Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Fallout 4-anmeldelse – Nuka cola sprøjtet ind i mine årer

Fallout 4-anmeldelse – Nuka cola sprøjtet ind i mine årer
Foto: IGN
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

April 30, 2024

Som en der aldrig har oplevet et Fallout spil, var det måske på tide, at den mødom skulle tages. Og var der et mere passende tidspunkt end med en next gen update? Det tror jeg ikke

Med en titel som Fallout 4, der nu har haft en eksistens på ni år, er der vidst ingen grund til en så grundig præsentation.

Alligevel kommer der lidt. Fallout 4 er et action-RPG (role-playing game) udviklet af Bethesda Game Studios og udgivet af Bethesda Softworks. Spillet blev udgivet i november 2015 og er det fjerde spil i den populære Fallout-serie, hvis man altså ikke tæller Fallout: New Vegas med, som udkom i 2010. Bethesda Game Studios, også kendt for deres arbejde med The Elder Scrolls-serien, stod bag udviklingen af spillet.

Spillets handling finder sted i det post-apokalyptiske Commonwealth, der engang var Massachusetts i USA. Spilleren påtager sig rollen som “The Sole Survivor,” der søger efter sin manglende søn i en verden hærget af atomkrig og befolket af farlige mutanter og desperate overlevende.

Rejsen ud af kortet, ja det kan man også. Foto: Kasper Hansen/Fallout4

Spektakulære oplevelser

Da jeg var færdig med min kreation af min karakter, jeg valgte at kalde Josh Dempsey, gik der ikke længe før bomberne kom og man var på vej til at blive frosset ned i en kapsel. Under jorden i vault 111 er man vidne til kidnapningen af sin søn samt drabet på sin hustru, og da låget på kapslens langt om længe åbner op, har man meget travlt med at komme op til overfladen og begive sig ud på sin hævn historie.

Det er mere eller mindre præmissen, hvilket jeg synes er ret fed. Det er dog ikke dét, som er Fallouts styrke. Nej det er mere de 100 andre historier og oplevelser der gemmer sig i den her kæmpe ødemark.

Folk, som står og undre sig over hvordan et låst køleskab skal åbnes, til en spontan redningsaktion som ender ud med en fed kompagnon. Der er så mange fede spændende oplevelser, at man helt glemmer sin søn – en smule tarveligt om man vil, men heldigvis render han ingen steder.

Historien udfolder sig alligevel godt, dog ikke fantastisk, men den “kreative frihed” jeg føler, man har, er fantastisk. Man føler sig ikke låst til nogle mennesker eller nogle storylines. Alle man er venner med, kan blive din fjende ved næste dialog-valg.

Mit første møde med et power armor suit, nær Sanctuary Foto: Kasper Hansen/Fallout 4

RPG-elementerne giver mig hovedpine

Det er bemærkelsesværdigt, hvordan Fallout 4 fortsat kan levere en dyb og meningsfuld oplevelse, der overstiger mange nyere spil, især når det kommer til RPG-elementer. En af de største træk ved spillet er dets evne til at give mig en følelse af ægte valg og konsekvenser, især når det kommer til udviklingen af karakteren.

Med en omfattende række af evner og perks, der kan forbedres og tilpasses, stod jeg tit over for en konstant strøm af afgørende valg. Hver eneste perk, hvert evnepoint, der bruges, er en vigtig beslutning, der kan påvirke spiloplevelsen markant.

Denne kompleksitet forstærkes af spillets dynamiske natur, hvor fremgangen ikke er lineær, men reagerer på de handlinger og valg, jeg bestemmer.

En oversigt over sit evnetræ med stor variation af hvad man kan vælge. Foto: Kasper Hansen/Fallout 4

Bethesda = bugs

Selv ni år efter udgivelsen har Fallout 4 desværre stadig ikke formået at slippe helt af med bugs og fejl. Mens Bethesda Game Studios har udgivet flere opdateringer og rettelser siden spillets lancering i 2015, har nogle af disse tekniske problemer vedvaret eller endda opstået på ny med senere opdateringer.

Problemer med grafiske glitches, som f.eks. teksturproblemer eller objekter, der vises forkert i spilverdenen. Fejl i AI-opførsel, hvor fjender eller allierede ikke reagerer korrekt eller agerer unaturligt.

Et lille random spawn af en helikopter fra The Steel of Brotherhood. Foto: Kasper Hansen/Fallout 4

Next-gen opdateringen

Opdateringen har virkelig løftet det grafiske aspekt. Da jeg aktiverede performance mode efter opdateringen, var det som om, hele spillet fik et frisk pust. Alt blev bare mere flydende, fra interaktion med min pip-boy til navigering rundt på kortet. Selv den mindste detalje som tyngden af mit hop føltes mere autentisk og fordybende.

Det var virkelig imponerende at se, hvordan selv små ændringer som dette kunne forbedre spiloplevelsen så markant. Selv min pistol, som jeg havde brugt tusind gange før, skinnede pludselig mere, og detaljerne i metaloverfladen skabte en følelse af autenticitet.

Kortet, som på en fed måde styres igennem din pip-boy. Foto: Kasper Hansen/Fallout4

Selvfølgelig var det ærgerligt at opdage, at opdateringen stadig ikke havde formået at løse alle de bugs, der plager spillet. Men på trods af dette var next gen-opdateringen helt klart en værdifuld forbedring. Den gav et ekstra lag af polering til spillet og tilføjer endnu en grund til, at de trofaste Fallout-fans vil have endnu mere lyst til at grave sig ned i denne post-apokalyptiske verden.

Det er virkelig en opdatering, der demonstrerer udviklernes fortsatte engagement i at forbedre spillet og levere den bedst mulige oplevelse for spillerne.

Konklusion

Som en komplet nybegynder i Fallout-universet indser jeg virkelig, at jeg har gået glip af en fantastisk oplevelse. At have den kreative frihed til at vælge præcis, hvordan jeg vil forme min karakter og udforske verdenen omkring mig, er virkelig noget særligt. Det er sjovt at teste grænserne og se, hvor langt jeg kan gå.

Historien er rig på vanskelige valg og uendelige muligheder, hvilket betyder, at jeg hele tiden skal tænke over mine beslutninger. Efter ni år på markedet er det tydeligt, at en stor del af spillerbasen er veteraner, der vender tilbage til spillet. Til alle jer vil jeg sige, at der stadig er masser af grund til at dykke tilbage i dette spil.

Med den next-gen opdatering er der bestemt mere glæde end gnaveri, selvom der stadig er en del bugs. Men hey, det er ikke rigtig en Bethesda-titel uden en eller anden form for tekniske udfordringer, ikke sandt?

Udvikler/Udgiver: Bethesda Game Studios

Genre: Action, rollespil, skydespil, adventure

Platform: PS 4/5, (anmeldt på) Xbox Series, xbox One, PC

5 / 6
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk