Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Bomb Rush Cyberfunk-anmeldelse – Nyt skater-spil er et klassisk syretrip

Bomb Rush Cyberfunk-anmeldelse – Nyt skater-spil er et klassisk syretrip
Mark Elsberg

Mark Elsberg

Estimeret læsetid: 3 minutter.

November 26, 2023

Oscar Wilde skrev engang at ”Imitation is the sincerest form of flattery that mediocrity can pay to greatness.” Altså at efterligning af andre er det største kompliment, man kan give dem, der er dygtigere end en selv.

Og den irske forfatters bevingede ord beskriver meget godt spillet Bomb Rush Cyberfunk, produceret af et mindre hollandsk spilfirma ved navn Team Reptile.

Bomb Rush Cyberfunk er nemlig fra A-Å et riff over Dreamcast-spillet Jet Set Radio fra år 2000, men i sin ivrige stræben efter at imitere SEGA’s ikoniske klassiker, styrer Team Reptile delvist uden om det, der gjorde Jet Set Radio så godt.

Der er masser af hang-time i Bomb Rush Cyberfunk, som man forsøger at kæde sammen med de mest imponerende tricks.

Coolness…

Se, Jet Set Radio udkom i en tid, hvor skateboard-kulturen blomstrede og hip-hop’en endnu ikke var allemandseje. Kombineret med sin futuristiske tegneserieæstetik, og fortælling om anti-etablissementets kamp mod ordensmagten, channelede Jet Set Radio en energi, der ikke blot var relevant for sin samtid, men som aldrig før var set i et computerspil.

Jet Set Radio var nede med de unge. Det var cool!

Nu skriver vi så 2023, og selvom det bestemt stadig er i orden (læs: cool) at køre skateboard og lytte til hip-hop, så er det ikke længere forbeholdt de rebelske unge. Oven i det bombarderer indie-spillene os konstant med mangeartede indtryk, så det er blevet sværere at skille sig ud.

Akkurat som resten af spillets univers, er bandemoden i Bomb Rush Cyberfunk… speciel. Gå hjem HA og LTF!

En fuck-finger til ordensmagten

Bomb Rush Cyberfunk er sat i det fiktive univers New Amsterdam, hvor en række grafittibander slås imod hinanden for at opnå dominans. Som nytiltrådt medlem af en af disse bander, der indledningsvis redder dig fra en pamper skæbne i det lokale statsfængsel, skal du hjælpe dem til tops i undergrundens hierarki, samtidig med at ordensmagten får en stor, fed fuck-finger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

Der skal skates, males og slås på livet løs, og det foregår som sagt i en semi-åben fremtidsversion af Amsterdam. På diverse gadehjørner står der skumle typer, som kan udfordres til duel – typisk på, hvem der kan lave de fleste og fedeste tricks, samt male de sejeste tags på skilte og andre urbane installationer.

Og det er i bund og grund gameplay-loopet for Jet Set Ra…. Jeg mener Bomb Rush Cyberfunk.

Bomb Rush Cyberfunk har masser af stil, men er 23 år for sent i forhold til SEGA’s Dreamcast-klassiker Jet Set Radio.

Det uhellige barn af Tony Hawk og Super Mario

På trods af at stjæle med arme og ben fra Jet Set Radio, kommer man ikke uden om, at Bomb Rush Cyberfunk er spilmekanisk godt håndværk.

Styringen er præcis og responsiv, som man løber spillets gader tynde. Det føles rigtig godt at hoppe fra grind-rail over en kantsten til et wall-ride på en kæmpemæssig bannerannonce, som var man et uhelligt barn født af Tony Hawk og Super Mario.

Alt imens kanaliserer soundtracket den helt rigtige energi, en kakofoni af trip-hop over acid jazz til electronica, og det er svært ikke at lade sig rive med, når man suser forbi New Amsterdams ellers trøstesløse skyskrabere i forskellige nuancer af grå.

Bomb Rush Cyberfunk er bestemt en vibe, og med 23 år siden Jet Set Radios tilkomst er det et (syre)trip down memory lane, der mestendels er værd at tage, også selvom Team Reptile aldrig rigtig formår at løfte spillet ud af Dreamcast-klassikerens skygge.

Udvikler/Udgiver: Team Reptile

Genre: Action-platformer, ekstremsport

Platform: PC, PS, Xbox, Switch

3 / 6
Mark Elsberg

Mark Elsberg

Skribent & Anmelder


Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.

Mest læste i dag

NVIDIA GeForce NOW-anmeldelse

Anmeldelse

January 24, 2026

NVIDIA GeForce NOW-anmeldelse

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

toplists

January 24, 2026

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret

Film & Serier

January 22, 2026

Mr. Nobody Against Putin Oscar-nomineret

Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort

Nyhed

January 23, 2026

Ler, fysik og kaos: Kiln var aftenens skjulte kort

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk