Lollipop Chainsaw RePop-anmeldelse – Motorsavsmassakre i lårkort

Kultspillet fra 2012, Lollipop Chainsaw, har fået en remaster i form af Lollipop Chainsaw RePop. Med sit vanvittige univers, overdrevne humor og farverige stil er spillet stadig underholdende, men lever det op til nutidens standarder, eller er det blot et nostalgi-trip for fans af det originale spil?

Lollipop Chainsaw RePop er en ny og forbedret udgave af det populære kult zombie-actionspil Lollipop Chainsaw, som først udkom til PS3 og Xbox 360 i 2012, og som blandt andre var skrevet af James Gunn.

Du spiller som den unge cheerleader Juliet Starling, der må bruge sin 18-års fødselsdag på at slå zombier ihjel. Heldigvis stammer Juliet fra en stolt familie af zombie-dræbere, hvilket er en fordel, når zombierne har overtaget byen. Juliet kaster sig nu ud, udstyret med en motorsav, på en mission for at redde sine klassekammerater, og det går ikke stille for sig. Hvorfor zombierne har overtaget jorden, får man svar på undervejs, men forvent ikke, at du bliver blæst bagover af et dybt narrativ – det er helt andre måder, spillet forsøger at blæse dig omkuld på. Men det er med sikkerhed helt blæst.

Det er et højtempo, “bat-shit crazy” hack & slash beat ’em up zombie-spil, der bedst nydes, hvis man lægger hjernen til side og køber ind på den latterlige præmis og de med vilje dårlige jokes. Det er et spil, der til tider tangerer det direkte upassende, men samtidig aldrig skjuler det – spillet bekender kulør med det samme. Og kulør har spillet masser af. Der er fuld knald på hele farvepaletten, og musikken knalder bare derudaf.

Kampsystemet er relativt simpelt, men kræver, at du laver forskellige angrebskombinationer for at opbygge killstreaks, der giver bonusser. Jo mere du spiller, desto bedre bliver du til at mestre kombinationerne. Hvis du for eksempel dræber tre zombier i træk på spektakulær vis, får du en Sparkle Hunt-bonus, som giver dig ekstra stærke angreb, når du har samlet nok point.

Du har et let og et tungt angreb med motorsaven, og Juliet kan udføre cheerleader-moves til at nedlægge zombier i nærkamp. Hun kan også lave akrobatiske bevægelser for at undvige zombierne. Efterhånden som spillet skrider frem, bliver kampsystemet mere avanceret med nye kombinationer, men det bliver aldrig overvældende. Du skal være klar på at trykke en hel masse på din controller, og du er nok også nødt til at planlægge små pauser undervejs, hvor du lige kan ryste armen. Dine fingre og underarme kommer på seriøst overarbejde, for der er virkelig mange zombier, der skal nedlægges. Hvordan du så forklarer, at du har fået en seriøs Skipper Skræk-underarm af at spille Lollipop Chainsaw RePop, vil jeg lade være op til dig.

Banerne i Lollipop Chainsaw RePop er ret lineære, men godt designet. Desværre er de en smule for lange, og spillet har en tendens til at trække tempoet ned med unødvendige minispil. Zombie-basket kan være sjovt første gang, men gentagelsen dræber underholdningsværdien. Spillet kunne sagtens have skåret ned på minispillene uden at miste noget væsentligt.

Hver bane afsluttes med en boss-fight, der med enkelte undtagelser var ret skuffende. De var ikke specielt udfordrende eller særligt interessante. Igen et tegn på, at der her er tale om et ældre spil og et spildesign, som er et produkt af den tid, det oprindeligt blev skabt i.

Undervejs samler man zombie-medaljer, som kan bruges i spillets butik, Chop2shop.zom, hvor man kan købe opgraderinger, nye outfits og hårfarver til Juliet samt nye motorsave og forskellige items, der kan hjælpe dig med at blive en endnu mere dødbringende zombiedræber. Systemet er simpelt, men også ganske velfungerende.

Juliet elsker slikkepinde – de er “yum”, som hun siger, og selvom hun er bange for, at de vil gøre hende fed, kan hun ikke lade være med at spise dem. Slikkepindene fungerer som spillets health-items, og man samler dem op i omgivelserne eller køber dem i spillets butik.

Visuelt bærer spillet præg af, at der reelt er tale om en over 10 år gammel titel. Det er en remaster, ja, men der er stadig en del stivhed i Juliets bevægelser, når hun ikke lige er i nærkamp. Udviklerne fra Dragami Games, hvor mange også arbejdede på den originale titel, har lavet en del forbedringer, men der er stadig et stykke vej, før spillet lever op til nutidige standarder. Kamerastyringen er blevet forbedret, men det er stadig en af spillets største udfordringer, da det er svært altid at holde styr på, hvad der sker, når zombierne angriber fra alle sider.

Lollipop Chainsaw RePop er et meget farverigt spil, og blandingen af 3D-elementerne i gameplayet, cutscenes og de tegneserieinspirerede menuer fungerer godt. Musik og lyd understøtter spillets komiske og letsindige stemning, men der er dog problemer med, at dialogen flere gange er ude af sync – hvilket, i et positivt lys, måske kan ses som et bidrag til spillets B-film-agtige charme.

RePop remasteren har desuden ekstra indhold i form af nye outfits og hårfarver til Juliet. Der er også lavet andre forbedringer, men man er aldrig i tvivl om, at man spiller et ældre spil. Det er positivt, at man nu har muligheden for at nyde dette kultspil på de nyeste konsoller, og jeg havde også en rigtig underholdende spiloplevelse i de seks timer, det tog mig at gennemføre spillet. Jeg er også gammel nok til at sætte pris på de forældede popkulturelle referencer (jeg er født samme år som The Terminator blev udgivet), og derfor grinede jeg undervejs over, hvor dumt det hele er. Spillet skjuler ikke sin dumhed – det er en del af charmen.

Har jeg haft det sjovt? Ja, det har jeg. Har jeg spillet markant bedre spil? Ja, det har jeg bestemt – men jeg kan ikke undgå at føle, at der er noget unikt over dette usømmelige og til tider så markant upassende spil, at det stadig bliver en lille anbefaling til det publikum, der ved, hvad de køber ind på.

Konklusion

Lollipop Chainsaw RePop er et spil, der kræver, at man accepterer den over-the-top humor og det til tider upassende indhold, men hvis man gør det, er der masser af sjov at hente.

Selvom det visuelle og gameplayet bærer præg af spillets oprindelse fra PS3- og Xbox 360-æraen, og selvom bosskampene og minispillene til tider trækker oplevelsen ned, er der stadig noget charmerende over spillets farverige verden, skøre kampe og fjollede kombination af cheerleader-moves og motorsavsmassakre. Systemerne fungerer godt, selvom de er simple, og opgraderingerne og de mange outfits til Juliet giver en fin ekstra dimension.

For dem, der allerede elskede originalen, eller dem, der er klar på at prøve kræfter med et actionspil, der ikke tager sig selv alt for seriøst, er Lollipop Chainsaw RePop en anbefaling værd. Det er måske ikke et spil, der vil imponere alle, men for dem, der ved, hvad de går ind til, er det en underholdende og nostalgisk oplevelse, der er svær at lægge fra sig, selvom man får ondt i armen af at smadre zombier i timevis.