Beetlejuice Bettlejuice 4K-anmeldelse – En værdig og bedre efterfølger, end man kunne have troet

Tim Burton er tilbage i instruktørstolen med efterfølgeren til klassikeren Beetlejuice

Efter en uventet familietragedie vender tre generationer af Deetz-familien hjem til Winter River. Stadig hjemsøgt af Beetlejuice bliver Lydias liv vendt på hovedet, da hendes rebelske teenage-datter, Astrid, opdager den mystiske model af byen på loftet, og portalen til Efterlivet ved et uheld bliver åbnet. Med problemer, der ulmer i begge verdener, er det kun et spørgsmål om tid, før nogen siger Beetlejuice’s navn tre gange, og den lumske dæmon vender tilbage for at sprede sin helt egen form for kaos. 

Vi så for første gang Beetlejuice i 1988, hvor Michael Keaton spillede karakteren med samme navn, og han vender tilbage til rollen sammen med flere fra det originale cast, blandt andet Winona Ryder og Catherine O’Hara. Vi ser også Jenna Ortega, som især er kendt for at spille med i Wednesday, X og Scream fra 2022 samt Scream VI fra 2023. Men kan Burton skabe en værdig efterfølger, eller er det en skuffende udgivelse? 

Praktiske effekter over computereffekter 

Ligesom i den originale Beetlejuice er filmen fyldt med praktiske effekter, lækre kostumedesigns og smukke sets. Alle scenerne, der foregår i The Afterlife, er smukt lavet, og man tror virkelig på, at de befinder sig et helt andet sted end det jordiske. Alt føles taktilt og er en fryd for øjet. Filmens intro, hvor navnene på skaberne bliver vist, er også delvist lavet med små figurer og miniaturehuse. Selvom Burton ikke altid rammer helt plet, ved man, at han nok skal levere noget visuelt unikt  

En klassisk Hollywood-efterfølger 

Nu nævnte jeg, at Burton ikke altid rammer helt plet, og det samme gælder for Beetlejuice Bettlejuice. Det er en langt mere klassisk Hollywood-efterfølger, der holder sig på den sikre side i sin fortælling og ikke tager de større chancer, som man måske kunne have håbet på. Keaton som Beetlejuice leverer stadig masser af charme og er lige så hyperaktiv som i den originale, men jeg savnede alligevel noget af den kant, han havde mere af tilbage i 1988. 

Dog synes jeg, at filmen alligevel har en mere interessant fortælling, hvor det faktisk er Beetlejuice, der står over for de største problemer, og ikke menneskene. Catherine O’Hara er lige så øretæveindbydende og selvfed som i den første film. Winona Ryders Lydia er derimod den bedste af de tilbagevendende skuespillere. Hendes karakter er blevet langt mere skrøbelig og tydeligvis traumatiseret efter begivenhederne fra barndommen i den originale film. Det traume spiller Ryder virkelig troværdigt, og hendes rejse var helt klart det mest spændende i hele filmen. 

Den helt store stjerne var dog Willem Dafoe som Jackson, en slags politiinspektør i The Afterlife. Han forsøger at fange en, der bestemt ikke vil Beetlejuice noget godt. Jeg vil ikke spoile, hvad det handler om, da jeg synes, det er bedst at gå ind til filmen med så lidt viden som muligt. Dog vil jeg gerne have set langt mere til hans karakter end der var i filmen.

4K-diskens indhold 

Udover hele filmen i en glimrende billedkvalitet i 4K er der omkring 2 timers ekstramateriale. Herunder interviews med Tim Burton, The Making of Beetlejuice Bettlejuice, og over fem featurettes. Det er dog en ret skrabet 4K-disk, da ekstramaterialet nok ikke alene er værd at købe den fysiske udgivelse for. Men filmen fejler intet, hverken visuelt eller lydmæssigt. 

Konklusion 

Beetlejuice Bettlejuice er overordnet set en værdig og bedre efterfølger, end jeg havde troet. Selvom den er ret sikker og mangler noget af den kant, der var til stede i den originale, beviser Burton igen, at han er en mester i opfindsomhed og brugen af praktiske effekter. Keaton ser ikke ud til at være blevet en dag ældre siden dengang og har fuldstændig samme energi; han ser ud til at nyde rollen som Beetlejuice. Jeg håber faktisk på en tredje film, der tør tage nogle flere chancer.