Dune: Prophecy 4K-anmeldelse – Østrogensplejsning af Dunes ‘Sisterhood’

Dune: Prophecy – Et dybdegående 4K-blik på Dune-universet

Sisterhood of Dune for Dummies– En rejse ind i fortiden

Sisterhood of Dune er en science fiction-roman fra 2012 skrevet af Brian Herbert og Kevin J. Anderson. Romanen udspiller sig i det fascinerende Dune-univers, som oprindeligt blev skabt af Frank Herbert. Som den første bog i Great Schools of Dune-trilogien fungerer den som en prequel til forfatternes tidligere Legends of Dune-trilogi og udforsker de tidlige år for organisationer, der senere bliver centrale i de originale Dune-romaner.

Handlingen foregår 80 år efter menneskehedens sejr over de tænkende maskiner ledet af Omnius i Dune: The Battle of Corrin (2004). Efter den ødelæggende Butlerian Jihad står nystartede organisationer som Bene Gesserit, Mentat-skolen, Suk-skolen og Spacing Guild over for nye trusler fra anti-teknologiske kræfter. Romanen giver læserne en dybere forståelse af de komplekse strukturer og intriger, der præger Dune-universet.

Dune: Prophecy – En episk tv-serie

Inspireret af Sisterhood of Dune blev tv-serien Dune: Prophecy lanceret i 2024 som en prequel til Denis Villeneuves filmatiseringer af Dune (2021) og Dune: Part Two (2024). Serien, udviklet af Diane Ademu-John og Alison Schapker for HBO, udforsker oprindelsen af Bene Gesserit-ordenen, en magtfuld organisation, der kombinerer social, religiøs og politisk indflydelse med overmenneskelige evner opnået gennem intens fysisk og mental træning.

Serien foregår cirka 10.000 år før begivenhederne i de originale Dune-romaner og bygger på Great Schools of Dune-trilogien, samtidig med at den udvider universet med nye perspektiver og karakterer.

Intriger, magtspil og mytologi

Serien følger søstrene Valya og Tula Harkonnen, der navigerer i en verden fyldt med politiske intriger, magtkampe og filosofiske konflikter. Valya, spillet af Emily Watson, er en kompleks karakter, der balancerer mellem visionær ledelse og fanatisme. Hendes søster Tula tilføjer dybde og kontrast med sin egen unikke historie, hvilket skaber en dynamisk fortælling om søskenderivalisering og samarbejde.

Serien udforsker klassiske Dune-temaer som fri vilje kontra skæbne, etik omkring kontrol og manipulation samt mytedannelsens rolle i samfundet. For eksempel viser Valyas kamp for at forme Bene Gesserit-ordenen, hvordan ambition og idealisme kan føre til både storhed og destruktion. Disse filosofiske spørgsmål væves ind i en fortælling, der både er dybt personlig og episk i sin skala, hvilket gør temaerne lettere at relatere til.

Visuelle og narrative styrker

Visuelt er Dune: Prophecy en fryd for øjet. Kostumerne kombinerer religiøse og futuristiske elementer, mens kulisserne – især Bene Gesserits helligdom – skaber en atmosfære af mystik og storhed. Serien undgår overdreven brug af CGI og vælger i stedet jordnære, taktile miljøer, der forstærker dens autentiske følelse.

Cinematografien skifter elegant mellem vidtstrakte ørkenlandskaber og dunkle interiører, hvilket understøtter seriens temaer om hemmeligheder og skjult magt. Soundtracket bidrager med stemningsfulde toner, selvom det ikke helt når Hans Zimmers niveau fra Villeneuves film.

En storslået visuel oplevelse med plads til forbedring

Dune: Prophecy er uden tvivl en flot og ambitiøs serie, der formår at imponere med sine visuelle effekter, detaljerede kostumer og en gennemført scenografi. Serien leverer en æstetik, der føles eksklusiv og værdig til Dune-universet, selvom den ikke helt når de højder, vi har set i Villeneuves film. Truthsayer-skolen på Wallach IX er et særligt højdepunkt, hvor både omgivelser og stemning virkelig skinner igennem. Dog mangler serien den visuelle særprægethed, der gør Dune-filmene så mindeværdige – de øjeblikke, der brænder sig fast i hukommelsen, er desværre få.

Historien – ambitioner, men med ujævn udførelse

Serien forsøger at gabe over meget og trækker på elementer fra Brian Herberts prequels, især Dune: Sisterhood. Selvom det er en original historie, føles den til tider som fanfiktion snarere end en værdig tilføjelse til Dune-universet. Historien er ambitiøs og spænder over flere planeter og fraktioner, men mangler fokus. Hvor Game of Thrones formåede at holde sit centrum klart, hopper Dune: Prophecy ofte rundt uden en tydelig retning, hvilket kan gøre det svært at engagere sig i fortællingen.

Flashbacks til Valya og Tulas unge dage fylder meget, og selvom de tilføjer dybde til karaktererne, trækker de også tempoet ned. Samtidig er mange af hovedpersonerne svære at holde med – deres egoisme og fanatisme gør det udfordrende at finde nogen at sympatisere med. Serien mangler den kulturelle rigdom og mytologiske dybde, der kendetegner Frank Herberts originale værker, og universet føles derfor til tider som en generisk space opera.

Skuespillet – stærke præstationer og enkelte svagheder

Emily Watson som Valya Harkonnen og Olivia Williams som Tula leverer seriens mest overbevisende præstationer. Deres komplekse søskendeforhold og moralske konflikter giver serien nogle af dens mest følelsesladede øjeblikke. Mark Strong som kejser Corrino balancerer fint mellem autoritet og sårbarhed, mens Travis Fimmel som Desmond Hart bringer en karismatisk, men lidt malplaceret energi til serien.

Desværre er ikke alle karakterer lige veludviklede. Prinsesse Ynez, spillet af Sarah-Sofie Boussnina, får ikke meget at arbejde med ud over et romantisk subplot, der føles fladt og forceret. Mange af Bene Gesserit-søstrene forbliver desuden underudviklede, hvilket er ærgerligt, da serien netop skulle fokusere på denne gruppe.

Politik og intriger – en blandet fornøjelse

Når serien dykker ned i de politiske intriger og magtkampe mellem de store huse, Bene Gesserit og Imperiet, rammer den sit narrative højdepunkt. Især fjerde afsnit skiller sig ud med dramatiske afsløringer og spændende magtspil. Disse øjeblikke giver et glimt af, hvad serien kunne have været, hvis den havde holdt fokus på denne del af historien.

Selvom Dune: Prophecy har sine stærke sider, føles den ofte som en serie, der kæmper for at finde sin identitet. Den forsøger at bygge videre på Dune-universet, men ender med at læne sig for meget op ad de originale bøger og film uden at tilføje noget virkelig nyt eller mindeværdigt. Serien er underholdende og værd at se for fans af genren, men den mangler den dybde og originalitet, der gør Dune til noget helt særligt.

Hvis du leder efter en serie, der kan give dig et par aftener med visuelt imponerende sci-fi og en smule politisk drama, er Dune: Prophecy et fint valg. Men hvis du forventer en oplevelse, der kan måle sig med de bedste Dune-tilpasninger, kan du ende med at blive skuffet. Vi kan kun håbe, at fremtidige projekter i Dune-universet formår at indfri de høje forventninger, som denne franchise bærer med sig.

Konklusion

Dune: Prophecy er en dristig og visuelt imponerende serie, der udvider mytologien omkring Dune-universet. Med stærke præstationer, fascinerende temaer og en rig fortælling er den et must for dedikerede fans. For nytilkomne fungerer serien bedst som en del af det større Dune-puslespil, hvor dens komplekse univers og filosofiske dybde kan nydes i sammenhæng med resten af sagaen.

Dune: Prophecy – En imponerende 4K UHD-oplevelse

Billedkvalitet i særklasse

Dune: Prophecy præsenteres i fantastisk 4K UHD med en imponerende 2160p overførsel i 2.00:1-format, leveret af HBO og Warner Brothers Home Entertainment. Serien er optaget med Arri Alexa 35-kameraer og Hawk Class-X-objektiver, hvilket giver et visuelt udtryk, der både er detaljeret og unikt. Dog kan der i visse scener bemærkes en let blødhed eller en smule uskarphed i baggrunden, som sandsynligvis skyldes et bevidst stilistisk valg.

Farvepaletten er gennemsyret af Dune-universets karakteristiske æstetik med nuancer af lyseblå og sandfarvet rav, der skaber en stemningsfuld og visuelt slående oplevelse. HDR-teknologien tilføjer ekstra dybde og liv til billedet, især i scener med monokromatiske elementer eller Valyas vandringer, hvor de blå toner virkelig træder frem. Sortniveauerne er dybe og rige, og detaljerne i både kulisser og kostumer er intet mindre end imponerende.

Lydoplevelse i topklasse

Seriens Dolby Atmos-lydspor er en sand fornøjelse og skaber en fordybende lytteoplevelse. Atmos-sporet udnytter surroundkanalerne til fulde med subtile miljølyde og kraftfulde effekter, der bringer universet til live. Et særligt højdepunkt er Valyas brug af sin “stemme” i første episode, som virkelig demonstrerer Atmos-sporets potentiale.

Dialogen fremstår krystalklar og velbalanceret, uanset om det er i intense scener med kejseren eller hviskende samtaler i klosterets korridorer. Overhead-kanalerne bruges effektivt i scener med luftskibe og sandstorme, hvilket bidrager til en dynamisk og engagerende lydoplevelse.

Ekstraindhold – en smule begrænset, men stadig spændende

Selvom ekstraindholdet ikke er omfattende, er der stadig nogle interessante indblik i produktionen:

Entering the Dune Universe (HD; 2:58): En kort introduktion til seriens produktion.

Houses Divided (HD; 2:47): Et kig på de stridende fraktioner i universet.

Inside the Episode: Seks featurettes, der går bag om hver episode og giver indsigt i historien og produktionen.

Behind the Veil (HD; 34:45): En dybdegående gennemgang af VFX, musik og produktionsdesign.

Building Worlds – Home Entertainment Exclusive (HD; 13:04): Fokus på seriens imponerende produktionsdesign.

Endelig konklusion

Dune: Prophecy er en visuelt og auditivt imponerende serie, der fungerer som en stærk introduktion til en mulig prequel til Denis Villeneuves Dune-filmserie. 4K UHD-præsentationen er fremragende og overgår dermed HBO Max-versionen fuldstændigt, og Dolby Atmos-lydsporet skaber en medrivende oplevelse.  Selvom ekstraindholdet kunne være mere omfattende, er det stadig værd at udforske for fans af Dune-universet.

Hvis du er på udkig efter en fordybende oplevelse i Dune-universet, er Dune: Prophecy et oplagt valg – især mens vi venter på Dune Messiah.

Kasper Rasmussen

Skribent & Anmelder

---

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.