Call of Duty: Black Ops 6 (singleplayer)-anmeldelse – Kampagne rod i hallucinatorisk kaos!

Call of Duty: Black Ops 6 markerer et nyt skridt for serien ved at være tilgængeligt direkte på Xbox Game Pass ved lanceringen, hvilket åbner for, at endnu flere kan prøve kræfter med både multiplayer og kampagne uden den fulde købspris. Men spørgsmålet er, om kampagnen i sig selv er værd at spille?

En kampagne ude af balance

Kampagnen i Black Ops 6 er sat i 1991, i kølvandet på den kolde krig og midt i Golfkrigen, hvor nye geopolitiske spændinger og hemmelige operationer er i centrum. Spilleren følger en gruppe CIA operativer, herunder kendte ansigter som Frank Woods og Russell Adler, der arbejder i skyggen af en hemmelighedsfuld organisation kaldet Pantheon. Hovedhistorien kredser om opdagelsen af Pantheon, der opererer uden for CIA’s kontrol, og som har udviklet et psyko-kemisk våben kaldet Cradle.

Spændingen intensiveres, da karakteren man primært spiller, Case, inhalerer stoffet og udsættes for voldsomme hallucinationer, hvor zombies kommer til syne. Hallucinationerne kan virke som en introduktion til seriens zombie gamemode, men de føles mest som malplacerede indslag, der fjerner spilleren fra den genkendelige Call of Duty-oplevelse. I stedet for at styrke fortællingen virker disse elementer distraherende og bryder med seriens ellers intense, realistiske atmosfære.

Historien forsøger at skabe dybde gennem dialogvalg og gamle bekendtskaber, men mange samtaler og sekvenser føles uden konsekvens og får ikke spilleren til at knytte bånd til karaktererne. Det resulterer i, at man let mister interessen og hurtigt skifter fokus til gameplayet.

En base med hemmeligheder

Spillets base, The Rook, er en forladt mansion, der tjener som din sociale hub. Basen kunne have fungeret som et spændende sted til udforskning og taktisk forberedelse, men den ender desværre som en lidt tom oplevelse. Der er én puzzle at løse i The Rook, men belønningen er minimal – en tendens, der går igen flere steder i spillet. Selv opgraderinger, som giver mindre rekyl eller ekstra liv, føles hurtigt ligegyldige, og det virker smartere at bruge pengene på de få weapons blueprints man kun låse op til spilletes multiplayer.

Det solide gunplay, som vi kender og forventer fra Call of Duty, leverer på seriens høje standarder, men det nye omnimovement system bliver desværre ikke udnyttet til sit fulde potentiale i kampagnen. Der opstår aldrig et tidspunkt, hvor det føles oplagt at kaste sig rundt som en ægte actionhelt, hvilket er en skam, da systemet ellers giver en fantastisk fornemmelse af fri bevægelighed.

Banerne varierer mellem lineære missioner og mindre åbne verdener, som en mission i Irak, hvor man løser opgaver i et stort ørkenområde. Sidequests her virker dog som fyld, da belønningerne er kedelige og primært tiltaler de typer spillere, der jagter achievements/trophies. Selvom de åbne områder fungerer bedre end i sidste års Modern Warfare 3, ender de alligevel med at føles lidt tomme og gentagende.

Der er en mission, der foregår på et kasino, hvor hele holdet tildeles specifikke roller. Denne mission kombinerer action og stealth med et strejf af pokerstemning, hvilket skaber en af de mest mindeværdige oplevelser i Black Ops 6. Her får man lov at afprøve noget nyt og anderledes, der løfter intensiteten og tilføjer et spændende twist til kampagnen. Desværre er der kun én mission af denne type – et valg, hvor Raven virkelig kunne have “gået all in” og udforsket det unikke gameplay i flere missioner.

Spænder som en mis på Xbox Series S

Teknisk set er Call of Duty: Black Ops 6 overraskende godt optimeret til Xbox Series S. På trods af nedskalerede teksturer i forhold til Series X og PS5 leverer spillet en oplevelse, der føles både stabil og flydende. På en 120 Hz OLED-skærm er gameplayet imponerende jævnt, og det kører uden nævneværdige problemer, hvilket virkelig understøtter spillets intense action og hurtige tempo.

Dette gør, at Black Ops 6 også er en stærk udgivelse på Series S, især for dem med Game Pass, da de får adgang til en fuld AAA-oplevelse uden at skulle investere i kraftigere hardware. Spillets ydeevne viser, at det kan levere en kvalitetsoplevelse på den mere kompakte konsol, og det er en teknisk bedrift af udviklerne.

Konklusion

Call of Duty: Black Ops 6 byder på spændende idéer og ambitiøse nye elementer, men resultatet er en noget rodet oplevelse. Spillet forsøger at kombinere klassisk Call of Duty-action med horror-elementer og open-world-missioner, men manglen på sammenhæng ender ofte med at fjerne fokus fra den stramme action, som serien ellers er kendt for. Mens det solide gunplay stadig leverer, savner jeg en kampagne med mere sammenhæng og dybde, der kunne have gjort historien mere spændende.

Selvom kampagnen byder på enkelte mindeværdige missioner, som kasino missionen, føles mange af de nye elementer malplacerede, og den psykologiske horror virker mere som en distraktion end som et positivt tiltag. Raven kunne med fordel have udvidet de mere eksperimenterende missioner, der giver et frisk pust til kampagnen, men desværre fylder disse kun lidt i det samlede billede.

For Game Pass-brugere og trofaste fans af serien er Black Ops 6 værd at prøve, især hvis man ønsker den klassiske action kombineret med nogle nye elementer. Men for dem, der primært spiller for kampagnens skyld, kan det være værd at vente på et tilbud. Spillet leverer stærkt gunplay og enkelte mindeværdige missioner, men de nye tilføjelser rammer ikke helt det niveau, som mange forventer af serien. Det er en oplevelse med potentiale, men som ikke helt indfrier ambitionerne for en helstøbt Call of Duty-oplevelse.