og nye POI’s, der intensiverer kampe og åbner op for nye strategiske muligheder.

Crossplay progression-funktionen, der tillader spillere at samle fremskridt på tværs af platforme, er en velkommen tilføjelse, der tilbyder større fleksibilitet og bekvemmelighed. Ranked mode har også set forbedringer med ændringer i belønningssystemet og matchmaking, der sigter mod at skabe en mere retfærdig og belønnende konkurrenceoplevelse.

Konklusion

Apex Legends: Ignite forsøger at bringe visse fornyelser, men når ikke helt de højder af innovation og friskhed, som jeg havde håbet på. De nye tiltag som Conduit, ændringer på Storm Point, og opdateringer i ranked mode er positive. Alligevel mangler spillet stadig radikale og innovative ændringer for at forny sig markant.

Zipline rollercoaster! Foto: Respawn Entertainment
Jeg vandt! Foto: Respawn Entertainment

For en spiller, der vender tilbage efter en pause, udgør matchmaking og præcision i styring med controlleren store barrierer. Selvom sæson 19 bringer nye ændringer med sig, er det et positivt forsøg på at forny spillet. Desværre lykkes det dog ikke helt at genoplive den oprindelige spænding, jeg engang følte for Apex Legends.

Udvikler: Respawn Entertainment/EA

Genre: First-person shooter, Battle Royale

Platform: PS5 (anmeldt på), Xbox One, Xbox Series X|S, PC, PS4, Nintendo Switch

3 / 6
David Darville

David Darville

Skribent & Anmelder


David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk