Birthday Girl-anmeldelse – (dobbelt)Moralske brændemærker

Netop ankommet ombord finder vores karakterer ud af, at kahytten ikke ligner det fra kataloget. En snorlige metafor på, hvordan man som seer ender med at anskue filmen som helhed.

Cille fylder 18, og i den anledning har mor Nanna gravet dybt i lommerne. Cille, veninden Lea og mor Nanna selv skal på luksuskrydstogt fra Miami til Bahamas og den skal bare have fuld smadder med fejringen. Man mærker hurtigt, at Cille er Nannas ubestridte midtpunkt, for mor vil gerne være den perfekte mor (læs: veninde) for sin egen datter.

Trine Dyrholm (Dronningen, Margrethe Den Første, Hævnen) er brillant som moren, der gør alt for at være ung med de unge. Man fornemmer hurtigt, at det er vigtigt for Nanna at vinde kampen om at være den bedste forælder i forhold til Cilles far og Nannas eksmand Lasse. Alt bliver næsten overgjort, men det giver bagslag. Nanna fremstår som den kiksede og irriterende mor, som faktisk er lidt i vejen ifølge de to teenagere. Nanna giver ikke op, og bytter passagerarmbånd med sin datter, sådan at Cille “er gammel nok” til at købe alkohol ombord. 

Mange kampe i kampen

Man fornemmer som seer ret hurtigt en uro i glansbilledet. Slået i med syvtommersøm ved de fejl og mangler, som flokkens kahyt udviser. Cille og Lea glider langsomt, men bestemt, fra mor i løbet af den første aften. Nanna er i vejen for pigernes chancer for at feste med et hold norske gutter, der er ombord for at fejre Kevins polterabend. Da Nanna til sidst ikke har flere skud i bøssen, så trækker hun sig og ender med at gå i seng. Blot for at blive vækket midt på natten, hvor skibets sikkerhedspersonale banker på døren og fortæller, at de har fundet Cille liggende sovende på et forbudt område. Nanna konstaterer kort efter, at Cille øjensynligt har været udsat for en voldtægt. Herfra er festlighederne endegyldigt slut. Nanna vil have svar på, hvem der har udsat hendes datter for overgreb. En sag hun mere eller mindre kommer til at stå alene med. En mors kamp kan begynde.

Flora Ofelia Hoffman Lindahl (i de unge år kendt som Børne-MGP-deltager, men siden skuespiller i Ulven Kommer, Landet Af Glas og Du Som Er I Himlen) skaber en god balance mellem selvstændig og løsrivelsesparat på den ene side og sårbar og skrøbelig på den anden. Lindahl og Dyrholm udgør en glimrende dynamisk duo ud i at dyste om magten ombord. Den bliver ikke mindre af den voldsomme hændelse, for mens Nanna kæmper for retfærdighed, så er Cille ikke videre interesseret i at følge den til dørs og rippe op i den ubehagelige oplevelse i og med, at Cille nærmest intet kan huske af selve forløbet. 

Genreforvirring a la carte

Der er mange måder at anskue filmen på, og særligt fordi den vil foregive at være en thriller, når det handler om jagten på den skyldige. Ikke mindst fordi settingen er horribel, da man sejler på internationalt farvand og en politimæssig efterforskning ikke er en mulighed. Dertil kommer, at det er op til Bahamas myndigheder, om de vil gå videre med sagen, så snart krydstogtskibet lægger til havn der. 

Birthday Girl vil ud over thriller-genre også gerne være stort drama, og det mærkes i det relationelle aspekt. Der er begrænset hjælp at hente hos de ansatte på luksusflyderen, for de har også deres eget renommé at kæmpe mod. Tilmed har de også andet at se til, da en voldsom storm skyller ind over området, hvor der sejles i. Cille kæmper for at adskille sig fra sin mor, og der handler det meste om at synes og gøre det modsatte af Nanna, som fortsat kæmper – ja, nærmest mod Lea – om at være den næreste i Cilles verden. Og som en ekstra fjer i hatten, så lader filmen os også vide, at Nanna selv har en mørk sag fra fortiden, som hun ikke ønsker at Cille selv havner i.

Vendekåbe ombord

Nannas jagt på den skyldige afkræver således, at Cille er nødt til at “genopleve” den skæbnesvangre aften og dernæst fortælle sandheden. Det er ikke løgn at sige, at mor Nanna nærmest afkræver og tvinger Cille til at være så sandfærdig som overhovedet muligt, selvom Nanna selv står med en belastet samvittighed omkring at have snydt sig til alkohol til de to piger. Og så er der filmens store afsløringsnummer til sidst, som tvinger Nanna til at skifte kurs. Cille må og skal i Nannas optik nu lyve som en gal…

Filmen har den perfekte setting. En kriminel handling foregået på en lovløs lokation så at sige. Der var virkelige potentiale at spotte, men filmens ulige væven mellem at være drama og thriller er for kønsløst. Man ville så gerne tage det hele ind. Man ville så gerne være anspændt underholdt. Man ville så gerne opleve et gennemgribende dilemma fra den sikre side af skærmen. Birthday Girl vil alt for meget, og ender med at spænde ben for sig selv. Det virker desværre som om, at instruktør Michael Noer (Før Frosten, R, Huset) selv godt er klar over, at krydstogtskibet er ved at tage vand ind undervejs. Det ellers handlingsmættede plot, der begynder at smuldre forsøges fuget til med ligegyldige indslag som Nannas letlevende tilnærmelser hos skibets maskinmester, og så er Cilles telefonsamtaler med kæresten Oliver tidsudtrækning og intet andet.

Ingen tvivl om, at potentialet er og var stort. Og det er netop derfor at straffen er så hård, for Birthday Girl er på ingen måde nogen dårlig film. Den kunne bare have været så meget mere neglebidende intens. Den kan ikke rigtig måle sig med nogle andre film i sit omdrejningspunkt, men som selvstændigt værk mangler den for signaturen her langt større underholdningsværdi.