Boxcutter-anmeldelse – Du skylder penge!

Da Arkaden første gang fik øje på Christoffer Platous mærkværdige spil, var der ingen tvivl om, at det ville blive en speciel oplevelse at prøve. Spillet er nu ude på Steam og koster mindre end en billig kop kaffe, så hvad kan man forvente af sådan et spil? Da Arkaden i sin tid interviewede Christoffer Platou, blev det mere klart, hvilket spil Boxcutter var, og hvor inspirationen kom fra.

Ud fra de trailers og screenshots, der var offentliggjort dengang, kunne jeg godt fornemme lidt af den barske 2000’er-stemning, man kender fra Pusher-filmene. Men man fornemmede også et spil, der tydeligvis var udviklet af én person alene – på godt og ondt. Det er både fascinerende og skønt at se, at selv en person uden uddannelse eller erfaring inden for spiludvikling kan skabe et spil helt selv, hvor både dialog, missioner og en åben zone at bevæge sig i er en del af ligningen.

Du skylder penge, Benjamin!

Du spiller som Benjamin: en lavtstående småkriminel type, der skylder penge til de forkerte. Igennem telefoniske samtaler får du mulighed for at betale din gæld af, og hver ny opgave bringer dig et skridt tættere på smertegrænsen for det psykopatiske. Alle opgaver starter i klubværelset med et nyt telefonopkald, hvorefter det er ud i Københavns gader for at skaffe penge til den insisterende Hugo.

Hele missionsstrukturen er fetch quest-baseret – det handler om at hente en bilradio, pante nogle dåser eller røve en kiosk, og derefter tilbage til klubværelset for at få en ny opgave. Spillet er ganske kort, og derfor når opbygningen ikke at blive repetitiv. Det er kun godt, for der er alligevel ikke meget kød på drengen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Kirkens Korshær

Flere spilmekanikker end først forventet

Der er alligevel flere spilmekanikker, end jeg i første omgang havde regnet med. Den, man nok skal holde mest øje med, er Benjamins angstniveau. Det er svært at styre, når tempoet stiger, men heldigvis kan man rundt omkring i zonen finde masker, der hjælper med at holde niveauet nede. Hvis du ikke lige støder på en maske, kan du altid nuppe en smøg eller to for at slappe af.

Benjamins betroede våben er hans boxcutter – eller som vi på dansk kalder den: en hobbykniv. Den udvikler sig undervejs fra at være en banal lille lommekniv til at have længde som et sværd. Og når krisen virkelig kradser sidst på dagen, kan man trække et monster af et svin frem, som kombinerer flere foldeknive og en kæp.

Charme, selvtillid og dårlig optimering

Boxcutter bærer præg af at være udviklet af en person uden den store faglige viden inden for spiludvikling. Det giver uden tvivl spillet charme, men det betyder desværre også, at det halter gevaldigt på optimeringen. Man kan nå langt med charme og selvtillid, men her bliver de tekniske skavanker for voldsomme.

Det er specielt frustrerende i menuerne, og når man skal interagere med folk. Jeg kæmpede meget med, at hvis jeg ikke stod fuldstændig præcist på den tiltænkte placering, fik jeg ikke lov til at komme videre. Shop-funktionerne er også fyldt med bugs, så man på visse tidspunkter risikerer at købe de forkerte genstande ved et uheld.

Derudover er der en lang række småbugs, som desværre kommer til at fylde meget, når de optræder i så store mængder. Problemet er også, at de er utroligt synlige. Selvom den åbne zone hverken er særlig stor eller fyldt med NPC’er, vælter de alligevel konstant over hinanden. Det mest fremtrædende eksempel er, at hvis man har iført sig en maske, vil den under hver dialogsekvens svæve i luften og skygge for oplevelsen. Det er bare ærgerligt.

Danish Dynamite

Der er lagt masser af dansk kærlighed i Boxcutter – både i form af navne og en masse sjove, små easter eggs. Selvom spillet foregår på engelsk, kan man finde gravsten med dansk tekst, og kigger man lidt nærmere på dåserne, man panter, genkender man hurtigt lighederne med de danske bryggerigiganter (shhh!).

Der gemmer sig også hemmeligheder i spillet, som jeg ikke skal spoile her. Med en spilletid på under to timer er der reelt ikke mange grunde til ikke at kaste sig over Boxcutter.

Konklusion

Boxcutter er et specielt spil at anmelde. På den ene side har man stor respekt for, at en soloudvikler uden teknisk baggrund kan skabe et spil med så mange ideer og mekanikker. På den anden side er der rigtig mange bugs og mangelfuld optimering, som trækker helhedsoplevelsen ned.

Det ændrer dog ikke på, at Boxcutter var en underholdende og fed oplevelse at spille. Spillets dialog, specielt karakteren Hugo viser spillet fra sin bedste side, og med under to timers indhold kan det varmt anbefales at give det en chance. Spillet stråler af charme humor, så hvis du kan lukke øjnene for de tekniske skavanker og bære over med optimeringen, så spil det for helvede!

Nikolaj Mosegaard

Skribent & Anmelder

---

Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.