Bomb Rush Cyberfunk-anmeldelse – Nyt skater-spil er et klassisk syretrip

Oscar Wilde skrev engang at ”Imitation is the sincerest form of flattery that mediocrity can pay to greatness.” Altså at efterligning af andre er det største kompliment, man kan give dem, der er dygtigere end en selv.

Og den irske forfatters bevingede ord beskriver meget godt spillet Bomb Rush Cyberfunk, produceret af et mindre hollandsk spilfirma ved navn Team Reptile.

Bomb Rush Cyberfunk er nemlig fra A-Å et riff over Dreamcast-spillet Jet Set Radio fra år 2000, men i sin ivrige stræben efter at imitere SEGA’s ikoniske klassiker, styrer Team Reptile delvist uden om det, der gjorde Jet Set Radio så godt.

Coolness…

Se, Jet Set Radio udkom i en tid, hvor skateboard-kulturen blomstrede og hip-hop’en endnu ikke var allemandseje. Kombineret med sin futuristiske tegneserieæstetik, og fortælling om anti-etablissementets kamp mod ordensmagten, channelede Jet Set Radio en energi, der ikke blot var relevant for sin samtid, men som aldrig før var set i et computerspil.

Jet Set Radio var nede med de unge. Det var cool!

Nu skriver vi så 2023, og selvom det bestemt stadig er i orden (læs: cool) at køre skateboard og lytte til hip-hop, så er det ikke længere forbeholdt de rebelske unge. Oven i det bombarderer indie-spillene os konstant med mangeartede indtryk, så det er blevet sværere at skille sig ud.

En fuck-finger til ordensmagten

Bomb Rush Cyberfunk er sat i det fiktive univers New Amsterdam, hvor en række grafittibander slås imod hinanden for at opnå dominans. Som nytiltrådt medlem af en af disse bander, der indledningsvis redder dig fra en pamper skæbne i det lokale statsfængsel, skal du hjælpe dem til tops i undergrundens hierarki, samtidig med at ordensmagten får en stor, fed fuck-finger.

Der skal skates, males og slås på livet løs, og det foregår som sagt i en semi-åben fremtidsversion af Amsterdam. På diverse gadehjørner står der skumle typer, som kan udfordres til duel – typisk på, hvem der kan lave de fleste og fedeste tricks, samt male de sejeste tags på skilte og andre urbane installationer.

Og det er i bund og grund gameplay-loopet for Jet Set Ra…. Jeg mener Bomb Rush Cyberfunk.

Det uhellige barn af Tony Hawk og Super Mario

På trods af at stjæle med arme og ben fra Jet Set Radio, kommer man ikke uden om, at Bomb Rush Cyberfunk er spilmekanisk godt håndværk.

Styringen er præcis og responsiv, som man løber spillets gader tynde. Det føles rigtig godt at hoppe fra grind-rail over en kantsten til et wall-ride på en kæmpemæssig bannerannonce, som var man et uhelligt barn født af Tony Hawk og Super Mario.

Alt imens kanaliserer soundtracket den helt rigtige energi, en kakofoni af trip-hop over acid jazz til electronica, og det er svært ikke at lade sig rive med, når man suser forbi New Amsterdams ellers trøstesløse skyskrabere i forskellige nuancer af grå.

Bomb Rush Cyberfunk er bestemt en vibe, og med 23 år siden Jet Set Radios tilkomst er det et (syre)trip down memory lane, der mestendels er værd at tage, også selvom Team Reptile aldrig rigtig formår at løfte spillet ud af Dreamcast-klassikerens skygge.