‘Burning Shores’ tager de bedste dele fra ‘Horizon’ og tager dem til nye højder

Den nye DLC til ‘Horizon: Forbidden West’ gør kampene mod de store dræbermaskiner endnu bedre, mens historien udforsker Aloys personlige udvikling

Ved første øjekast føles den nye udvidelse til Horizon-serien som mere af det samme.

Det er i sig selv ikke en dårlig ting, da ‘Horizon: Forbidden West’ er blandt de absolut flotteste PlayStation-spil derude, og så har det desuden solidt gameplay, der fik kampene mod spillets dinosaur-dræbermaskiner til at føles episke i den unikke post-postapokalyptisk sci-fi verden.

Men ‘Burning Shores’ bringer også små – men velkomne – forbedringer med sig, der løfter den i forvejen fantastiske kampoplevelse.

På kun ti timer formår ‘Horizon: Forbidden West’ at introducere en ny skurk, en ny allieret, nye evner, et nyt våben og en ny type maskine at kæmpe mod og samle dele fra. Samtidig mærker man hurtigt, at det nye område indbyder til at udforskes fra ryggen af en flyvende maskine, hvilket ikke blev udnyttet til meget i ‘Forbidden West’, hvor det mest blev brugt til at rejse fra A til B.

The Battle of Los Angeles

Når du har gennemført hovedmissionen i ‘Forbidden West’, kontakter Sylens, Aloys frenemy, dig og fortæller om en hidtil ukendt Zenith, der har begyndt mystisk aktivitet i LA.

‘Burning Shores’ refererer til de lava-omsvøbte ødelagte ruiner, der står tilbage af Los Angeles et årtusinde efter apokalypsen.

Blandt byens ruiner kan man finde velkendte bygninger som Grauman’s Chinese Theatre og Capitol Records Building.

Det er et smukt syn, når du flyver gennem LA på en tæmmet Sunwing. Samtidig er det også en oplagt mulighed for at finde nye steder at udforske og nye side-missioner. LA føles som om, det altid har været bygget til at blive udforsket fra ryggen af en flyvende robot-dinosaur.

Lava flyder ned ad Hollywood Hill, og den vulkanske aktivitet giver Aloy muligheden for at bruge gejsere til både udforskning og kampe, eksempelvis når du slår din Shield Wing ud og gejseren skyder dig i vejret med dens udbrud.

Det giver en højdefordel, så du kan sigte på de ønskede komponenter i kampene mod maskinerne, eller komme i sikkerhed fra deres angreb. Det får mange af kampene til at føles endnu mere flydende end i ‘Forbidden West’, da man hurtigere kan komme ind og ud af kampens hede.

Aloys nye færdigheder giver også nye lag til kampsekvenserne.

Særligt er det værd at nævne den nye egenskab, der lader dig bruge Aloys Pullcaster til hurtigt at trække sig til fjender, der er slået omkuld, for at angribe dem med et kraftigt spydstød.

Ikke alene føler du sig som en kampens mester, når du på én og samme tid hiver dig ud af én fjendes angreb, for at kunne færdiggøre en anden, det ser også vildt cinematisk ud.

Også tilføjelsen af ‘Unstable Firegleam’ er værd at nævne.

Her kan du på taktisk vis bruge eksplosive, lillalysende krystaller til at uskadeliggøre dine fjender.

Det føles bare godt, når man aktivt bruger omgivelserne mod sine fjender, særligt når eksplosionerne og de nedfaldende betonstykker fra ruinerne ser så godt ud, som de gør. Alle tilføjelserne er små, men når de spiller sammen, gør de kampsystemet hårdere, bedre, hurtigere og stærkere.

Nye venner, nye fjender

Inden for de første minutter af ‘Burning Shores’ møder man Seyka, en soldat fra det søfarende folk, ‘Quen’. Hun bliver en tro følgesvend gennem næsten alle missionerne i DLC’ens historie, hvilket giver Aloy muligheden at tale med andre end sig selv.

Dialogen mellem Aloy og Seyka er med til både at udpensle plottet i missionerne, men også give dybde til begge karakterer.

Aloys historie i ‘Burning Shores’ bygger videre på hendes udvikling i ‘Forbidden West’, hvor hun indså, at hun ikke kan redde verden uden hjælp og tillid til venner og allierede. Hun viser hurtigt en voksende tillid til Seyka, der fungerer som en god scenepartner til Aloy. Kylie Liya Page, der lægger stemme til Seyka, formår at portrættere en dynamisk karakter med dybde inden den korte historie afsluttes.

I maskinrækkerne er der, skuffende nok, kun en enkelt ny fjende, som ikke er en unik boss eller en eksisterende maskine med et nyt element. Heldigvis er den enorme maskinudgave af en tudse, Bilegut, en værdig ny dræbermaskine med varierede angreb, som i særdeleshed lærte mig at bruge de nye gejsere i kampene, særligt for at undgå dens frustrerende hop, hvor den altid formåede at lande på mit hoved og slå mig omkuld.

DLC’ens nye skurk, Walter Londra, er endnu en Zenith, de sidste overlevende mennesker, der forlod kloden inden dommedag og har holdt sig i live siden, takket være avanceret teknologi. Sam Witwer, der lægger stemme til Walter Londra, gør et stærkt arbejde for at portrættere skurken som en narcissistisk psykopat. Men mystikken omkring Zeniths er væk, og fordi man ser en smule for lidt til Londra gennem historien, virker han ikke særligt faretruende, før man nærmer sig slutningen.

‘Burning Shores’ afsluttende  boss-kamp er på papiret storslået, episk og meget filmisk. Kampen er i konstant bevægelse både i den forstand, at du rykker dig rundt fra et punkt til et andet, men også i form af de mange forskellige faser bossen gennemgår. Men som spiloplevelse rammer den ikke plet. Kampen føles flad og uforløst, og hvad der skulle have været grandiose scener bliver reduceret til at skyde lysende punkter på de rigtige tidspunkter.

En værdig udvidelse

Guerilla Games spænder buestrengen og rammer plet på de bedste ting ved Horizon-serien, flydende kampe med mange muligheder for at gøre kæmpestore dræber-robotter til skrotbunker. Alt sammen i et af de smukkeste spil, PlayStation har at byde på. Små tilføjelser i kampsystemet gør oplevelsen hurtigere, og får dig til at føle dig som en enmandshær mod både mennesker og maskiner.

Resterne af Los Angeles er genkendelige selv efter 1.000 år, og giver dig vidunderlige omgivelser at udforske – særligt fordi det er belønnende at gøre både fra luften og landjorden.

Historien sætter Aloys personlige udvikling og relation til sin nye allierede, Seyka, på forreste sæde, mens skurken og den snart ankommende trussel (der forventes at være skurken i det tredje spil) befinder sig på henholdsvist bagsædet og i bagagerummet.

MERE FRA Arkaden:

LÆS MERE: ’Dead Island 2’ er ligeså hjernedødt som dets zombier – men også ret underholdende

LÆS MERE: Tre spil i april: Robotdinosaurer, retro-taktik og et godt gammeldags Star Wars-eventyr

LÆS MERE: Troldspejlet-journalist har lagt spil på hylden – ellers bliver hun afhængig