‘Crash Team Rumble’ er en klokkeklar døgnflue – men sikke et døgn

Crash Bandicoot er tilbage i et overraskende sjovt og velfungerende spil, men det har nogle seriøse problemer, som det ikke kan Ooga Booga’e sig fra

‘Crash Team Rumble’ er et pragteksempel på en tendens i spilbranchen lige nu. 

Engang var Crash Bandicoot et af  90’ernes største spilikoner, og lige fra startskuddet i 1996 spinnede, hoppede og ‘Ooga Booga’ede han sig ind gamerindustriens hjerte. Og som så mange andre spilikoner, som er tæt på pension, er den afdankede pungrotte nu presset godt ned i nutidens tendenser. 

‘Crash Team Rumble’, som er udviklet af Toys For Bob, tager nemlig PlayStation-maskotten, som foruden ‘Crash Team Racing’ ofte er forbundet med singleplayer-platformspils, og smider ham over i et multiplayerspil med live-service-elementer, kostumer, seasons og naturligvis battle pass. Med andre ord har pungrotten fået nye 2023-klæder.  

Og trods de tre tendenser, som gamere ofte holder i udstrakt arm, mens spilindustrien elsker dem, er ‘Crash Team Rumble’ overraskende sjovt. Tør jeg sige det; rigtig sjovt? 

Wumpa-frugt er alt

‘Crash Team Rumble’ er i essensen et MOBA (Multiplayer online battle arena) i stil med ‘League of Legends’, ‘Dota 2’ og ‘Awesomenauts’. To hold af fire spillere står over for hinanden i platform-arenaer, der i dette tilfælde minder om niveauer fra et typisk Crash-spil. I ‘Crash Team Rubmle’ er målet at samle 2000 wumba-frugter, før det rivaliserende hold gør det. Wumba-frugter er alt – for hvad er et Crash-spil uden den ikoniske frugt?

For at opnå indsamlingen af frugterne skal du snurre, bodyslamme og glide ind i kasser og wumpa-frugter spredt rundt i arenaen og bringe dem over til din base. Bliver man slået ud, mister man alle sine wumpaer. 

Det lyder jo meget simpelt? Men det er det ikke helt. For forskellige taktikker klistrer sig til forskellige karakterer. 

The usual suspects

Hver spiller vælger nemlig en af de ikonisk Crash-karakterer (Ligesom Heroes, Champions, osv fra andre spil) fordelt på arketyper: Scorers: Crash, Tawna, og Catbat; Blockers: Dingodile, Dr. N. Brio, og Dr. N. Tropy; og Boosters: Coco og Dr. Neo Cortex. Alle karaktererne kan løse alle typer opgaver – men nogle er bedre end andre til f.eks at samle eller kæmpe. Karaktererne er godt designet og de otte karakterer, som man i øjeblikket kan spille som, føles forskellige på trods af, at de er samme arketype. 

En scorer er, som ordet lægger op til, gode til at score point. De kan holde flere Wumpa-frugter på én gang end de andre arketyper, er overordnet set ret gode til at kæmpe imod fjender, der forsøger at stoppe dem. Og så er de som regel ret manøvredygtige og glatte som åle – hvilket kan være særdeles frustrerende. Eller utrolig sjovt; alt efter hvilken side, man er på. 

Men hvis scores er spillets svar på angrebsspillere, er blockers spillets forsvar. Blockers skal sørge for at fjenden ikke får point. Smid blockeren Dingodile på fjendes base, og nyd hvordan ingen wumpa-frugter bliver indleveret. Desuden er krokodillen med støvsugeren klart en af mine favoritter at spille som. Med sin støvsuger kan han suge wumpa op på afstand og stjæle dem fra fjender. Den hurtige og snu pungrotte møder en tung og bøffet krokodille. Det er så tilfredsstillende, når man rykker den snu Crash rundt med Dingodille. 

Men spillet bliver først rigtig interessant når boosters kommer i spil. Og deres rolle er lidt mere kompleks. De er spillets support-type – og kan på flere måder hjælpe deres hold. Og de kan mildest talt være ret OP.

Uka uka til sejr 

Rundt i banerne er der gems, man kan kan platforme på og overtage for sit hold, hvis man i bedste king of the hill-stil kan holde dem i et stykke tid. Hvis man vinder kontrollen over en gem-platform, får man 30% flere Wumpa-frugter end normalt, når de bliver afleveret. Og Boosters er skræddersyet til kampen om gems. 

Men den rigtige game-changer i spillet er de såkaldte relics, som man kan samle op og deponere i nogle stationer, som kan give nogle slagkraftige power ups alt efter, hvor meget de koster i relics. Og indsamling af lige præcis relics er boosters også gode til. 

Ofte fandt jeg, at spil blev afgjort alene på baggrund af, hvor god boosteren var til at samle relics. For hvordan kan man samle wumpa sammen, når masken Uka uka sønderbomber dig med ildkugler? Eller når alle fjender bliver dobbelt så stærke? Eller fjenderne banker rundt i badebolde og skubber dig væk? Umuligt. Der er mange, og alle kan være med til at afgøre, om du vinder. Bedst af alt er, at hver powerup er tilpasset hver bane og er relativt unikke. 

Det burde være ulovligt 

De enkelte matches har en interessant udvikling. De starter som kapløb om at overtage gems og indsamle et tidligt forråd med wumba-frugter, hvorefter kampen udvikler sig til en krig om wumpa-frugter, relic-stationer og gems. Til sidst ender det altid med, at et hold er tæt på at vinde, hvorfra det modsatte forsøger at blokere dem. Og det er ligegyldigt, om du er den mavehoppende Crash, den irriterende N. Tropy eller bersærken N. Brio. Kaosset er uoverskueligt og enormt sjovt. Og styresystemet føles tilfredsstillende. 

Men efter at have spillet bare en håndfuld spil, begynder spillene at blive ensformigt og relativt uinteressante. Desværre! Hvilket leder over til spillets to absolut største problemer – for gameplay-loopet er i princippet fint, men det er bestemt ikke pengene værd på trods af en pris på et par hundrede kroner. Spillet mangler dybde, og føles ikke som et helt spil. 

Det burde være en forbrydelse, at spillet ikke er gratis. Trods mit personlige had til free-to-play-formattet med battle pass, kosmetik og alt rådskaben fra spilindustrien, så havde dette spil været skabt til den tendens, som har kvælertag på spilindustrien med spil som ‘Warzone’, ‘Fortnite’, ‘The Sims 4’. Men med en startpris på spillet, er ‘Crash Team Rumble’s fod efter min vudering allerede godt nede i graven, hvor den snart vil blive lagt helt ned. Hvilket er tragisk, da spillet i sig selv er ganske sjovt. 

Sidste – og måske det største problem – er, at der ikke er couch co-op. For hvor havde det været et perfekt spil at tæske hinanden i eller teame op og udslette et modstanderhold med tossede taktikker og irriterende karakter kombinationer. 

Giver du alligevel ‘Crash Team Rumble’ en chance, vil du være godt underholdt i et par timer – måske endda dage. Men spillet mister hurtigt sin appel, og tiden er bedre brugt på andre spil. 

Måske kan fremtidige opdateringer løse problemet. Men som det ser ud nu, skal man ikke finde pengekatten frem. Vent til det formentligt bliver gratis i fremtiden. 

---

---