Udvikler/Udgiver: Digital Cybercherries
Genre: First-Person Shooter, Tower Defense
Platform: PC, Nintendo Switch, Xbox One, (Anmeldt på) Xbox Series
Michael Engelbreth
Estimeret læsetid: 3 minutter.
July 10, 2024
Der er masser af nostalgi når Digital Cybercherries bringer legetøjet til live i HYPERCHARGE: Unboxed, men er det nok til at konkurrere med de mere veletablerede shootere der er tilgængelige?
Ligesom Helldivers føles som noget nær den bedste spilmatisering af Starship Troopers fra 1997, føles HYPERCHARGE som spillet der ønsker at gøre det samme med filmen Small Soldiers som udkom året efter.
Som teenager i 90erne, håbede jeg at HYPERCHARGE kunne give mig den samme wauw oplevelse, men det gode førstehåndsindtryk, tynder hurtigt ud, med repetitivt gameplay og stiv styring.
Grafikken i HYPERCHARGE er uden tvivl en af spillets stærkeste sider. Spillets verden er livlig og detaljeret, hvilket giver en stærk følelse af immersion. Man kan næsten mærke plastikken under fødderne og høre lyden af legetøj, der rasler rundt. De omhyggeligt designede miljøer, fra børneværelset til baghaven, formår at genskabe den magiske følelse af at lege med legetøj som barn.
Det er sjovt at lære de forskellige baner at kende, og der er masser af skjulte stier, og alternative måder at bevæge sig rundt på.
Selvom man kunne ønske en mulighed for at bevæge sig mere rundt, på samme måde som i f.eks. Battlefield, så er de små baner velfungerende og interessante.
Desværre falder gameplayet lidt igennem i forhold til andre moderne shooters. Skud mangler en følelse af impact, hvilket får kampene til at føles sløve og utilfredsstillende. Udvalget af våben er også begrænset, og efter kort tid, har man oplevet alt hvad der er at opleve.
Single player-delen af spillet bliver hurtigt ensformigt, og de små områder, man spiller i, bidrager ikke til en følelse af storslåede slag. Man kan argumentere for at et spil som HYPERCHARGE også er tiltænkt som en multiplayer oplevelse, men ikke desto mindre koster spillet i skrivende stund 239 kr.
Multiplayer er dog klart højdepunktet i HYPERCHARGE, men også her sidder jeg med en drøm om noget mere og noget større.
Konkurrenter som xDefiant og Fortnite leveret en bedre gameplayoplevelse, og selvom jeg elsker den nostalgi og atmosfære, udviklerne har skabt med HYPERCHARGE, så er de andre spil både billigere og bedre.
HYPERCHARGE Unboxed er fyldt med nostalgi og charme, og formår at vække barndomsminder til live gennem sin detaljerede grafik og atmosfære.
Desværre bliver spiloplevelsen hæmmet af sløvt gameplay og en manglende følelse af impact, når man skyder fjender. Single player-delen bliver hurtigt kedelig, og de små spilområder føles begrænsende.
Ideen er sjov, og der er til tider gode oplevelser at finde her.
Man mærker tydeligt, at udvikleren Digital Cybercherries har haft en stor kærlighed til 90ernes legetøj, og har bygget de bedste rammer for spillet, som har været muligt for så lille et studie.
Men ud fra et forbrugersynspunkt, så bliver man nødt til at kigge på hvad du får for pengene, og virkeligheden er, at mange andre spil tilbyder en bedre single- og multiplayeroplevelse, til færre penge.
Udvikler/Udgiver: Digital Cybercherries
Genre: First-Person Shooter, Tower Defense
Platform: PC, Nintendo Switch, Xbox One, (Anmeldt på) Xbox Series
Skribent & Anmelder
Michael har en solid baggrund inden for gamingmiljøet som administrator og skribent for Det Danske Gaming Forum. På hjemmefronten er Michael en ivrig Fortnite-spiller, hvor han ofte slår sig løs med familien. Men når aftenen falder på, er det tid til nervepirrende gyserspil eller actionfyldte blodbad.
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk