Kingdom of the Planet of the Apes-anmeldelse – Eventyrlig og actionfyldt abefest

Jeg kan allerede fornemme, at jeg kommer til at skulle nævne Kingdom of the Planet of the Apes og den foregående trilogi med filmene Rise of the Planet of the Apes, Dawn of the Planet of the Apes og War of the Planet of the Apes, så fremadrettet i denne anmeldelse bliver de henholdsvis omtalt som Kingdom, Rise, Dawn og War.

I den første scene i filmen får vi en begravelsecermoni af Caesar, som er frontfiguren i den føromtalte trilogi. Her bliver der lagt op til, at Caesars’ æra er fortid, og vi starter en helt ny tidsalder, flere generationer senere. 

Does it ring a Ball?

Matt Reeves’ sluttede den foregående trilogi af med et brag med filmene, Dawn og War, men denne gang er det Wes Ball, der står som instruktør. Navnet ringer måske ikke nogen klokker ved de fleste, og med god grund, for de eneste film han har på sit CV er Maze Runner-trilogien. 

Filmen er heller ikke meget gammel før jeg kan mærke fraværet af Reeves. Hans perspektiv var meget grounded, mørkt og dystert, hvor Ball har en lysere og mere håbefuld tone og stemning. Med det sagt, er det nødvendigvis ikke en dårlig ting – det er trods alt en ny æra i universet, så det skal også føles nyt.

Et visuelt vidunder

Visuelt er Kingdom et vidunder og en ny milepæl inden for computer-effekter. Jeg kan slet ikke skelne, hvor de praktiske scener stopper og de grafiske scener starter, også selvom filmen gør meget ud af at vise hvor grøn og frodig verdenen er blevet. Ruiner af skyskrabere og broer er sat til af grønne planter og skibsvragene ligger ude ved kysterne, næsten rustet væk. 

Præstationerne af de få skuespillere, der er involveret i filmen, er solide, men det er stemmeskuespillerne der ligger stemme til aberne, som stjæler alle scenerne. Stemmeskuespillerne har alle en dyb, dyrisk og fængslende stemme. Samtidig er jeg helt på røven over hvor menneskelige og overbevisende effekterne i abernes ansigtsudtryk er lavet. Her viser filmen også hvor banebrydende den er inden for det tekniske fag.

The Fellowship of the Apes

Hvad filmene Dawn og War gjorde rigtigt godt var, at de opholdt sig nærmest kun til én lokalitet i den her ellers store og episke verden. Det gav en fed klaustrofobisk følelse, og at det der udspillede sig, var “bare” en brik i det store billede. Her skiller Kingdom sig ud, hvor vi er vidne til en længere episk rejse som vores karakterer begiver sig ud på. Rejsen byder på mange spændende og intense konflikter, og det er også her filmen er stærkest.

Hovedpersonen (eller i det her tilfælde hoved-aben), støder på karakterer og udfordringer, der ikke kun tester hans evner, men også hvad han tror på. En fortæller-metode der går igennem stort set alle filmene i franchisen, og som også er en del af fortællingen her, er subtile hentydninger og underliggende tematikker, der afspejler sig i vores moderne samfund, alt lige fra temaer om sandhed, magt og historiske begivenheder. Tematikkerne her i Kingdom er virkelig fint fortalt og især hvordan forskellige kulturer kan opfatte den samme historie på forskellige måder, gav et virkelig interessant perspektiv til filmen. Samtidig er filmen proppet med referencer til især de første Planet of the Apes-film, både i det visuelle billede, dialoger og handlingstråde, men også disse er behandlet på en smagfuld måde.

Skønhedssøvn

Ligesom med titlen, føles filmen i perioder lidt for langtrukket, og den dvæler meget i de her post-apokalyptiske miljøer, hvor vi gang på gang skal se hvordan verden ser ud. Samtidig prøver filmen at tage sig lidt for god tid til at skabe relationer mellem karaktererne, bare uden at det bærer frugt, for jeg blev aldrig rigtigt følelsesmæssigt investeret i handlingen. 

Selvstændighed

I og med at Kingdom starter på en frisk i en ny æra, kan man godt følge med i filmen uden at have set de foregående film. Selvfølgelig er der referencer man vil miste, men man vil sagtens kunne følge med i handlingen og blive grebet af den vidunderlige fortælling.

Konklusion

Alt i alt er Kingdom en fantastisk fortsættelse til Planet of the Apes-universet, og cementerer franchisen som en af de største sci-fi fortællinger. Filmen har måske ikke den følelsesmæssige pondus som den bygger op til, og den tager nogle hvil undervejs. Men de actionfyldte sekvenser, de intense jagt-scener og dybe dialoger opvejer i høj grad det negative, og i sidste ende er den her nærmest coming-of-age fortælling – hvor sandhed, løgne, viden og magt spiller en stor rolle, virkelig smuk og overbevisende fortalt.