Halo Infinite-anmeldelse – Er det værd at spille i 2023?

Den seneste sæson af Halo Infinite har givet spillet ny vind i sejlene, i en grad så det atter er et af de mest populære online-skydespil på Xbox. Derfor tager Arkaden et kig på sæsonen, for at fortælle dig om Halo Infinite er din tid værd her i slutningen af 2023

Der er to store nyheder i sæson 5, der bærer navnet Reckoning. Den ene er, at udviklerne har lavet om i Halo Infinites Battle Pass-system. Det vender vi tilbage til. Den anden store nyhed er et greb i nostalgiposen. Centralt i sæsonen er nemlig en ny playliste, der udelukkende består af baner fra Halo 3, der i manges øjne var seriens højdepunkt. Og på de nye baner er der også lavet om i spillerens startudstyr, så den fesne backup-pistol er skiftet ud med BR75-riflen med scope, der rammer præcis hvor man sigter og derfor er dødbringende på lang afstand.

Man kan måske klandre udviklerne fra 343 Industries for at lefle for nostalgikere i stedet for at tænke nyt, men jeg skal blankt erkende aldrig at have spillet Halo 3 eller dyrket Halo-serien som multiplayer-spil særlig grundigt, og jeg synes disse nye (gamle) baner er mega-fede. De er veldesignede og overskuelige, og samtidigt tilpas kringlede til at godt banekendskab giver en tydelig fordel.

Jeg har kun en enkelt gang begivet mig ud i nogle af de (næsten overrumplende) mange andre playlister, Halo Infinite byder på, men hoppede hurtigt tilbage i Halo 3-hjørnet, for jeg savner intet. Alting spiller, og der er fede og intense kampe uanset hvilken gamemode, de enkelte baner lægger hus til.

Halo-serien har generelt en kæmpe arv. Halo: Combat Evolved var det første FPS på konsol, og  Halo 2 var det første online-skydespil på konsol. I mange år var Halo synonymt med onlineskydespil. I dag er det Call of Duty-serien, der er bannerfører, men selvom Halo er vippet af pinden, er Halo Infinite et værdigt alternativ.

Hvis du er træt af Call of Dutys til tider absurd lave time-to-kill og følelsen af at blive nakket på et splitsekund fordi du løb om det forkerte hjørne, så skal du give Halo Infinite et kig. Dine modspillere er ikke bullet sponges, men afhængigt af hvor godt du sigter, skal der næsten et helt magasin fra dit startvåben til at lægge en modstander ned. Det giver mere plads til bevægelse og positionering. Hvor Call of Duty nogle gange handler mere om at ligge på lur de rigtige steder og vente på at fjenden kommer til dig, belønner Infinite aggression. Kraftige våben og powerups ligger spredt med rund hånd på alle baner, og især melee-våbnene er absurd stærke, hvis du kan komme tæt på modstanderen. Det giver flow, og gør at defensivt spil sjældent kan svare sig.

Et reformeret battle pass

Som sagt er den første store nyhed i Halo Infinites sæson 5 en revidering af Battle Pass-systemet. Infinites Battle Pass går kort sagt ud på, at du læser op for forskellige kosmetiske items til din figur, jo mere du spiller.

Ændringen i sæson 5 kan koges ned til, at det overordnede Battle Pass er gjort mindre – fra 100 til 50 belønninger – og de sideløbende “operationer” er blevet gjort større, altså at de har flere belønninger. Det betyder også, at der er flere kosmetiske unlocks at komme efter for de spillere, der ikke vil punge ud for det fulde Battle Pass – multiplayer-delen af Halo Infinite er free-to-play, men du kan stadig se sej ud på slagmarken uden at betale en krone.

Og selv hvis man betaler for adgang til de øverste niveauer af belønninger og grinder sig adgang til dem, så er Halo Infinites kosmetiske items stadig lødige og i trit med spillets univers. Her er ingen Nicki Minaj eller Star Wars-figurer. Du kommer måske til at møde nogle modstandere med flammer piblende ud af rustningens sprækker, men det er så vildt som det bliver.

Det er en fin lille hook, at man kan få nogle federe skuldre eller andet grej ved at spille, og det motiverer til at blive ved. Samtidigt føler jeg ikke, at spillet presser på for at få en til at svinge dankortet. Og i kampens hede er det sjældent, at man lægger mærke til meget andet end hvilken farve silhuet, modstanderen har – rød (fjende) eller blå (ven).

Men hvad så med single player?

Halo Infinite er lige knap to år gammelt, men vi har aldrig dækket spillets kampagne her på Arkaden, så den får også et par ord med på vejen. Modsat multiplayer-delen er kampagnen ikke gratis – men i skrivende stund er den på slagtilbud til cirka 200 kroner på Xbox.

Halo-serien har altid budt på en kombination af udendørs slagmarker og indendørs korridorer og labyrinter, men Halo Infinite ryster posen. I tidligere spil var udendørsmissionerne stadig lineære og afgrænsede baner, men i Infinite er der nu tale om en sømløs åben verden at boltre sig i. Den er selvfølgelig fyldt med sideaktiviteter, nogle mere vellykkede end andre, men selvom de er markeret med ikoner på oversigtskortet, går der ikke Ubisoft i den. Missionerne er generelt sjove, især når man spænder ben for The Banisheds (som fjenden hedder) krigsmaskine, og de såkaldte Forward Operating Bases er små gevinster i sig selv. Når man har tilbageerobret disse, får man nemlig en lille minibase, hvor man kan hente våben, ammunition og sågar køretøjer.

Dette store udendørsområde er klart Halo Infinites stærkeste kort. Det er en fryd at rundsmadre Banished i det åbne terræn, og tilføjelsen af en grappling hook til dit arsenal giver nye muligheder både i kamp og når du skal forcere terrænet.

Indendørsbanerne er en anden sag. De fleste er fine nok, men jo dybere ind i spillet du kommer, jo mere trækker de i langdrag. Til sidst følte jeg mig i hvert fald mere motiveret af tanken om at komme ud og lege i det fri igen, end af noget af det der foregik i de dunkle korridorer.

Historien er Halo Infinites svageste side, mest af alt fordi den føles halvbagt. Tidligere spil har haft stort anlagte cutscenes fyldt med action, men de er fuldstændig væk her. I stedet løber man jævnligt på store hologrammer, enten af den lidt ligegyldige hovedskurk der snakker til en, eller af flashbacks til ting der er sket inden spillets start. Det er lidt fesent.

Men det er nok også resultatet af, at forfatterne virkelig fik skrevet sig selv ind i et hjørne med Halo 4 og Halo 5: Guardians. Cortana, spillerens tro AI-følgesvend, blev i løbet af de forrige spil både sindssyg og dernæst en slags almægtig rum-gud og universets hovedfjende nummer ét. Tilsyneladende er det gået op for forfatterne, at de ikke rigtig kunne skrive sig ud af den suppedas, så de har simpelthen opgivet – Cortana er død og væk ved spillets start, under omstændigheder der aldrig bliver helt tydelige. Til gengæld er spilleren blevet udstyret med en ny kopi af hende, kaldet “The Weapon”, som del af en skummel og åbenbart forældet plan om at få has på Cortana.

Og Weapon er et hit – hun er sjov, optimistisk og lidt naiv, et evigt friskt pust gennem hele kampagnen. For hver gang med keder sig over endnu en monolog fra den store, orange rumabe, får Weapon mindst tre smil frem på læben. Hun er så god, at det redder hele den ellers tynde historie.

Altså har Halo Infinite sine stærke og svage sider som singleplayer-spil, men kombinationen af din AI-makker og de fantastiske udendørs action-sekvenser gør samlet set spillet til en vinder. Har du Game Pass, eller kan du nå at fange kampagnen på tilbud, giver jeg det en klar anbefaling.

Multiplayer-delen af Halo Infinite er som sagt gratis, og jeg synes den er suveræn. Det er svært tilfredsstillende at nedkæmpe sine modstandere, og tempoet er et helt andet og langt mindre ADHD-twitchy end Call of Duty kan være. Og selvom spillet er free-to-play, føler jeg ikke at det stopfodrer mig med opfordringer til at finde pungen frem.

Som samlet pakke er Halo Infinite i 2023 en klar vinder. Men er du ikke til online-skydespil, så træk en enkelt karakter fra tallet nedenfor.