Forza Horizon 5 (PS5)-anmeldelse – Raceroplevelsen som PlayStation-spillerne har hungret efter

Nu sker det … Forza Horizon 5 kommer endelig til PlayStation 5 efter mange års eksklusivitet på Xbox-konsollerne! Det her har jeg ventet på i jeg ved ikke, hvor lang tid. Gran Turismo har altid været min go-to, når det er kommet til racerspil på PlayStation – især Gran Turismo 7 har jeg været rigtig glad for, og jeg kan nok heller ikke lade være med at lave enkelte sammenligninger i løbet af denne anmeldelse. Men hvor godt er Xbox’ Forza Horizon 5 ift. den velkendte Sony-klassiker? Og kører det på PlayStation 5 (no pun intended)? Det vil jeg prøve at gøre dig lidt klogere på nu.

Smukke, smukke “Mexico”

Forza Horizon 5 starter med fyr & flamme, hvor du på en ekspedition kastes ud af et cargofly ad flere omgange for at få en fornemmelse af, hvad spillet har at byde på – og her snakker jeg både ift. forskellige kortområder og biler. At køre i en sandstorm? Intet problem. Hvad med en regnskov? Pffft – det er barnemad. Hvordan har du det så med at køre 300 km/t på en grusvej? Helt fint. Der bliver altså ikke lagt fingre imellem – og det er sindssygt fedt. Du får med det samme et indblik i, hvad Forza står for … og det er altså noget drastisk andet end Gran Turismo-serien, som mange PlayStation-fans (inklusiv mig selv) er familiære med.

Noget, jeg også er vild med, er, at det ikke kun er i åbningssekvensen, at disse vejrfænomener finder sted. De opstår også, når du bare kører sandkassekørsel – altså, hvor du kører rundt uden et egentligt formål. Og det er fedt, for så får du lige pludselig et formål – og det er at overleve en orkan med vindhastigheder på op til 100 meter i sekundet, mens du sidder i en lille Peugeot 206. Der kommer ens puls altså lige lidt op at ringe.

Og bare lige for at understrege: Du kan ikke stille træskoene i Forza Horizon 5 – spillet får dig bare til at føle, at du er tæt på engang imellem.

Med alt dette in mente, og at Xbox Game Studios har lavet en flot (men fiktiv) repræsentation af Mexico og mexicansk kultur, så danner det grundlaget for en superdynamisk gaming- og køreoplevelse. Jeg var virkelig opslugt fra start af.

Fartdjævelenes legeplads

Jeg nævnte før ordet: “sandkassekørsel”. Grundet Forza Horizon 5 har jeg fundet ud af, at det faktisk er et rigtig vigtigt element for mig, når jeg spiller racerspil – og noget, som jeg har manglet en smule i f.eks. Gran Turismo 7. Jeg kan godt lide, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i en af mine toptunede biler, og så bare køre ud i horisonten. Er nemlig her, at jeg har følt mig en smule låst af andre lignende spil.

Forza er nemlig meget mere end de typiske racerløb på Nürburgringen i Tyskland og Monza i Italien – i denne verden kan du virkelig få lov til at lege. Der er en grund til, at jeg kalder det for: “fartdjævelenes legeplads”. Der er nærmest ingen begrænsninger for, hvad der er muligt, og hvad der ikke er – lige bortset fra en mexicansk pyramide, som man altså IKKE kunne køre op ad. Jeg følte mig sluppet løs på en måde, jeg ikke har prøvet siden Need for Speed: Underground 2 (som nok er mit yndlings racerspil nogensinde) og GTA V, som … Ja, det er jo ikke rigtig et racerspil, men jeg kunne ikke lade være med at drage parallelen (på nogle MEGET specifikke punkter). Sagens kerne er, at Forza ikke laver barrierer for dig – og der er rigelig med ting at lave.

Hele kortet er nemlig proppet med farverige objectives, lige fra landevejsløb og offroadløb til små sideopgaver og -missioner. En mulig sideopgave kunne være at opnå en bestemt hastighed på en given strækning. En mission kunne være, at man skal finde gamle, legendariske biler i forladte garager rundt omkring i Mexico. Jeg synes hele tiden, at spillet formår at give mig noget nyt at lave – faktisk var der så meget at lave, at jeg noglegange blev en smule overvældet. Især, fordi man hele tiden lukker nye objectives op. Det var dog ikke noget problem for mig – jeg vil tværtimod sige, at jeg faktisk nød min overvældethed i dette tilfælde.

Fede biler i MASSEVIS

I Forza Horizon 5 løber du ikke tør for biler at fræse rundt i. Spillet giver dig mulighed for at kunne sidde bag rattet på over 800 af verdens mest genkendelige og notoriske biler. Noget, jeg syntes, Gran Turismo 7 gjorde rigtig godt, var at lave bilerne ultrarealistiske at køre i – og selvom bilerne måske ikke har helt samme “følelse” i Forza, er det altså ikke langt fra. Jeg synes bilerne er sjove at køre i, og efter en hurtig justering i vibrationsgraden i min controller, var jeg “locked in”. Jeg er måske mere til de biler, jeg godt ved, at jeg nok aldrig får råd til – men hvis man er til mere humoristiske indslag, så kan man også træde speederen i bund på DeLoreanen fra ‘Tilbage til fremtiden’, Jeepen fra ‘Jurassic Park’ og den pinke C1 Chevy Corvette fra ‘Barbie’-filmen.

Jeg var også meget investeret i den måde, man kunne erhverve sig disse biler på. Spillet inkluderer ikke kun et in-game marked, hvor man kan købe nye biler – man kan også købe biler på auktion fra andre spillere. Man kan selvfølgelig også sætte sine egne biler på auktion. Når jeg spiller racerspil, så gør jeg det ikke kun for at køre sjove racerløb – jeg gør det også for at collecte alle de biler, jeg overhovedet kan få fat i. Derfor var auktionsportalen også super, fordi jeg hele tiden tog mig selv i at lave strategier til, hvordan jeg kunne lave de største røverkøb. I løbet af en af mine spilsessioner var det faktisk det eneste, jeg gjorde. Jeg er en kæmpe fan af den funktion.

En anden måde, man kan samle biler på, er ved at spille på en slotmaskine. Ærligt, så kunne jeg ikke helt finde ud af, om jeg kunne lide denne mekanik i starten – det lugtede bare langt væk af microtransactions og dårlige vibes. Men jeg synes faktisk, at Forza gør det på en fin måde. Jeg synes aldrig, at man får stoppet tilbud om køb uden for spillet ned i halsen – og det værdsætter jeg virkelig.

Man får et slotpull (Hjulspin) hver gang, man går et level op. Dertil får man også et opgraderet slotpull, når man køber et nyt hus – og flere pulls, hvis man køber et af spillets dyrere huse. Er ikke så svært at optjene penge, som det f.eks. er i Gran Turismo 7, så var aldrig noget, jeg skulle grinde en masse for. Og det var jo rart. Bilerne er også forholdvis nemme at komme i besiddelse af, så var alt-i-alt en god oplevelse på købs- og valutafronten.

Gameplayet er også fantastisk. Bilerne er alle forskellige at køre i – og det hele føles bare så smooth. Jeg oplevede meget få glitches i mit spil – og havde ærligt forventet flere, nu det er Forzas debut på en Sony-platform.

Bliver aldrig kedeligt

Forza Horizon 5 bliver aldrig kedeligt – og med PS5-versionen af spillet, udgiver Xbox Game Studios også det nye Horizon Realms. Horizon Realms giver spillere muligheden for at kaste sig ud i nogle af Forza-fællesskabets yndlings Evolving World-opdateringer gennem tiden. Disse inkluderer bl.a. Stunt Park, Dia de Muertos og Winter Wonderland. Fordi Horizon Realms først udkommer den 25. april, var der ikke så meget gang i banerne, da jeg var online, men jeg kan sagtens se potentialet i at samle alle banefavoritterner ét sted, så spillere nemt kan hoppe til og fra – og kan køre med og mod hinanden i de mest gakkede omgivelser. Jeg fik da også selv lavet min andel af stunts i Stunt Park, og det var en god oplevelse – det syntes min Ferrari nok ikke, men jeg var underholdt.

Kampagnen lagde jeg ærligt ikke meget mærke til. Ingen af de gennemgående karakterer er mindeværdige, og missionerne husker man nok heller ikke fremover. Men køreoplevelserne gør man – og det er jo også det, der er spillets helt store kæphest. Jeg var f.eks. vild med DLC’en Rally Adventures, som jeg synes tilførte noget helt specielt til min spiloplevelse. Det var rendyrket glæde, jeg mærkede, da jeg kørte rundt i den eksklusive og tilsandede Rally Adventures-verden, Sierra Nueva. WOW, et rush! Hot Wheels-DLC’en var også meget unik – og jeg må da indrømme, at det også var meget sjovt at køre rundt i de orange og blå plasticbaner, man byggede som barn. En lidt anden (og mere skæv) oplevelse, men sjovt.

Leder du efter en simulator, skal du måske kigge andetsteds

Forza Horizon 5 er på ingen måde en simulator – og hvis du går efter den mest realistiske køreoplevelse, så vil jeg til hver en tid gå med Gran Turismo 7. Men Forza kan noget andet. Faktisk synes jeg, at det er sjovere at spille. Friheden gør noget for mig – og jeg kan godt lide ikke at være begrænset af licenser, bilvalg, evner, osv.

Og selvom det er en mere let køreoplevelse, så er det stadig udfordrende. Der er stor forskel mellem spillets brede vifte af sværhedsgrader, og jeg spillede det meste af mit spil på Ekspert-niveauet. Når man kører flere ræs, bliver man anbefalet af spillet, om man burde gå op eller ned i sværhedsgrad – og Ekspert-niveauet var altså der, hvor jeg landede. Føler jeg også var meget tilsvarende med mit reelle niveau, så jeg måtte også tage til takke med, at det ikke var alle løb, jeg vandt – men sådan er det vel også i virkeligheden. Så smagte det også bare endnu sødere, når jeg endelig var den, der kørte over målstregen først.

Konklusion

Kan du lide biler? Kan du lide, når bilerne kører hurtigt? Og vil du gerne føle dig som landevejskongen af Mexico? Så skal du med 10.000% sikkerhed give Forza Horizon 5 et skud. Det er en af de mest underholdende spiloplevelser, jeg har haft i år – og jeg tripper hele tiden efter at vende tilbage til det mexicanske. Det her er virkelig den frigjorte raceroplevelse, som PlayStation-spillerne har hungret efter – og den er komplet anderledes fra f.eks. Gran Turismo-serien.

Hvis du trænger til bare at have det sjovt, så er Forza din nye bedste ven. Jeg kommer i hvert fald til at vende tilbage igen og igen og igen … nok også det næste lange stykke tid. Og selvom kampagnen ikke var den mest spændende og antallet af objectives var mildest talt overvældende, så skal det stadig ikke afholde mig fra at give denne nye PlayStation-perle en topkarakter: Tak Xbox!

Simon Nielson

Skribent & Anmelder

---

Simon arbejder til daglig med marketing, men hans fritid er prydet med gaming i alle former. Han elsker især at spille store RPG’er, som man kan synke tonsvis af timer i. Hvis der dog ikke er tid til den type spil, er et lille indiespil i ny og næ også en vej ind til hans hjerte.