Konklave-anmeldelse – Et glimrende kammerspil med gode præstationer

En film med en simpel præmis, men eksekveret godt og med gode skuespilpræstationer over hele linjen

I Konklave bliver seeren vidne til et af verdens mest hemmelighedsfulde og ældgamle ritualer – konklavet og valget af den nye pave. Kardinal Lawrence (Ralph Fiennes) får til opgave at lede den hemmelige proces efter den højt elskede paves uventede død. Men da den katolske kirkes mest magtfulde ledere samles fra hele verden og bliver låst sammen i Vatikanets hellige haller, befinder Lawrence sig pludselig i centrum af en sammensværgelse og opdager en hemmelighed, som kan ryste selve grundlaget for Kirken. 

Af andre store skuespillere udover Ralph Fiennes ser vi Stanley Tucci som Kardinal Bellini, John Lithgow som Trembley og mange flere, som jeg også vil komme ind på i løbet af denne anmeldelse. Udover de store navne har jeg ikke det største forhold til hverken Vatikanet eller måden, det hele kører rundt på. Jeg tror faktisk, at det største forhold, jeg har, er fra filmen The Two Popes fra 2019 med Jonathan Pryce og Anthony Hopkins, som jeg rigtig godt kunne lide. 

Men da jeg så traileren til Konklave, var jeg fanget af æstetikken og præmissen for det hele: Et hemmeligt valg om, hvem der skal være den næste pave, hvor alle bliver isoleret fra omverdenen og først kommer ud, når de er blevet enige om, hvem af medlemmerne af Vatikanet der skal være pave. Der er hemmeligheder, splid og et stort valg i vente for medlemmerne – hver en stemme tæller. Men er alt dette blevet eksekveret godt og gjort spændende som film? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

Ingen i verden har en ren tallerken, hverken medlemmerne af Vatikanet eller et helt almindeligt menneske 

Konklaves præmis er, at alle medlemmerne bliver isoleret og skal stemme om, hvem der skal være den kommende pave efter et pludseligt dødsfald af den siddende pave. Jeg havde ikke nogle høje forventninger, men jeg var faktisk tryllebundet gennem det meste af filmen. 

For det første er billederne og den visuelle stil rigtig stilrene og lækre at kigge på. Selvfølgelig gør lokationerne også rigtig meget, da Vatikanet er et utroligt smukt sted med en masse flotte bygninger og interiør. Skuespillet er ligeledes fremragende, og jeg kan faktisk ikke sætte en finger på nogle af de præstationer, jeg så. 

Stanley Tucci leverer en af sine bedste præstationer som kardinal Bellini, hvis passion for Kirken fører til en svær beslutning, der spejler det nuværende præsidentvalg. Da han bliver konfronteret af Lawrence, som minder sin gode ven om, at konklavet ikke er en krig, svarer Bellini: “Det er en krig, og du er nødt til at vælge side.” 

Når vi dykker ned i selve valget af paven og hvordan tro og ikke-tro bliver blandet sammen, er det virkelig velfungerende. Vores hovedperson Lawrence, spillet af den brillante Ralph Fiennes, stiller kritiske spørgsmål til medlemmerne og endda til sin egen tro. Hele konflikten mellem tro og det objektive sætter seerens tanker i gang om, hvad det rigtige valg faktisk er. 

Der findes næsten ingen medlemmer af Vatikanet, som ikke har et eller andet smuds på sig, som kan ende med at være fatalt for deres valg som pave. Ingen er rene, og spørgsmålet er, om de mere radikale holdninger skal indtage paveposten, eller om det skal være en mere åben og hjertelig kandidat. 

Dog var slutningen af filmen for mit vedkommende en smule skuffende og trak en del ned. Og nej, det har intet at gøre med selve omdrejningspunktet for slutningen, men mere en følelse af uforløsthed. Det var en meget “ud af det blå” slutning, som der ikke rigtig var lagt op til. Jeg kunne også godt have tænkt mig at se mere til de andre medlemmers holdninger. Vi følger kun en håndfuld, hvilket også fungerer godt, men jeg gad godt have set nogle af de andre medlemmers holdninger komme mere frem. Jeg følte kun, det var fem ud af hundrede, der styrede hele konklavet. 

Konklusion 

Selvom Konklave ikke er perfekt, er det en utrolig tankevækkende og smuk film med glimrende præstationer og et engagerende plot, der holder seeren fanget og får en til at udvikle sine egne teorier. Kunne slutningen have været udført lidt bedre? Ja, selvfølgelig. Men det betyder ikke, at filmen som helhed var en skuffende oplevelse. Hvis man er interesseret i Vatikanet i forvejen, bør man helt sikkert gå i biografen og se den.