LEGO Horizon Adventures-anmeldelse – Aloys legende fortalt med LEGO-logik

At trække et LEGO skin ned over en spiltitel er vel altid en charmerende succes – eller er den?

Horizon-serien, udviklet af Guerrilla Games, startede i 2017 med Horizon Zero Dawn, hvor man for første gang stifter bekendtskab med Aloy i en postapokalyptisk verden fyldt med mystiske, dinosaur-lignende maskiner. Som udstødt kæmper Aloy for at forstå både sin egen fortid og de farlige maskiners oprindelse, mens hun gradvist opdager sin rolle i verdens fremtid.

I 2022 udkom efterfølgeren, Horizon Forbidden West, som udvider universet og tilføjer nye evner og en dybere historie. Serien er nu blevet et af PlayStations flagskibe, og fremtidsplanerne inkluderer en MMO. Det er i alt fald Herman Hulst store satsning i fremtiden.

Men først er det blevet tid til LEGO Horizon Adventures, som er et action-eventyrspil, der genfortæller Horizon Zero Dawns historie i LEGO-universet. Spillet er udviklet af Guerrilla Games i samarbejde med Studio Gobo.

Et spil for alle

Hvad der først slog mig er PlayStations kontinuerlige måde at sørge for at appellere til så mange som muligt når først de er gået den lidt familievenlige retning. Med både tekst og tale på dansk, kan de fleste aldre forstå konceptet.

Spillet er også proppet med skins fra så mange forskellige LEGO kollektioner, som Ninjago, LEGO Cities og mange andre, som sikkert vil appellere til langt størstedelen af børnene. De skal købes med mønter man tjener løbende i spillet og heldigvis ikke mikrotransaktioner.

I Horizon Zero Dawn elskede jeg virkelig kampsystemet – det var spændende og veludført, og historien var i sin kerne stærk og fascinerende. Men fortællingen føltes lidt rodet og forvirrende. 

Nu er den let tilgængelig. Og selvom der er meget tekst og tale, så er det nok nemmere at fordøje uanset alder.

Gameplayet er utroligt godt designet og giver en smidig oplevelse. Klatringen er næsten automatiseret – man behøver bare at styre med analogen, og Aloy klatrer derudaf.

Men når det gælder ziplines, er jeg lidt skuffet. Aloy hopper automatisk på dem, hvilket kan forstyrre udforskningen. Det kan være irriterende, når man ved et uheld kommer for tæt på og pludselig glider af sted uden at være klar. Og desværre ser det ikke ud til, at man kan slå denne funktion fra i indstillingerne, hvilket er lidt ærgerligt, da det begrænser ens frihed en smule. Jeg kunne i hvert fald ikke finde den indstilling.

Sværhedsgraden kommer også i store nuancer. Jeg spillede hele spillet på den sværeste sværhedsgrad, og det må siges at være udfordrende. Men med fem forskellige grader, passer det til enhver smag.

Men her kommer mit måske største kritikpunkt til spillet: Checkpoint-systemet er ikke helt præcist.

Man ved altid, hvornår man er ude og udforske, og hvornår man træder ind i kamp. Det er forudsigeligt hele vejen igennem. Men hvis man dør, starter man ofte et stykke fra kampen, og spillet gemmer ikke min progression.

Og nu, hvor det er lavet i LEGO, kan man smadre en masse ting for at få mønter, men det skal man gøre forfra hver eneste gang, man dør. Man ser også den samme cutscene og hører de samme samtaler om og om igen. Bevares, der er en skip-knap, men det er særligt frustrerende, at man skal udforske hele området gentagne gange. Kister og andre ting skal også udforskes igen og igen.

Combat

Guerilla Games og Studio Gobo har faktisk ramt noget virkelig interessant i spillets combat-del. Man spiller fra et asymmetrisk top-down perspektiv, hvor man hele tiden kan følge robotternes angrebsmønstre. Røde pile peger mod faren, mens store røde cirkler viser områder, hvor angrebene vil ramme.

Som Aloy er man bevæbnet med en bue og uendelige pile. Jo længere man holder firkant-knappen nede, desto længere og hårdere affyrer man pilen, hvilket også indikeres med et glimt, der signalerer et kraftfuldt skud.

Man kan stadig bruge elektriske, ild- og frostpile til at skabe eksplosive kombinationer på de store robotdinosaurer, især når man rammer deres svage punkter, præcis som i de tidligere Horizon-spil.

Men jeg må erkende at det er mindre tilfredsstillende i Horizon Adventures, da de hverken har den samme lydeffekt og det grafisk flotte aspekt. Misforstå mig ikke, det er stadig et flot spil, til trods for LEGO aspektet og det er stadig tilfredsstillende til en vis grad.

Som i de andre Horizon-spil stiger man også i niveau i LEGO Horizon Adventures, hvor man bruger de mønter, man samler, til at opgradere i et fælles evnetræ, der påvirker alle karakterer. Dog skal hver karakter leveles individuelt, hvilket gør dem stærkere, giver dem mere liv eller forbedrer deres evner.

Senere hen får man også låst op for forskellige power ups, som man kan tage med og skabe endnu mere kaos. Og til sidst kommer der også store eksplosioner, som er med til at føle sig rigtig badass. Nærmest som et midtpunkt i banerne, får man mulighed for at åbne tre kister, som giver én hjælpemidler.

Nogle af de power ups man finder kan være låst til bestemte karakterer, så i uheldige situationer kan man ende med kun at få en power up at vælge i mellem, hvilket jeg synes er lidt irriterende. Men der er altid en power up, som kan bruges uanset hvad, man kan tage med i kamp. Det kan være alt fra en frostbue til Aloy, en boomerang til Varl eller noget helt tredje.

Karakter og design

Som altid kan man spille couch co-op i LEGO spil og Horizon Adventures er ingen undtagelse. Men hvordan gør man det, når der kun er Aloy?

Jo ser du – nu er der fire spilbare karakterer man langsomt låser op for gennem spillets progression. Den første er også en af dem, man stifter bekendtskab med først i Horizon franchisen, nemlig Varl. Han er udrustet med et spyd, i stedet for bue og pil. De sidste to vil jeg undlade at fortælle, selvom det allerede er spoilet i andre artikler.

Selvom der er fire spilbare karakterer, må jeg indrømme, at kun to af dem virkelig fangede mig og var sjove at spille med. Det er nok til, at jeg stadig kan nyde spillet, men det havde selvfølgelig været endnu federe, hvis alle karaktererne havde været lige engagerende.

Jeg synes virkelig den verden man render rundt i er rigtig flot og poleret. Den er skarp i farverne og har på en eller anden måde et mere blomstret udtryk, kontra mange af de tidligere LEGO spil. De forskellige områder differentiere også fra hinanden, men banerne føles en smule repetitive.

Man har sin hjemby som udgangspunkt, hvor man kan tilpasse diverse bygninger, statuer og andre faciliteter. For mig gjorde det ikke det store og var ikke noget jeg gad at investere særlig meget tid i. Kun enkelte punkter som gav lidt mønter efter tid i spillet. Og derfra bevæger man sig ud i forskellige områder.

Typisk skal man samle fem eller seks guldklodser, hvilket i praksis betyder, at man ofte skal igennem den samme bane flere gange – hver gang med et nyt mål eller en lille ændring i banens opbygning. Men desværre får man tit en fornemmelse af, at det bare er den samme bane om igen. 

Selvom strukturen er opbygget med lidt variation, endte jeg ofte med de samme opgaver: samle dele til en maskine eller bygge tre tårne. Det hele kan blive en smule repetitivt, selvom gameplayet stadig føles godt. Og så kender spillet sin besøgstid. Spillet tager omkring otte timer og er en stor begrænsning i forhold til det originale.

Stemmeskuespillet

Jeg skal ærlig indrømme at hvis jeg får muligheden for at sætte tale og især tekst på dansk så gør jeg det. Det er ikke altid de danske stemmer eller oversættelser rammer spot on, men det gør at man kan slå hjernen lidt mere fra for mit vedkommende.

I denne sammenhæng gjorde jeg det dog for bagefter at slå det på engelsk, så jeg kunne mærke kontrasten og se hvor godt det egentlig blev gjort.

Jeg synes de danske skuespillere gør det godt. Jeg har ikke lige kunne finde frem til hvem det er. Men den helt store anke er dog, når de snakker om karaktererne. F.eks. Rost (ham der træner Aloy op) udtaler de Røst. Samt en person der bliver navngivet Per. Det er lidt off, men alt i alt gør de det godt.

Selve humoren i forbindelse med LEGO er der også. Flere gange sad jeg med et smil på læben og enkelte gange tog jeg mig selv i at grine højlydt. Særligt når historien tog sit snit til at blive en smule forvirrende, så kom 65 årige bedstemor Karen (eller Teersa i dette tilfælde) til undsætning og forklarede det såre simpelt og spot on. Samt en særlig karakter, som var besat af donuts.

Konklusion

LEGO Horizon Adventures er uden tvivl et spil, jeg kan anbefale til spillere i alle aldre. Det har virkelig det hele: masser af alsidighed, et simpelt og brugervenligt klatresystem, og et kampsystem, der kan justeres efter ønsket sværhedsgrad, så alle kan være med. Spillet er charmerende og hyggeligt, med sjove kommentarer, og vigtigst af alt – det kan spilles sammen, hvilket gør det til en fantastisk fællesoplevelse. At spillet både har tekst og tale gør det endnu mere tilgængeligt, især for de yngre spillere.

Selvom der er et par små bump på vejen, synes jeg, de er ret ubetydelige med undtagelse af en. Ja, det er endnu engang Aloys historie, og mange kender de store linjer i fortællingen, men Guerilla og Gobo har formået at flette de vigtigste elementer fra både kamp og udforskning ind, så de passer til LEGO-spillets stil og giver en god balance mellem nyt og velkendt.