Hirogami-anmeldelse – charmerende eventyr i papirform

Der er visse titler, der går totalt under folks radar, og aldrig får den opmærksomhed, som de fortjener. Særligt i travle måneder som dette års efterår, hvor stortitler som: Borderlands 4, Hell is Us, Hollow Knight: Silksong og Cronos: The New Dawn alle ligger på bare en måned og konkurrere om spilleres penge og tid.

Hirogami var ikke en titel, der overhovedet var på min radar, måske på nær under den seneste PlayStation State of Play tilbage i juni. Det ændrede sig dog under dette års Gamescom, da jeg var inde og snakke med en repræsentant for Kakehashi Games, som er et selskab der hjælper med at lokalisere vestlige spil til østen og omvendt. Hirogami fangede mig virkelig med dets charmerende æstetik, hvorefter jeg straks bad om en anmeldelseskode. Nu hvor jeg har fået en, er det så tid til at se, om spillet kan mere end bare charmere.

En verden af papir og foldninger

Historien tager udgangspunkt i papirfiguren, Hiro, der holder til i en lille landsby, tydeligt på flugt fra “noget” der forfølger ham fra fortiden. Dette “noget” viser sig at være en slags virus, kaldet “The Blight”, tagende form af tjørnekrat, der ikke bare spreder sig gennem omgivelserne, men også inficerer befolkningen bestående af charmerende papirfigurer formet som dyr.

For alt i verden i Hirogami er formet, som var det origami (japansk papirkunst, hvor det foldes som forskellige dyr eller blomster). Det gør verdenen, og dens ret lineære baner, charmerende og indbydende at udforske. Historien er for det meste præsenteret gennem gameplay og korte samtaler, hvoraf de alle er i form af tekst, og strækker sig over små 6 timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Warner Bros Denmark

Skønt Hiros rejse som flygtning fra noget ukendt er i spillets første minutter, lægges dette plotpoint i baggrunden indtil midtpunktet, hvor bevæggrunden for virussen begynder at komme frem i lyset. Plottet byder på et par overraskelser, men ikke i en sådan grad at de er synderligt mindeværdige. Det er den klassiske tre-akts struktur om en helt med en “mørk” baggrund, der skal bevise sit værd, bliver offer for en misforståelse og til slut skal bevise sin styrke og vilje til at være bedre. Det kan virke papirtyndt, men går an for sin korte besøgstid.

Charme på begge sider

Hirogami er den slags spil, der virkelig spiller med musklerne, når det kommer til at charmere sig ind på spilleren. Verdenen strutter med farver samt liv, i form af små papirs sommerfugle, fugle og andet dyreliv der er inkorporeret i fjendedesignet. For selvom Hirogami i sit hjerte er en 3D-platformer, er der også gjort plads til et kampsystem.

Hiro er som udgangspunkt udrustet med en papirsvifte, der kan bekæmpe såkaldte “fejl”, der er skabt af virussen. De er ret generiske i deres design, som små sorte kugler der har forskellige angrebmønstre. Det er mest de inficerede dyr, der lægger grund til aktion-aspektet. For første gang man møder dem, skal de bekæmpes ved brug af lidt snilde og teknik, for derefter at blive del af spilleres eget arsenal.

Hiro kan også folde sig til en lille håndfuld dyr, der får forskellige kræfter, som historien skrider frem. Det er et simpelt koncept, men variationen af teknikker er så vellykket implementeret i banernes struktur, at du får rig mulighed for at gå fra et rullende bæltedyr, til en højt springende frø på få sekunder for at overkomme banernes udfordringer. Det er ikke revolutionerende, men fungerer tilfredsstillende og er så pokkers charmerende.

En fortælling med begrænsninger

Skønt jeg har virket meget positiv, måske på nær omkring spillets historie, så er der andre begrænsninger til oplevelsen, der holder spillet tilbage for at kunne opfylde mine forhåbninger til fulde. Det kan meget vel skyldes et lille udviklings hold, men oplevelsen er begrænset. Banerne er lineære, med små afstikninger der fører til lidt ekstra “guldpapir”, der kan bruges til at købe ekstra egenskaber såsom mere i liv.

Der er samtidig ikke særlig meget i variationen af de dyr, som du får rådighed over, og den smule der er, er set så mange gange før. Det virker mest som en mellemsti på en platform-gamers vej. Det dog ikke for at sige, der ikke er udfordringer at finde, de er bare mest selv påtaget.

Hver bane har en række missioner, der kan løses. Der er de typiske “klar banen”, “find X-antal stumper papir” og så videre, hvor man bliver belønnet med en papirstrane, der bruges til at låse op for den sidste bosskamp. Måske er det også til at få adgang til de andre baner, men det var aldrig et problem for mig. Hvad der kan være et problem, er missioner såsom “undgå at tage skade”, “klar banen indenfor X-antal minutter”. Det giver en ekstra grund til spillere at gentage baner, hvis de ønsker at låse op for artwork eller musik.

Konklusion

Hirogami er i sandhed en charmerende action-platformer, der appellerer til både store som små. Der er visse fold i formularen, der holder det tilbage fra perfektion, såsom dens sikre tilgang til æstetikken og generiske gameplay. Det kan fungere glimrende som et spil for let-trænere spillere i action/platformer-genren, med mulighed for at udfordre sig selv i de korte, lineære baner.

Spillet er for det meste flot grafisk og velkørende i 60 fps, med små dyk hen mod slutningen, hvor der skete en masse på skærmen på en og samme tid. Hirogami er hverken revolutionerende eller tankevækkende, men det vil charmere sig ind på dig og efterlade sit aftryk, som en lille, fin tegning på et stykke A4-papir, du kan sætte op på køleskabet. Det er ikke et kunstværk, men det er værd at gemme og se på til tider.

Kasper Pedersen

Skribent & Anmelder

---

Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.