Horizon Zero Dawn Remastered–anmeldelse – En Visuelt Smuk, Men Problemfyldt Rejse

Horizon Zero Dawn Remake bringer Guerrilla Games’ ikoniske eventyr tilbage i en opdateret udgave med forbedret grafik og teknisk præstation. Spillet byder på en spændende historie i en verden, hvor menneskeheden kæmper for overlevelse blandt mystiske maskiner og forladte ruiner fra en svunden tid. Men bag den smukke overflade gemmer der sig en række gamle udfordringer, der kan gøre oplevelsen frustrerende. Er denne remake værd at opleve, eller bør du springe direkte til efterfølgeren?

Horizon Zero Dawn finder sted i en fjern fremtid, hvor menneskeheden er blevet reduceret til primitive stammer efter en katastrofal teknologisk kollaps. Verden er domineret af mystiske maskiner, der ligner dyr, og naturen har genvundet sin plads blandt forladte byer og forfaldne strukturer fra en svunden tid.

Som spiller træder man ind i rollen som Aloy, en ung kvinde, der er opvokset som udstødt fra sin stamme. Fra begyndelsen står det klart, at Aloy er speciel, både på grund af sin ualmindelige evne til at overleve i den farlige verden og sin forbindelse til fortidens teknologi.

Historien kredser om Aloys rejse for at afdække sandheden om sin egen fortid, hvad der førte til verdens kollaps, og hvilken rolle hun spiller i kampen mod en ny trussel, der kan udslette alt liv. Med sin skarpe intelligens, evne til at bruge avanceret teknologi og ukuelige vilje til at overleve, står Aloy som menneskehedens bedste håb i en verden præget af kaos og fare.

Mekaniske samtaler og komisk dukketeater

En af de mest gennemgående svagheder i Horizon Zero Dawn Remastered er den måde, samtaler mellem karaktererne udføres på. Dialogerne lider under stive animationer, der giver en forældet og mekanisk følelse. Ansigtsmimik og kropssprog virker ofte overdrevne eller direkte malplacerede, hvilket resulterer i en oplevelse, der føles som et dukketeater snarere end et troværdigt narrativt værktøj.

Dette er især ærgerligt i en tid, hvor mange moderne spil har sat nye standarder for realistisk dialog og karakteranimation. Her falder Horizon Zero Dawn Remastered helt igennem. Disse stive samtaler gør det svært at engagere sig følelsesmæssigt i historien, selv når øjeblikkene ellers kunne have været stærke. Kombinationen af dårlig timing og unaturlig dialog tager spilleren ud af oplevelsen og underminerer de intense og følelsesladede scener, der forsøges opbygget.

En stærk hovedperson men svage bipersoner

Aloy er spillets stærkeste kort. Hun repræsenterer en veludført, stærk kvindelig hovedperson, der er både modig, fornuftig og menneskelig. Hendes design, stemmeskuespil og udvikling gør hende til en karakter, man ønsker at følge. Hendes evne til at træffe dialogvalg giver spilleren en følelse af kontrol, selvom disse valg sjældent påvirker historien markant. Det er en balance, der fungerer godt for en stor del af spillets målgruppe.

Desværre står de øvrige karakterer ikke nær så stærkt. Mange af mændene fremstilles som inkompetente, svage eller decideret fjollede. Et eksempel på dette er en redningsmission, hvor en mand, der ender på en ø, omgivet af robotkrokodiller, har drukket sig fuld og smidt sit tøj af frygt for at dø. Denne fremstilling af bipersonerne fremstår ofte karikeret og komisk på en måde, der virker utroværdige og malplacerede, i spillets ellers seriøse temaer.

Sammenlignet med spil som The Last of Us, Uncharted eller Days Gone, hvor karaktererne er komplekse og flerdimensionelle, fremstår portrætteringen i Horizon Zero Dawn som utroligt flad. Mens Aloy brillerer som en stærk hovedperson, føles de øvrige karakterer mere som kulisser end som en del af en troværdig, levende verden.

Historien – Potentiale begravet i dårlig eksekvering

Historien i Horizon Zero Dawn er i sin kerne fascinerende. Den post-apokalyptiske setting, hvor verden er overtaget af maskiner, og menneskeheden kæmper for at overleve, er et unikt og spændende udgangspunkt. Historien byder på mysterier omkring civilisationens fald, en stærk hovedkonflikt og interessante temaer som teknologiens farer og menneskets tilpasningsevne.

Desværre er eksekveringen haltende. Mange af spillets store scener, med storslået musik, og følelsesmæssig handling, bliver brat afbrudt, når styringen gives tilbage til spilleren. Denne mangel på finesse i præsentationen gør det svært at blive følelsesmæssigt investeret i historien, selv når dens grundelementer er interessante.

Grafik og teknisk præstation – En visuel triumf

På den visuelle front er Horizon Zero Dawn Remastered en mesterlig præstation. Opdateringen til samme motor som Horizon Forbidden West bringer spillets grafik til et niveau, der er svært at overgå. De detaljerede miljøer, dynamiske lys- og skyggeeffekter og flydende bevægelser gør spillet til en visuel fornøjelse.

Særligt naturens animationer skiller sig ud. Vindens effekt på græs, træer og løv giver omgivelserne liv og realisme. Maskinernes design er lige så imponerende, og deres detaljerede teksturer og realistiske bevægelser gør dem til både skræmmende og fascinerende modstandere.

For ejere af en PlayStation 5 Pro er dette spil en oplagt mulighed for at teste konsollens kapacitet. Spillet kører stabilt i 60fps med en opløsning, der fremhæver hver eneste detalje. Denne tekniske opdatering alene kan gøre remaken værd at opleve for grafikentusiaster.

Gameplay – Gode idéer druknet i frustrerende mekanikker

Gameplayet i Horizon Zero Dawn Remastered er en blandet oplevelse. På papiret lyder mange af mekanikkerne spændende, men i praksis føles de ofte som forhindringer snarere end en del af en flydende spiloplevelse. Inventarbegrænsningen er et tilbagevendende problem, hvor spilleren konstant skal vurdere, hvilke genstande der er værd at beholde. At skulle samle specifikke materialer for at opgradere sin taske kan hurtigt blive en frustrerende opgave, snarere end en motiverende udforskning. Denne mekanik er fjernet i efterfølgeren, hvilket gør det endnu mere mærkværdigt, at den er bibeholdt i remaken.

Fast travel-systemet er et andet eksempel på dårlig design. At skulle skabe fast travel kits for at kunne rejse hurtigt mellem steder virker unødvendigt og forældet. Hvis du ikke vil bruge dine hårdtoptjente ”rejse kits” må du fragte dig den lange vej, hvilket ofte af afbrudt af flere angreb, fra robotter.

Derudover er kampsystemet både en styrke og en svaghed. Mens idéen om at analysere fjendernes svagheder og skyde deres dele af er innovativ, kan kampene hurtigt blive ensformige. Nogle kampe er ekstremt lange, hvor man gentagne gange skal undvige og skyde.

Lyspunkter i spillet

Langhals-mekanikken er et af spillets højdepunkter. Disse gigantiske robotter fungerer som udkigsposter, der åbner kortet, når man bestiger dem. Udfordringen i at finde vejen op på disse maskiner tilføjer et strategisk element, der er både tilfredsstillende og spændende.

Når spillet endelig giver spilleren flere ressourcer og færre begrænsninger, bliver oplevelsen også væsentligt bedre. Endgame-indholdet, hvor spilleren kan udforske nye områder og tackle større udfordringer, er blandt spillets mest underholdende elementer. Desværre kræver det mange timers investering at nå dertil, og mange vil have kastet håndklædet i ringen inden.

Konklusion

Horizon Zero Dawn Remastered leverer en imponerende visuel oplevelse, men lider under mekaniske begrænsninger og en ujævn fortælling. Mens historien og Aloy som hovedperson har stort potentiale, trækkes oplevelsen ned af stive animationer, karikerede bipersoner og forældede gameplay-mekanikker.

Spillet kræver en betydelig tidsinvestering, før det bliver sjovt, og mange vil uden tvivl gå død i spillet, inden man når dertil.

Ejer du allerede Horizon Zero Dawn, har du mulighed for at opgradere til denne remaster, for et mindre beløb, og det bør du overveje. De grafiske forbedringerne er markante, og den inkluderede DLC giver fin værdi for pengene.

Men er du ny til Horizon serien, må du ikke dræbe din interesse for universet, ved at kæmpe dig igennem dette spil. For i efterfølgeren gemmer der sig et af de bedste open world spil til dato. Drop denne Remaster, og køb i stedet Horizon Forbidden West, som på alle måder er et bedre spil.