Medie: 4K-UHD
Skuespillere: Keanu Reeves, Shia LeBeouf, Djimon Hounsou, Tilda Swinton
Instruktør: Francis Lawrence
Genre: Action, Fantasy, Horror
Spilletid: 121 Minutter
Selskab: Warner Bros
Simon Buris Klavsen
Estimeret læsetid: 4 minutter.
May 29, 2025
Før Keanu Reeves var John Wick.. Var han John Constantine!
Kan I huske den trailer, som altid kom i starten på samtlige DVD’er i starten af 00’erne: Would you steal a car?!
Jeg har aldrig stjålet en bil, men jeg husker tydeligt tilbage i 2005, da jeg fik stukket en DVD i hånden, som øhm, ikke var købt..
Den DVD indeholdte filmen CONSTANTINE med Keanu Reeves i hovedrollen! En film jeg husker tydeligt, men som jeg af en eller anden grund, aldrig har genbesøgt? Eller, det vil sige: Lige indtil nu, hvor jeg genset Constantine for første gang i 20 år, men denne gang i knivskarp 4K!

Constantine er en mørk fantasy-thriller instrueret af Francis Lawrence, med Keanu Reeves i hovedrollen som John Constantine.
Handlingen følger Constantine, en dæmonjæger og eksorcist. En politibetjent (spillet af Rachel Weisz) opsøger en dag Constantine og hans assistent Chas (spillet af Shia LeBeouf), for at få deres hjælp i forbindelse med sin søsters mystiske selvmord.
I deres søgen efter sandheden, opdager de en dæmonisk konspiration, der kan være med til at tippe balancen mellem himmel og helvede. Filmen blander religiøse temaer med okkult action og et dystert, visuelt univers.

John Constantine blev først introduceret i tegneserieverdenen i 1985 i serien Swamp Thing, skabt af Alan Moore, Steve Bissette og John Totleben.
Constantine blev hurtigt populær, og fik i 1988 sin egen tegneserie, Hellblazer, som udkom på DC Comics mere voksne underlabel Vertigo. Hellblazer er kendt for sin mørke tone, okkulte tematik og politiske undertoner.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Reklame for Arkaden+
I filmen fra 2005, er Constantine blevet gjort til amerikaner, men i tegneserien er den kyniske dæmonjæger faktisk britisk. Film eller tegneserie, så er fællesnævneren den samme: Constantine balancerer stadig konstant mellem at redde verden og ødelægge sit eget liv.

I 2014 fik Constantine sin egen live-action tv-serie på NBC, hvor Matt Ryan spillede hovedrollen som John Constantine.
Serien fulgte mere trofast tegneserieforlægget, både i tone og karakterens britiske baggrund. Den fik hurtigt en dedikeret fanbase og ros for Ryans præstation, men desværre blev det kun til en enkelt sæson.
Lave seertal førte til, at den blev aflyst i 2015. Heldigvis fik karakteren nyt liv i CW’s Arrowverse, hvor Matt Ryan fortsatte som Constantine i serier som Arrow og Legends of Tomorrow, hvilket cementerede hans version af karakteren som en fanfavorit.
Selvom Constantine nærmer sig 20-årsjubilæet, føles den på ingen måde outdated. Tværtimod!
4K Blu-ray-udgaven løfter oplevelsen markant. Billedet er skarpt, farverne er dybe, og kontrasten bringer virkelig filmens mørke univers til live. Det er især tydeligt i scenerne, hvor Constantine besøger Helvede – her kommer 4K-opløsningen virkelig til sin ret. Det flammende, forvrængede mareridtslandskab står knivskarpt og føles næsten håndgribeligt.
Lyden er ligeledes blevet opgraderet til et Dolby Atmos-mix og fremstår dyb og fyldig. Alt fra dæmoniske hvisken til de tunge, gotiske musikstykker understøtter den overnaturlige stemning.
Kort sagt: Har du muligheden for at se Constantine i 4K, så gør det. Det føles som at (gen)opdage filmen på ny, og det understreger bare, hvor stærkt den stadig står efter næsten to årtier.

Commentaries – Kommentarspor med Francis Lawrence & Akiva Goldsman og Kommentarspor med Kevin Brodbin & Frank A. Cappello
Two decades of damnation – 20 år med Constantine
Channeling Constantine – Jagten på de rette skuespillere
Conjoring Constantine – Det oprindelige oplæg
Directors Confessional – Fra at lave musikvideoer til sin første biograffilm
Collision with Evil – De svære optagelser
Holy Relics – Realistiske rekvisitter
Shotgun Shootout – Stunt koreografi
Hellscape – Design af helvede
Visualizing Vermin – Design af Vermin (manden lavet af dyr og insekter)
Warrior Wings – Design af englevinger
Unholy Abduction – Hvordan en af de sværeste special effekt scener blev til
Demon Face – Design af Balthasars dæmonansigt
Constantines Cosmology – Hvad gør Constantine til Constantine
Foresight: The Power Of Pre-Visualization – Storyboard i 3D kommer til live
A Writers Vision – Fra vision til det store lærred
Deleted Scene + Alternate Ending

20 år efter sin oprindelige udgivelse, så står Constantine stadig tidens tand.
Keanu Reeves er stadig en fornøjelse at se, som den eksorcistiske dæmonjæger, og håbet om potentiel 2’er er måske så langt ude i fremtiden som vi måske går og tror.
Filmen står knivskarpt, og især scenerne i helvede er en fryd at se på! Jeg håber denne 4k udgivelse, kan være med til at puste nyt liv i Constantine-universet, hos både gamle og nye fans.
Medie: 4K-UHD
Skuespillere: Keanu Reeves, Shia LeBeouf, Djimon Hounsou, Tilda Swinton
Instruktør: Francis Lawrence
Genre: Action, Fantasy, Horror
Spilletid: 121 Minutter
Selskab: Warner Bros
Skribent & Anmelder
Simon elsker stort set alt, der hedder popkultur! Alt fra Marvel og DC til Transformers og Teenage Mutant Ninja Turtles. Udover at se vanvittigt mange film og serier, så elsker Simon også at spille PlayStation, særligt spil som The Last Of Us, Uncharted og Sly Cooper. Simons allerstørste flex er, at han tilbage i 2018 havde verdens mindste dubbingrolle i animationsfilmen, Spider-Man Into The Spider-Verse, som en cyklist, der vælter omkuld.
© Copyright - arkaden.dk