Udvikler/Udgiver: Jozef Pavelka
Genre: RPG, JRPG, 2D
Platform: PC
Lasse Bjørnsten Rasmussen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
April 5, 2024
Felvidek er et håndtegnet JRPG (Japanese-style Role-playing Game) der er sat i Europa
I Felvidek spiller du en ridder ved navn Pavol. Pavols akilleshæl er, at han er alkoholiker, hvilket gør, han snøvler meget. Noget, der gør kommunikation til lidt af en udfordring. Spillet finder sted i det 15. århundredes Slovakiet, hvor Hussiter og Osmannere laver ballade. Det er dit job som Pavol, at drive dem ud og genrejse riget. På rejsen vil man møde mange karakterer med forskellige personligheder og karaktertræk.
Præmissen lyder god, men ér Felvidek en god oplevelse og burde du tage på eventyr i det 15. århundredes Slovakiet?
Du kommer ud på noget af en rejse i dette spil. Ikke nok med at spillets grafiske stil sætter den helt rigtig stemning, så gør musikken det virkelig også. Når man starter spillet op, og er i gang, så lukker man alt andet ude og man lægger alt sit fokus på spillet. Det har jeg ikke oplevet siden Pentiment, som var et spil, der virkelig stjal min opmærksomhed.
Alt fra karakterens fodtrin til lydende, når man drikker, slår eller blokerer slag fungerer, og giver den rigtige stemning.
Et sted hvor spillet måske godt kan falde lidt, er i dens lidt forvirrende styring. Man bruger nemlig ikke ens mus på noget tidspunkt i spillet. Man bevæger sig med WASD-tasterne, og bruger mellemrums-tasten til at interagere med personer eller genstande. Man kan alternativt benytte enter-tasten i stedet for.
Det lyder ikke svært når man lige tænker over det, men det var meget forvirrende i den første store del af spillet. Det ville være rart, at kunne bruge sin mus, når man var i kamp, så man nemmere og hurtigere ville kunne klikke på de forskellige vinduer der er.
Der er ikke mange store problemer, jeg har med spillet, dog nogle små tekniske. Jeg mødte for eksempel på et tidspunkt en doktor, som jeg ikke kunne slippe ud af en samtale med. Da jeg valgte at sige “I best be on my way”, så gentog doktoren den samme smøre, som han gjorde, før jeg valgte den boks. Det resulterede i, jeg blev nødt til at lukke spillet ned og spille igennem cirka 10 minutters gameplay, som ikke var blevet gemt.
Jeg oplevede også på et tidspunkt, at min karakter sad fast i en væg, og derfor ikke kunne bevæge mig. Det er små problemer, som ikke gjorde mig det store. Men alligevel dæmpede det en ellers ret genial RPG-spils oplevelse.
Felvidek er en unik JRPG-oplevelse som jeg ikke har haft før. Det er sat i Europa og gør det derfor mere “genkendeligt” selvom det forgår i det 15 århundrede. Spillet sætter en både dyster og engagerende stemning og fortæller en god historie. Dog er der lige nogle små ting hist og her der kunne være bedre. Men jeg under dem der har lavet dette spil alt det bedste, da det er et meget lille hold som står bag. Det koster 10 euro på Steam og jeg vil anbefale alle at støtte projektet da de har formået at skabe en helt igennem unik oplevelse, i hvertfald for mig.
Udvikler/Udgiver: Jozef Pavelka
Genre: RPG, JRPG, 2D
Platform: PC
Skribent & Anmelder
Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Nyhed
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk