Baldur’s Gate 3-anmeldelse – En mesterlig rollespilsoplevelse

Ligesom John Faxe Jensen under EM i 1992, har Larian Studios med Baldur’s Gate 3, ramt den lige i røven. Spillet er et moderne mesterværk, der kommer til at sætte nye standarder for fremtidige rollespil

Belgiske Swen Vincke grundlagde Larian Studios i 1996, og i 2002 lancerede studiet deres første spil, Divine Divinity,  der blev rost for sin åbne verden og RPG-systemer. Larian Studios har siden finpudset deres evner i rollespilsgenren, især med Divinity: Original Sin-serien, hvilket har etableret dem som et af de førende studier, når det kommer til isometriske og turbaserede rollespil. Deres ekspertise i genren førte til, at de blev valgt til at udvikle Baldur’s Gate 3, et projekt de har dedikeret sig til for at levere en enestående oplevelse i Dungeons and Dragons-universet. Og det er netop det, de har leveret – en enestående oplevelse.

Som en Dungeon Master i Dungeons & Dragons-kampagner, er der i Baldur’s Gate 3 en fortæller, der guider os gennem spillets fantastiske og fantasifulde narrativ. Allerede fra den intense begyndelse bliver man draget ind i universet, og selv med mit begrænsede kendskab til D&D, formår spillet at engagere mig og give en forståelse for verdenen og de udfordringer, jeg møder på min vej.

En karismatisk fortælling

Før historien rigtig tager fart, skal jeg skabe min egen karakter. Selvom der er mulighed for at vælge en af de originale karakterer, beslutter jeg mig for at skabe min egen. Jeg mødes straks af et hav af valgmuligheder angående køn, race, klasse og underklasse. Det er en imponerende, men samtidig overvældende, oplevelse, og der er reel mulighed for at skabe en helt unik karakter. Jeg vælger at spille som en Paladin, der fokuserer på styrke og nærkamp, og det bliver hurtigt klart under karakteroprettelsen, hvor mange valgmuligheder Baldur’s Gate 3 tilbyder mig.

Derefter bliver jeg ført tilbage til fortællingen i Faerûn, hvor mit eventyr udspiller sig. Det er en verden fyldt med magi og myter, hvor gamle guder og dæmoniske kræfter strides om herredømmet. I spillets indledning bliver jeg, sammen med mange andre, kidnappet af de tyranniske Mindflayers, nogle blæksprutte-lignende væsener med evnen til at rejse mellem verdener. Med deres rumskibe angriber de Baldur’s Gate, byen der lægger navn til spillet, og her bliver jeg inficeret med en såkaldt tadpole, en form for Mindflayer-larve, som med tiden vil forvandle min karakter til en fuldvoksen Mindflayer.

Efter at rumskibet bliver angrebet af drager og Githyanki-krigere og styrter ned, lykkes det mig og min nye ledsager, Shadowheart, at overleve. Nu starter den egentlige fortælling. Mit mål er at få fjernet tadpolen, før den forvandler mig til et monster. Men sammen med Mindflayer-infektionen følger særlige evner, som jeg gentagne gange i løbet af eventyret skal forholde mig til. Skal jeg udnytte disse evner eller modstå fristelsen?

Fortællingens udgangspunkt er forholdsvis simpel, men snart udvikler narrativet sig til at blive langt dybere og mere komplekst. Undervejs støder du på afgørende valg og vanskelige dilemmaer, og det er bemærkelsesværdigt, hvor stor en indflydelse dine handlinger har på historiens udvikling. Hver enkelt handling og dialog bidrager til spillets forløb, og selv en lille fejltagelse kan ændre dynamikken i hele spillet. Jeg bliver gang på gang imponeret over de mange historier, spillet byder på – både store og små. Hver karakter har noget at fortælle, nogle gange blot en enkelt sætning, andre gange får man et dybere indblik i deres personlige fortællinger og forhold. Man oplever både tragiske skæbner og absurde situationer, og du ved aldrig, hvad der venter rundt om næste hjørne, hvilket gør hele oplevelsen gribende og intens fra start til slut.

Det er imponerende, hvor omfattende dialogen er i spillet, og lige så bemærkelsesværdigt er det, hvor meget variation og personlighed disse dialoger indeholder. Når man deltager i en dialog, findes der ikke nødvendigvis rigtige eller forkerte svar, da verden i Baldur’s Gate 3 ikke er sort-hvid. Derfor er der mange gråzoner, også i dialogerne, og det er ikke altid til at regne ud, hvad konsekvensen af en samtale vil blive. Det er en imponerende bedrift, som bidrager til, at næsten alle samtaler og karakterer føles unikke.

I Baldur’s Gate 3 møder man et mangfoldigt og fascinerende persongalleri, hvor hver enkelt karakter har sine egne unikke egenskaber, baggrundshistorier og personlige mål. Disse karakterer spiller en central rolle i spillets fortælling og bidrager med dybde og nuancer til hele eventyret. Hver karakter er som en del af et puslespil, der passer ind i den større historie. De har forskellige baggrunde, deres egne motiver og overbevisninger, der driver dem. 

Det er i disse interaktioner mellem karaktererne, at spillet for alvor skinner. Jeg får mulighed for at lære mere om hver rejsekammerat, dykke ned i deres baggrundshistorier og måske endda forme deres skæbne. Valgene, man træffer undervejs, har konsekvenser og kan påvirke karakterernes skæbner, forholdet mellem dem og dig og spillets endelige udfald.

Terningerne er kastet

Kampsystemet i Baldur’s Gate 3 kræver en vis tilvænning, men når man først har fået styr på de mange systemer og mekanikker, åbner der sig et kreativt og robust kampsystem. Kampene er turbaserede, og i starten kan det virke overvældende på grund af de mange valgmuligheder, systemet tilbyder. Hver karakter i dit firemands-party har unikke evner baseret på deres klasse, underklasse og tilegnede færdigheder.

Når du styrer en karakter i kamp, har du, alt afhængig af karakteren, over 60 forskellige handlinger at vælge imellem, samtidig med at du skal overveje, hvilken fjende du står overfor. Du kan angribe, foretage taktiske omplaceringer, skubbe en fjende ud over en klippe, samt en lang række andre handlinger. Kampenes udfald afgøres af automatiske terningkast, som bestemmer effekten af hver handling. Spillets mekanikker er baseret på reglerne fra Dungeons & Dragons 5. udgave, så der skal løbende tages højde for karakterernes evner, styrker og svagheder, samt terrænet og eventuelle taktiske fordele under kampene.

Kampsystemet voksede på mig over tid. I begyndelsen af spillet frygtede jeg det og forsøgte ofte at undgå kampe ved at tale mig ud af svære situationer. Men det viste sig hurtigt, at kamp er uundgåelig – ikke alle situationer kan løses med ord, og efter en række kampe blev jeg mere fortrolig med systemet. Faktisk nåede jeg til et punkt, hvor jeg begyndte at glæde mig til den næste konfrontation.

På samme måde som kampsystemet belønner kreativ tænkning, gør resten af spillet det også. Jeg stødte sjældent på begrænsninger, og ofte tænkte jeg: “Mon jeg kan gøre sådan her?” Og næsten hver gang var svaret: “Ja, det kan jeg faktisk.” Hvis jeg skal nævne et personligt kritikpunkt, så er det, at Baldur’s Gate 3 flere gange fik mig til at føle mig fantasiløs og uopfindsom. Men med øvelse fulgte også en bedre forståelse for spillets muligheder.

Terninger spiller en central rolle i oplevelsen, og Baldur’s Gate 3 fungerer som et interaktivt tabletop rollespil, der faktisk kunne inspirere mig til at prøve en rigtig Dungeons & Dragons oplevelse. Det er utroligt tilfredsstillende, når man bliver bedt om at kaste en terning for at klare en udfordring, og det lykkes. Omvendt kan det være enormt frustrerende, når det mislykkes – men på den gode måde. Uanset resultatet formes historien og omgivelserne efter dine valg og terningkast – det bliver en integreret del af din fortælling. Det synes næsten umuligt, at to gennemspilninger vil være ens, så der er rig mulighed for at spille Baldur’s Gate 3 igen og igen.

Sværhedsgraden i Baldur’s Gate 3 kan tilpasses, så den passer til både erfarne rollespillere og nybegyndere. På de lavere sværhedsniveauer er kampene mere tilgivende, og spillet fokuserer mere på historiefortælling og udforskning, hvilket gør det nemmere for nye spillere at komme ind i spillets univers. På de højere sværhedsgrader bliver kampene mere komplekse og kræver mere taktik, hvilket appellerer til erfarne spillere, der søger en større udfordring. Min tidligere erfaring med Divinity: Original Sin var en fordel, men selv på den normale sværhedsgrad gav Baldur’s Gate 3 mig tæsk flere gange.

En overbevisende verden

Faerûn er en imponerende og smuk high-fantasy verden i The Forgotten Realms, og den har dannet ramme for utallige eventyr og kampagner i Dungeons & Dragons-universet. Her er magi ikke en sjældenhed, men snarere en integreret del af dagligdagen. Faerûn er hjem for et utal af magiske væsner og skabninger, herunder elvere, dværge, drager, orker og mange andre. Magien væver sig ind i hverdagslivet, hvor vidundere og farer findes side om side.

Larian Studios er, på imponerende vis, lykkes med at gengive Faerûn på en måde, der føles troværdig og respektfuld over for Dungeons & Dragons-lore. Baldur’s Gate 3 er en fryd for både øjet og øret. Grafikken er imponerende, især når man tager spillets omfang i betragtning. Karaktermodellerne er detaljerede og fyldt med personlighed, tydelig mimik og kropsprog. Omgivelserne er ofte en fornøjelse at se på, lige fra de varierende lysforhold til de skinnende våben og stemningsfulde lokationer. Jeg oplevede kun få tekniske problemer, hovedsageligt med indlæsning af detaljer, især i forbindelse med karaktererne, men en genstart af spillet løste som regel disse udfordringer hurtigt.

Lyd og stemmeskuespil i Baldur’s Gate 3 er fremragende udført og skaber en dyb og troværdig atmosfære. Man kan høre vinden hvisle gennem træerne, lyden af et knitrende bål, når man slår lejr, og de dybe toner af baggrundsmusikken. Lydeffekterne under kampene, fra sværdklinger der krydses til magiske eksplosioner, er ekstremt veludførte og gør kampene levende og intense. Stemmeskuespillet er af høj kvalitet, men indimellem kan man ane, at forskellige dialoglinjer er indspillet uafhængigt af hinanden. Men med den store mængde dialog, der findes i spillet, er dette et mindre problem, der nemt kan tilgives. Samtidig må jeg pointere, at det er af yderste vigtighed, at spillet er så overbevisende både narrativt og teknisk, for du kommer til at bruge rigtig mange timer med Baldur’s Gate 3. Rigtig mange timer.

Konklusion

Baldur’s Gate 3 er en fremragende og dybdegående rollespilsoplevelse, som hører til blandt genrens bedste. Spillet imponerer med sin detaljerige karakteropbygning, et narrativ, der reagerer på selv de mindste beslutninger, og et kampsystem, der belønner både taktik og kreativitet. Det har sat nye standarder for, hvad vi kan forvente af moderne rollespil. Det er langt og komplekst, men hvis det er det du leder efter, så finder du det ikke meget bedre end i Baldur’s Gate 3.

Selvom plottet umiddelbart kan virke simpelt, afslører det hurtigt et komplekst net af valg, konsekvenser og historier. Narrativets dybde er imponerende, og selv mindre karakterer bidrager med unikke fortællinger, der beriger den samlede oplevelse. Dialogerne i Baldur’s Gate 3 er ekstremt veludførte, hvor mange samtaler ender i en gråzone, hvor beslutningerne ikke er sort-hvide. Alle karakterer har deres egen historie, og dine interaktioner med dem former spillets gang.

Kampsystemet kræver lidt øvelse, men belønningen er stor, og hver kamp byder på en række strategiske muligheder. Med tiden voksede min værdsættelse af systemet, og jeg begyndte at se frem til hver ny udfordring. Kreativitet er essentiel i Baldur’s Gate 3, og spillets fleksibilitet overraskede mig gang på gang.

Faerûn er smukt gengivet, og selvom jeg stødte på tekniske knaster, blev de hurtigt overskygget af spillets skønhed og indlevelsen i narrativet. Lydbilledet i spillet, fra baggrundsmusik til stemmeskuespil, er gennemført, og der var kun få øjeblikke, hvor jeg følte mig trukket ud af oplevelsen, men disse småfejl er lette at overse i lyset af spillets omfang.

Baldur’s Gate 3 er uden tvivl en mastodont i RPG-genren og er ikke kun et must-play for fans af Dungeons & Dragons, men for alle, der værdsætter en god fortælling og en dybdegående rollespilsoplevelse. Baldur’s Gate 3 er uden tvivl ét af årets bedste spil.