Lifeless Moon-anmeldelse – Sci-fi puzzles i tomhed

Rummet er stort og tomt. Denne walking-simulator med puzzle og platforming elementer tager muligvis dette lidt for bogstaveligt.

Man kan mærke ambitionen bag denne titel, som er en spirituel fortsættelse til indie-succesen fra 2014 – Lifeless Planet. Skalaen er blevet større på det meste, og der er lagt op til en mere episk og kringlet fortælling en ved sin forgænger. Dette er skåret til, så det giver en kort og præcis oplevelse på omkring et par timer.

Som titlen på spillet indikerer, så er spillet ikke en verden fyldt med liv, men en ensom rejse på jordens måne. Du er ankommet hertil sammen med din co-pilot, men du opdager hurtigt at alting ikke er som forventet. Du opdager, at et hold af videnskabsmænd har udforsket planeten for mørkt stof. Dette har gjort, at en mystisk kraft får dimensioner til at blive til virkelighed. Du skal finde ud af hvad der er sket her.

En tom skal i en tom verden

Grafikken i denne titel er hvad den er. Personligt kan jeg godt lide stilarter, som er mere upolerede og retro, men ikke denne gang. I stedet for at understøtte en følelse af tomhed og ensomhed, understøtter designet af verdenen nærmere ingenting. Rejsen kommer til at føles generisk og uden sjæl, eftersom verdenen læner sig tungt på tekst, frem for en spændende og atmosfærisk oplevelse.

En tom verden kan være med til at give en stemning af melankoli, forventning, spænding, og ensomhed. Jeg tænker tit på Shadow of the Colossus, når jeg skal fremhæve et godt eksempel på dette. Lifeless Moon har dog ikke den fornemmelse af spænding, eller at der ledes op til noget. Det du har at se frem til, er flere simple platform opgaver, eller et oversimplificeret puzzle system.

Musikken i spillet er dog ganske glimrende, i særdeleshed når det kommer til de mere episke seancer i spillet. Dette er dog også nødvendigt, da jeg vil vurdere, at over halvdelen af spillet bliver brugt på at gå i en tom verden, uden det store at se frem til.

Simpelt er godt

Alt for simpelt er knap så godt. Som nævnt fyldes det meste af spillet ud med at gå rundt og finde det næste puzzle eller platformsudfordring. Derfor skal de puzzles der er i spillet være knivskarpe, udfordrende og underholdende. Desværre er de ingen af delene. Spillet har kort fortalt tre former for udfordringer: Placer ting korrekt, hop fra et sted til et andet, og den sidste er at indstille en skive korrekt.

Dette er ganske enkelt alt for simpelt og nemt, hvilket betyder man nærmere bliver frustreret over at skulle gå frem og tilbage for indstille ting korrekt, eller man bruger tid på at vælge det rigtige forstørrelsesglas, selvom de ser ens ud for spilleren.

Når ovenstående ting ikke spiller, er det i stedet historien som skal drive spillet. Personligt synes jeg dog hurtigt det gik op for en, hvad der foregik, hvilket tog en del af spændingen ud af spillet. Derudover har de valgt en fremgangsmåde som hedder, at alt skal læses i din notesbog, frem for at vise dig fortællingen gennem miljøet. Når slutningen så heller ikke efterlader spilleren med en “wow” faktor, så er der ikke meget tilbage til at motivere.

Konklusion

På trods af jeg havde glædet mig til at sidde et par timer i rummet, og nyde en god fortælling, så efterlader helhedsbilledet mig skuffet. Puzzles er alt for simple, verdenen er ikke gjort interessant nok, og historien mister pusten halvvejs igennem. Til gengæld går musikken godt i spænd med hvad der foregår. Dette er dog ikke nok til at redde en under middel rejse til det ydre rum. En kort fornøjelse, som jeg håber bliver bedre næste gang, da jeg ønsker at se denne type spil opnå succes.