Indiana Jones and the Great Circle Switch 2-anmeldelse – Et stort eventyr i lommeformat 

Da Indiana Jones and the Great Circle først blev annonceret, virkede det ikke som et spil, man nogensinde ville forbinde med en Nintendo-konsol. MachineGames’ store actioneventyr er bygget op omkring filmisk præsentation, store områder og masser af detaljer. Derfor er det ret vildt, at spillet nu kan opleves på Switch 2 – og endnu vildere, hvor godt det faktisk fungerer.

For selvom der naturligvis er kompromiser, leverer Switch 2-versionen en oplevelse, der flere gange fik mig til at glemme, at jeg sad med en Nintendo-konsol og ikke en Xbox eller PS5.

Pisken svinger bedst på det store lærred 

Det mest overraskende ved Switch 2-versionen er faktisk, hvor godt spillet ser ud i docked mode. Her kommer hardwaren virkelig til sin ret. Billedet står markant skarpere end i handheld, miljøerne får mere dybde, og især karakterernes ansigter ser langt mere detaljerede ud.

Docked føles simpelthen som den klart bedste måde at spille spillet på Switch 2.

Og det mest imponerende? Flere gange glemte jeg faktisk, at jeg spillede på en Nintendo-maskine. Efter at have prøvet spillet på Xbox Series S, var jeg overrasket over, hvor tæt Switch 2-versionen til tider kommer på den oplevelse. Ikke nødvendigvis på ren rå grafik, men på den samlede følelse af eventyret.

30 FPS? Det hører til på et museum!

Spillet kører omkring 30 FPS, og det kan selvfølgelig mærkes sammenlignet med de kraftigere konsoller. Især hvis man kommer direkte fra PS5 eller Xbox Series X, vil man hurtigt lægge mærke til, at kameraet ikke føles helt lige så flydende, og at animationerne mangler lidt af den ekstra smoothness, som 60 FPS giver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Men heldigvis er The Great Circle ikke designet som en klassisk MachineGames-shooter i samme tempo som Wolfenstein. Det her er et langt mere langsomt og filmisk eventyr. Store dele af spillet handler om at udforske ruiner, løse puzzles, snige sig rundt blandt vagter eller lede efter hemmelige passager i gamle gravkamre. Derfor bliver frameraten sjældent et stort problem i praksis.

Faktisk begyndte jeg ret hurtigt at glemme det. Når først man står med faklen fremme i mørke katakomber, undersøger gamle symboler på vægge eller langsomt bevæger sig gennem et tempel, der føles klar til at styrte sammen hvert øjeblik, er det atmosfæren, der tager over. Her fungerer Switch 2-versionen overraskende godt.

Det hjælper også, at spillet generelt virker stabilt. Jeg oplevede ikke store framedrops under min gennemspilning, selv i de mere hektiske sekvenser med eksplosioner, nærkampe og større områder fyldt med NPC’er. Det gør, at oplevelsen stadig føles solid, selvom den ikke er teknisk imponerende på samme niveau som de kraftigere konsoller.

Der er dog stadig tydelige kompromiser. Pop-in forekommer især i større åbne områder, hvor vegetation, objekter og enkelte skygger loader lidt sent ind, hvis man bevæger sig hurtigt fremad. Nogle teksturer mangler også detaljer tæt på, og ansigter i handheld mode kan til tider blive lidt bløde og slørede under dialogscener.

Docked mode er heldigvis en helt anden historie. Her står billedet langt skarpere, lyssætningen får mere dybde, og karaktermodellerne ser markant bedre ud. Faktisk var der flere øjeblikke, hvor jeg næsten glemte, at jeg sad med en Switch 2-version og ikke noget, der lignede oplevelsen fra Xbox Series S.

Det siger egentlig meget om, hvor imponerende denne port er blevet.

Mere gravkammer end skydegalleri

Noget af det bedste ved The Great Circle er, hvor godt det forstår Indiana Jones-universet. Det handler ikke kun om action, eksplosioner og nazister, der skal have tæsk, men lige så meget om tempo, mystik og følelsen af at være på eventyr.

Puzzles spiller derfor en kæmpe rolle i oplevelsen, og flere af dem fungerer virkelig godt. Spillet tvinger dig ofte til at bruge Indy’s kamera, notesbog og observationsevner fremfor bare blindt at følge et waypoint. Flere gange stod jeg faktisk og studerede symboler på vægge eller ledte efter små detaljer i omgivelserne for at finde løsningen videre. Det giver eventyret en langt mere autentisk følelse, som rammer den klassiske Indiana Jones-stemning overraskende godt.

Samtidig er tempoet generelt mere roligt, end mange måske forventer. Der er lange sektioner, hvor du bare udforsker gamle gravkamre, leder efter skjulte passager eller forsøger at forstå gamle civilisationer. Det er klart her, spillet er stærkest.

Når tingene så går galt, fungerer nærkampene heldigvis også overraskende godt. Slagene føles tunge og kaotiske, og Indy virker aldrig som en ustoppelig actionhelt. Han kæmper mere desperat og klodset, hvilket faktisk passer perfekt til karakteren. Pisken bliver også brugt godt – både i kamp og til traversal – og hjælper med at give spillet sin helt egen identitet.

Skydevåbnene kan til gengæld stadig føles lidt ujævne, især sammenlignet med MachineGames’ tidligere shooters. Her hjælper gyro-styringen dog en del på Switch 2, da den gør det lettere at finjustere sine skud under de mere hektiske sekvenser.

Switch 2-versionen understøtter også, at man kan bruge Joy-Cons som en slags mus-kontrol, hvilket jeg selvfølgelig måtte prøve. Og ja – det fungerer faktisk overraskende godt, særligt i skydesektionerne, hvor præcisionen bliver bedre og mere direkte. Men ærligt føltes det aldrig som noget, spillet havde brug for hele tiden. TheGreat Circle er simpelthen ikke bygget op omkring konstant skydning på samme måde som eksempelvis Wolfenstein. Derfor endte det mere som en sjov gimmick, jeg testede af et par gange, fremfor en funktion jeg brugte gennem hele eventyret.

Troy Baker finder sin indre Indy 

Jeg havde faktisk en ret god fornemmelse omkring Troy Baker som Indiana Jones allerede fra starten. Hvis der var nogen, der kunne løfte rollen uden at det føltes forkert, så var det ham. Og heldigvis leverer han varen hele vejen igennem.

Han forsøger ikke bare at lave en kopi af Harrison Ford, men rammer stadig den samme tørre humor, charme og selvsikre energi, som gør Indy så ikonisk. Det fungerer især godt i de mere rolige sekvenser, hvor Indy undersøger gamle ruiner eller diskuterer mysterier med Gina. Dialogen har flere gange den klassiske Spielberg-energi, hvor humor og eventyr går hånd i hånd.

Historien føles også som en ægte Indiana Jones-film med gamle civilisationer, skjulte templer, hemmelige organisationer og selvfølgelig nazister, der er lidt for tæt på farlige kræfter. MachineGames rammer tonen overraskende godt, og flere sekvenser – især i templerne og de kollapsende ruiner – føles direkte som noget taget ud af filmene.

Samtidig forstår spillet, at Indiana Jones handler om mere end action. Mange af de bedste øjeblikke kommer faktisk fra udforskning, puzzles og jagten på skjulte spor. Det gør, at The Great Circle føles som et ægte Indy-eventyr og ikke bare endnu et actionspil med et kendt navn på forsiden.

Konklusion

Indiana Jones and the Great Circle på Switch 2 er langt mere imponerende, end jeg havde forventet. Ja, der er tekniske kompromiser, og handheld mode bliver mærkbart mere sløret end docked. Men når spillet får lov til at folde sig ud på et TV, leverer Switch 2 faktisk en overraskende stærk version af eventyret.

Det er ikke på niveau med PS5 eller Xbox Series X rent teknisk, men flere gange føltes det tættere på Xbox Series S, end jeg havde regnet med.

Og vigtigst af alt: Eventyret fungerer stadig fantastisk.

Historien er stærk, atmosfæren sidder lige i skabet, og MachineGames har lavet det bedste Indiana Jones-spil i mange år. At kunne spille det på en Nintendo-konsol føles stadig lidt surrealistisk.

På den bedst mulige måde.

David Darville

Skribent & Anmelder

---

David har en Master i IT-ledelse, hvor digitalisering var et af de primære interessepunkter i hans uddannelse. Han har også en baggrund som skribent hos Det Danske Gaming Forum. Han excellerer især inden for FPS-spil som Warzone, men hans hjerte banker for udfordringerne i Soulslike-genren. Med en controller i hånden siden den første Nintendo blev tilsluttet familiens gamle 28” billedrørs-TV, brænder hans passion for at udforske gaming-universet stadig stærkt.