Fatal Fury: City of the Wolves-anmeldelse – Ulven sover

Efter 26 lange år er Fatal Fury tilbage. Udviklerne fra SNK, som også står bag King of Fighters og Samurai Shodown, er nu klar med endnu et fighting-spil. Fatal Fury er et traditionelt 2D-fighting game, hvor du skal vinde over modstanderen ved at dræne deres livsenergi. Spillet indeholder 17 forskellige karakterer, inklusive de to bizarre gæstefigurer; Cristiano Ronaldo og Salvatore Ganacci.

Heldigvis er de resterende figurer fra den originale serie, såsom Rock og Terry, samt en ny karakter, Preecha. Jeg har glædet mig til at hoppe ind i dette univers, da jeg har en baggrund med Tekken, Street Fighter, Dragon Ball FighterZ og Super Smash Bros.

Men fighting-genren har også udviklet sig en del de sidste par år. Så det er spændende, om Fatal Fury nu kan følge trop og blive en del af den moderne renæssance af fighting-spil.

Episodes of South Town

Spillets undertitel hedder City of the Wolves, og det er her, hvor vi ‘udforsker’ byen. Her får vi vores traditionelle singleplayer-oplevelse. Spil som Mortal Kombat 1 har flotte cutscenes efterfulgt af kampe, hvor Street Fighter 6 lavede en mindre open world til at udforske. Fatal Fury gør det samme som Street Fighter, men minus udforskning, og jeg må indrømme, at denne singleplayer-oplevelse er en kæmpe skuffelse.

I stedet for at udforske byen ser vi blot et kort over den med en masse ikoner. Disse ikoner er kampe, og selvom reglerne kan variere, er der ikke andet her at finde. Historien bliver fortalt igennem disse kampe, men cutscenes findes ikke her. Her er der blot tale om en samtale mellem personerne, uden stemmeskuespil og uden en interessant historie.

Du kan spille igennem denne mode med alle figurerne, og de vil have deres egen historie i denne by. Terry, min personlige favorit, leder efter Geese Howards spøgelse, som rygtes at være set i byen. Han rejser fra sted til sted for at finde ham. Det er en kort oplevelse på 1 time, og desværre lærer jeg ikke rigtig figurerne at kende. Måske kan der være et element af, at jeg ikke har spillet de andre Fatal Fury eller King of Fighters spil, men jeg havde håbet, at et spil, der vender tilbage efter 26 år, kunne være bedre til at introducere mig til denne verden.

Forberedelse

Et af de største problemer ved fighting-genren har i mange år været, hvor svær den er at komme ind i. Ikke nok med at du skal kunne læse modstanderen, udføre lange kombinationer og mestre fundamentale teknikker – så har mange spil også haft ringe tutorials. Det har tidligere betydet, at man har været nødt til at søge viden udenfor spillet for at blive bedre.

Heldigvis har nyere titler ændret på det billede, og Fatal Fury: City of the Wolves forsøger faktisk at tage nye spillere i hånden. Her bliver du introduceret til alt det basale, du har brug for. Spillet viser dig – både visuelt og med tekst – hvordan systemerne fungerer, og hvad dine teknikker kan.

Der er meget at tage ind, men heldigvis kan du altid vende tilbage og øve dig. Især “missions”-delen er nyttig, hvor du både kan træne simple kombinationer og teste dine evner i survival og time attack.

Alligevel føles det som om, at spillet taler to sprog. På overfladen vil det være imødekommende, men under hjelmen gemmer der sig stadig en del kryptiske elementer, som kan være svære at afkode – især hvis du er ny. Flowet i systemerne er ikke altid intuitivt, og nogle funktioner kunne være forklaret bedre. Det føles som en velmenende håndsrækning, der halter lidt i udførelsen.

Systemer, systemer og flere systemer

Fatal Fury skiller sig ud med sit opdateret REV-system, der tilføjer et lag af strategi og timing. REV kan kun aktiveres, mens din figur er i S.P.G.-mode (Selective Potential Gear) – en tilstand, du selv kan vælge at placere i starten, midten eller slutningen af dit livsenergi. Når du er i S.P.G., får du adgang til særlige REV-teknikker: det kan være stærkere slag, defensive muligheder eller bevægelser, der skaber afstand til modstanderen.

Men hvis du bruger REV for ofte, ender du i en “overheated”-status. Her kan du blive straffet hårdt: dine REV-teknikker deaktiveres, og din Guard Gauge – altså din evne til at blokere – drænes hurtigere. Får modstanderen presset den i bund, ryger du i “Guard Crush”-state og tager massiv skade.

Udover REV og S.P.G. har du selvfølgelig også dine supers og forskellige former for ultimative angreb. Fatal Fury kaster mange systemer efter dig, men heldigvis åbner det også op for dybe og personlige kampe, hvor du virkelig kan sætte dit præg.

Get ready!

Efter hvad der har føltes som en alt for lang undervisningsdag, var jeg nu klar til at hoppe ind i kampen. Og hvilken bedre måde at gøre dette på end hoppe i arkaden. Der er intet unikt ved denne mode, men det er altid sjovt at hoppe ind, tage nogle kampe og få en lille historie fra karakteren.

Modstanderens intelligens er god til at udnytte de forskellige teknikker og føles ikke som en dum boksepude. Og det er netop her, hvor Fatal Fury excellerer. Kampenes flow og gameplay er fantastisk og ekstremt skarpt. Det er en fryd at spille dette spil, både med en PS5-controller og min Razer Hitbox. De mange systemer giver spillet mulighed for at være konkurrencedygtigt med de store drenge og løser endda nogle større problemer fra andre spil, som eksempelvis “throw loops”.

Men på trods af det gode kampsystem, er der ikke meget nytænkning her. Hvis du har spillet Street Fighter 6, er der intet, der føles nyt, og det gør, at jeg har svært ved at blive ved med at spille i længere tid. Banerne er ikke længere interaktive, som de var i det forrige spil, men de fungerer, som de skal.

Når ulvene bliver tamme

Offline modes er vigtige, men for at holde spillet i live kræver det en stærk online-del. Her mangler Fatal Fury heller ikke kvantiteten, da der er rig mulighed for Ranked, Casual og online kampe med vennerne. Forbindelsen kører ganske stabilt efter de kampe jeg har forsøgt mig ud i. Spillet er flink til at spørge dig om du er nybegynder, eller hvor erfaring du er med disse slags spil, og prøver at sætte dig op imod modstandere der er på samme niveau. Når dette er sagt er spillet meget isoleret, sammenlignet med andre spil i samme genre. Der mangler et sted hvor spillere kan samles, udfordre hinanden og skabe nye kamp-relationer. 

Selvom spillet forsøger at gøre alt omkring sit kampsystem interessant, offline eller online, halter det på for mange områder. Den samlede følelse er undervældende og det blev nemmere og nemmere for mig at hoppe over til en af konkurrenterne.

Lydeffekterne er også svage og giver dig ikke den følelse af gennemslagskraft, der skal til for virkelig at mærke slagene. Når der endelig er stemmeskuespil, er dette spil det første med en engelsk dub — men det får mig til at undre mig over, hvorfor man har brugt ressourcer på det, når kvaliteten er så lav.

Du kan samtidig også redigere farverne på alle figurerne, så du kan komme med dit unikke look ind i kampen. Jukeboxen giver også mulighed for at tilpasse musikken i hvilket som helst stage eller menu. Desværre kan man ikke ændre i selve menu designet, som er kluntet, langsomt og ikke æstetisk pænt.

Spillet kører dog med en ganske fin art style, som gør figurerne mere levende. Men den føles meget sikker og ikke så legende. 

Konklusion

Fatal Fury: City of the Wolves leverer solidt og tilfredsstillende kernegameplay, der uden tvivl vil tiltale turneringsspillere og dedikerede fans. På trods af dets styrker gør den manglende nytænkning, en svag præsentation og kedelig singleplayer-del, det svært at anbefale til andre end de mest inkarnerede fighting-entusiaster. Spillet fremstår derfor som en ubalanceret oplevelse, hvor kampene imponerer, men resten halter efter.

Nicolai Fog

Skribent & Anmelder

---

Nicolai er uddannet elektriker og arbejder til daglig hos Siemens. Da han var 5 år gammel, fik han en Game Boy Color og sit første spil, Super Mario Land. Året efter kom PlayStation 1 ind i billedet – hvor yndlingsspillet dengang blev Crash Bandicoot. Ved siden af sit arbejde og sin kærlighed til gaming er Nicolai også instruktør og manuskriptforfatter på sine egne kortfilm. Han ejer både en PS5 og en Switch, mens PC’en primært bruges til arbejde.