Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Babygirl-anmeldelse – Pirrende forspil, minimalt klimaks

Babygirl-anmeldelse – Pirrende forspil, minimalt klimaks
Kim Hjælm

Kim Hjælm

Estimeret læsetid: 2 minutter.

January 9, 2025

En ældre topchef starter en kinky affære med en meget yngre praktikant, da chefens sexliv med sin ægteskabspartner ikke er optimalt. Denne sætning burde få alle #MeToo-alarmerne til at bimle og bamle, og det burde være rimelig klart, hvem der er ofrene, og hvem der er en klam gris.

Moderne bud på Eyes Wide Shut – også med Nicole Kidman

En ældre topchef starter en kinky affære med en meget yngre praktikant, da chefens sexliv med sin ægteskabspartner ikke er optimalt. Denne sætning burde få alle #MeToo-alarmerne til at bimle og bamle, og det burde være rimelig klart, hvem der er ofrene, og hvem der er en klam gris.

Det er dog ikke udelukkende, fordi Babygirl bytter rundt på kønnene, at den lettere elegant får os til momentvist at lægge dele af vores fordømmelser på hylden. For dynamikken mellem Nicole Kidman og den elektriske Harris Dickinson er formidabelt unik. Selvom magtfordelingen mellem dem i deres professionelle liv og seksuelle liv er krystalklart skåret op, formår de stadig at være i en konstant udveksling og udvikling. Alle deres interaktioner er gennemgående overraskende humoristiske, sexede og udfordrende – og fungerer både som hjertet og mørket i filmen.

Selvom både du, din kæreste, din mor, din søster, din bror og alle andre vil se Harris Dickinson som et sexikon, er filmen desværre ret tam. Det skal dog ikke udelukkes, at ældre mennesker vil finde visse sekvenser too hot to handle – men der var forbavsende lidt chokerende eller frækt i de afgørende scener. Heller ikke narrativet når orgasmiske niveauer, selvom de egentlig får grebet ens interesse ret overbevisende i den første time. Til sidst føles det som ret godt smør, der er blevet spredt ud over for meget brød, til det ikke rigtig smager af det store.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Arkaden+

Foto: A24

Forspil uden aftercare

Sommetider er forspil den bedste del af seancen. Det er også tilfældet i Babygirl, der legende opbygger en “must-see”-relation, der kombinerer humor, skam og sex. Dog bliver det aldrig rigtig sjovt, skamfuldt eller sexet. Man kunne derfor fristes til at give den mest gennemsnitlige karakter, men tematikkerne og energien sætter alligevel gang i tankerne og er allerede et af årets store samtalestartere.

Hvis du nogensinde ender med at se Fifty Shades of Grey, så luk øjnene og forestil dig, at du ser Babygirl i stedet. Så kan du muligvis nå frem til klimakset. I filmen.

Medie: Biograf
Instruktør: Halina Reijn
Skuespillere: Nicole Kidman, Harris Dickinson, Antonio Banderas
Selskab: A24
Spilletid: 114 min.
Premieredato: 9. januar 2025

4 / 6
Kim Hjælm

Kim Hjælm

Videoredaktør


Kim er uddannet visuel storyteller fra VIA Film & Transmedia. Han har arbejdet i filmbranchen som manuskriptforfatter, reklamefilminstruktør og klipper. Han har først og fremmest identificeret sig selv som film buff – lige siden han brugte alle sine konfirmationspenge på en Blu-ray-samling af IMDB top 250 film. Det havde han nok ikke gjort, hvis han vidste, at streamingtjenesterne var lige på trapperne. Det var dumt.

Mest læste i dag

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Nyhed

March 12, 2026

Valve reagerer nu på søgsmål fra New York

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Anmeldelse

March 13, 2026

Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Nyhed

March 13, 2026

Pokémon Pokopia sælger millioner på få dage

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Film & Serier

June 29, 2024

Trailer – Dwayne Johnson og Chris Evans leder efter julemanden

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk