Hi-Fi Rush-anmeldelse – Nu er PlayStation også med på beatet

Følg rytmen og kæmp dig gennem en charmerende spiloplevelse, der nu også er tilgængelig på PlayStation 5

Det første, man bemærker, når man starter Hi-Fi Rush, er den helt særlige charme, som spillet utvivlsomt besidder. Man føler sig øjeblikkeligt i gode hænder. Tango Gameworks og Bethesda Softworks har skabt noget unikt, og den tidligere Xbox-eksklusive titel kan nu også spilles på PlayStation 5. Har man indtil nu ikke haft muligheden for at spille Hi-Fi Rush, bør man helt sikkert gøre det.

En alvorlig historie fyldt med charme

Hi-Fi Rush er et action hack-and-slash platformer- og rytmespil, hvor man spiller som den unge rockstjerneaspirant, Chai, der frivilligt lader sig hverve af det industrielle konglomerat, Vanderlay Technologies, og deres Armstrong Project. Som en del af hvervningsprocessen undergår Chai et indgreb, hvor hans højre arm bliver udskiftet med en robotarm. Indgrebet går dog ikke som planlagt, og Chais elskede iPod-lignende musikafspiller ender i hans brystkasse. Det viser sig at være af stor betydning, for vores hovedperson er ikke kun blevet fysisk forbedret på grund af den førnævnte cyborgarm – Chai er også blevet en rytmisk superhelt. 

Vanderlay Technologies deler selvfølgelig ikke bare robotarme ud til højre og venstre, fordi de er søde og rare, de har selvfølgelig langt mere lyssky motiver. Derfor ser de også Chai som en trussel, der skal elimineres. Han betragtes som en ‘defect’, altså en defekt enhed, der stiller det store selskab i et dårligt lys, og de sætter derfor alt ind på at få ham fjernet. Chai beslutter sig for at kæmpe imod, og sammen med en gruppe nye bekendtskaber indleder han en modstandskamp mod den undertrykkende overmagt. De alvorlige temaer behandles med så meget charme, at en historie, der i virkeligheden er ret dyster, bliver let og ligetil. 

En smuk rytmisk verden

Mens historien udfolder sig, bliver man draget ind i en visuelt smuk og stimulerende verden. Hi-Fi Rush er en farveeksplosion, og animationsstilen komplementerer spillets humoristiske tone på en fantastisk måde. Stilen placerer sig et sted mellem den østlige anime-stil og en mere vestlig inspiration. Stilen skifter desuden undervejs, og spillet, som hovedsageligt er præsenteret i 3D, nærmest bliver til en 2D-sidescroller, og med små justeringer i animationsstilen er det en velintegreret tilføjelse, der giver lidt variation til gameplayet.

Når det kommer til gameplayet, er det næsten umuligt at adskille det fra spillets lydside, da de er så integrerede og afhængige af hinanden. Da Chai får sin musikafspiller indopereret i brystet, ændrer verden sig og begynder at bevæge sig i takt med rytmen fra Chais bryst.

Det har indflydelse på samtlige gameplay-elementer i spillet, lige fra de forskellige platformer-elementer, puzzles og spillets kampsystem. Det er fordelagtigt at bevæge sig i takt til beatet, men det er ikke en nødvendighed. Under kamp gør du dog mere skade på dine fjender, hvis du rammer rytmen, og platformer-elementerne bliver også mere overkommelige, hvis man timer dem til musikken.

Det kan virke restriktivt at have et hack and slash-kampsystem, der føles begrænset på grund af det rytmiske aspekt, men samtidig bliver man præsenteret for enormt mange kombinationer. For nogle vil dette føles helt naturligt, mens det for andre vil kræve en del tilvænning. Efterhånden som man bevæger sig gennem spillet, udfoldes kampsystemet med flere muligheder, og man får lov til at tilpasse Chais kampstil, så den passer bedst muligt til ens egen spillestil. Men i sidste ende efterlades man med et kampsystem, der er sjovt, men en anelse for hektisk til, at man visuelt kan følge med.

I spillet findes der, i mangel af et bedre ord, rytmepuzzles, som kræver en række af rytmiske input på din controller, hvor man skal ramme noderne, om man vil. Der er uden tvivl dem, der vil elske disse udfordringer, men de kan også være en kilde til frustration, da udfordringerne selvfølgelig skal klares for at fortsætte historien. Gameplayet i Hi-Fi Rush er overordnet set ganske simpelt og nemt at beherske, men det kræver gehør og tålmodighed for at ramme rytmen, og er man udfordret på disse aspekter, kan det trække oplevelsen ned.

Musik er soundtracket til dit liv

Lydsiden fortjener imidlertid al den ros, den overhovedet kan få. Det omfatter alt fra stemmeskuespil til lydeffekter og soundtrack. Alt er mesterligt udført. Skuespillet rammer perfekt spillets humoristiske og tegneserieagtige tone, og lydeffekterne bidrager samtidig til at understøtte den snert af slapstick-komedie, som spillet også besidder.

Soundtracket er naturligvis essentielt, når man har med et rytmespil at gøre. Stilen er rocket med masser af guitarriffs, hvilket passer til spillets udtryk. Det er en blanding af numre fra kendte kunstnere samt numre lavet eksklusivt til spillet. Alt fungerer godt sammen, men det var især en fornøjelse at uddele tæsk til musikken af Nine Inch Nails og The Prodigy. Jeg vil anbefale at spille Hi-Fi Rush med et godt headset, da det virkelig kan være med til at forbedre oplevelsen.

Konklusion 

Hi-Fi Rush er et rigtig godt spil og en visuel og lydmæssig fest for både øjet og øret. Spillets tegneserieagtige og humoristiske tone er både sjov og hjertevarm, og man føler sig hurtigt i gode hænder og i godt selskab. 

Kampsystemet og de rytmiske udfordringer er ikke nødvendigvis spillets stærkeste side, men alt andet er i særklasse, og derfor er Hi-Fi Rush også et spil, man bør opleve på sin PlayStation 5.