Conscript-anmeldelse – Skyttegravens grusomheder

Er Conscript en overbevisende og atmosfærisk overlevelseskamp fra Første Verdenskrig, eller bliver skyttegravens rædsler for store?

Da jeg selv for mange år siden aftjente min egen værnepligt i Prinsens Livregiment i Skive, var det hårdt og karakterdannende – men det var intet i sammenligning med den omgang, som den franske rekrut i Conscript bliver udsat for. Oversat til dansk betyder conscript netop værnepligt – en rekruttid hvor man trænes og gøres klar til kamp. Men i Conscript fra det australske studie, Catchweight Studio, kastes man direkte ud i krigens rædsler og de umenneskelige vilkår, som soldaterne mødte i skyttegravene under den store krig.

Første Verdenskrig har længe været den oversete verdenskrig i populærkulturen, men det er der i løbet af en årrække nu blevet lavet gevaldigt om på. Film som Steven Spielbergs War Horse, Sam Mendes’ 1917 og senest genindspilningen af Intet nyt fra Vestfronten har leveret intense og fantastiske fortællinger fra den krig, der indtil nu har kostet flest soldater livet. Alene slagene ved Verdun og Somme på vestfronten kostede millioner af soldater livet i kampene, der gik fra skyttegrav til skyttegrav, mens granater og projektiler fløj soldaterne om ørene. Spilmediet har også fattet interesse i den første af de store verdenskrige, og med Conscript har vi fået en af de mest virkelighedstro portrætteringer af livet som fransk soldat i skyttegravene under krigen.

Soldaterne under Første Verdenskrig levede under ekstremt barske forhold i skyttegravene. De var konstant udsat for fjendtlige angreb fra fjendtlige soldater, samtidig med at de skulle kæmpe mod de utallige rotter, der invaderede skyttegravene. Sygdomme var udbredte på grund af de usanitære forhold, hvor mudder, affald og døde soldater skabte en grobund for infektioner. Efter krigen blev begrebet granatchok almindeligt kendt, hvilket er en psykisk lidelse som mange soldater led af på grund af de konstante bombardementer og den stress, der fulgte med. Skyttegravsfødder var en anden lidelse som desværre også var almindeligt udbredt, hvor soldaternes fødder blev ødelagt af det kolde og våde miljø i skyttegravene, hvilket ofte førte til infektioner og i værste tilfælde amputationer.

Spillet præsenterer disse rædsler visuelt med en pixeleret artstyle, som umiddelbart ikke lyder som det rette valg til et survival horror-spil, der udspiller sig i de kilometerlange skyttegrave, men det fungerer glimrende og giver en ret unik atmosfære. Det bliver hurtigt tydeligt, at Conscript ikke er et feel-good-spil, da man straks konfronteres med krigens rædsler. Spillet formår med både sine visuelle og lydmæssige kvaliteter at skabe en trist og dyster stemning, der blot forstærkes af de unge soldaters dødsskrig.

Du styrer en ung fransk soldat, som i år 1916 er blevet kastet ud i slaget ved Verdun. Tyskerne angriber i bølger, og mange af dine soldaterkammerater er blevet dræbt af fjenden. Et sted i nærheden af frontlinjen ved du, at din bror gør tjeneste, og du begiver dig nu ud for at finde og redde din bror – for du har nemlig lovet din mor, at du vil sørge for, at I begge kommer sikkert hjem. Derfor begiver du dig nu ud i skyttegravene, der er fyldt med alskens farer – lige fra tyske soldater til gigantiske og sultne rotter.

Det er ganske tydeligt, at Conscript med sit top-down perspektiv og ret hardcore gameplay er inspireret af klassiske survival horror-spil. Du skal udforske skyttegrave og bunkeranlæg for at finde de materialer og redskaber, som du skal bruge for at fortsætte din søgen efter din bror. Du skal også finde våben og ammunition, og alle ressourcer er meget begrænsede, så du må nøje overveje, hvornår du er nødt til at benytte de forskellige genstande. Det skaber indledningsvist en følelse af, at der hele tiden er noget på spil.

Når du ender i en skudkamp eller i nærkamp for den sags skyld, styrer man sin unge franske soldat nærmest som man ville gøre det i et twin-stick shooter, men dine fjender har ikke tænkt sig at overgive sig uden kamp. Conscript er et udfordrende spil – og man må forvente at dø mange gange. Nogle gange føles udfordringen fair, og det er rimeligt, at man må lade livet på grund af nogle mindre gode beslutninger. Men desværre føles spillet alt for ofte en anelse unfair, hvor du kan åbne en dør ind til et rum for blot at blive overfaldet af tyske soldater eller glubske rotter – og det er uden, at du på nogen måde har en chance for at vide, at de venter på den anden side.

Når du dør, starter du fra din sidste savefile, hvilket betyder, at man godt kan forvente at komme til at løbe rundt i de samme skyttegrave igen og igen. Samtidig holder spillet dig på ingen måde i hånden og giver dig kun et overordnet mål, men ikke rigtig nogle hints til, hvordan du bør gribe opgaven an. Det betyder, at du skal studere spillets kort meget nøje, men ofte også løbe meget frem og tilbage mellem forskellige områder i din søgen efter de materialer og redskaber, du skal bruge. Du ved bare aldrig rigtigt, hvilke redskaber eller genstande du skal bruge – eller jo, det gør man, hvis man selv er fransk soldat under Første Verdenskrig – for spillet tager altid det realistiske valg.

Skal du have brændt et reb over, ja så skal du bruge ild, men for at få ild skal du bruge en lighter, og den lighter skal bruge lightervæske. Eller hvis du skal have klippet ståltråd over, så skal du have dig en ‘wirecutter’, som du finder i mindre stykker forskellige steder. Sådan er det hele vejen gennem Conscript, og efter en rum tid begynder det at føles for omstændigt. Af og til ved man simpelthen ikke, hvad det er man er på udkig efter, og man kan i sidste ende komme til at bruge timer på at løbe rundt i de samme områder uden en anelse om, hvad man skal.

Kampsystemet er til gengæld rimeligt fair. I alt fald når det kommer til kamp mod de tyske soldater. En dårlig beslutning er fatal, men du kan på den anden side med de rette beslutninger overkomme flere tyske soldater på samme tid. Rotterne til gengæld er en helt anden sag. En enkelt rotte er overkommelig, men en sværm af de sultne bæster er altid dødelig – og skyttegravene er fyldt med de forbandede kræ. Der er ingen tvivl om, at rotter var en rigtig stor gene under krigen, men i Conscript er de en alt for overvældende fjende – og det bryder den rest af indlevelse, der er tilbage efter at have rendt rundt i timevis efter en genstand, der kan skubbe historien videre. En historie der ellers er spændende og ganske fint fortalt.

Konklusion

Conscript formår på imponerende vis at skabe en dyster og medrivende atmosfære, der troværdigt portrætterer rædslerne i skyttegravene under Første Verdenskrig. Den pixelerede artstyle og lydsiden er med til at skabe en intens og trist stemning, der understøtter den gribende fortælling om en ung soldats kamp for overlevelse og søgen efter sin bror.

Desværre er spillet også fyldt med frustrationer. De konstante, til tider unfair udfordringer og det besværlige gameplay kan nemt tage glæden ved spillet. Rotterne, der er en alt for overvældende fjende, og de mange timer brugt på at lede efter nødvendige redskaber uden anelse om, hvad man skal, kan få selv den mest tålmodige spiller til at miste modet.

Nu har jeg overstået min anden værnepligt, og det var kun lige ved og næsten, at jeg klarede det igennem. Derfor vil jeg kun anbefale Conscript til dem, der er historisk interesserede og især interesserede i skyttegravskrigen eller til dem, der har ønsket sig en oldschool survival-horror oplevelse som i de gamle dage.