Lost in Random: The Eternal Die-anmeldelse – Tilfældighedernes kamp overvinder skeptikeren

Roguelite mig her, og roguelite mig der. Der er gået epidemi i halvdårlige spil, der prøver at forklæde sig som et roguelite, men formår hverken at gøre noget nyt eller interessant ved genren.

Personligt er min egen top 3 over roguelites følgende: Rogue Legacy 2, Returnal og Hades. Og selvom jeg er fan af genren, når det bliver eksekveret godt, så har jeg længe følt en metaltræthed over skulle give mig i kast med endnu et i mængden.

Derfor overraskede det mig, da jeg prøvede svenske Stormteller Games’ bud på et roguelite, Lost in Random: The Eternal Die, til februar-udgaven af Steam Next Fest 2025, hvor det var et af højdepunkterne. Om spillet kan holde min begejstring i det fulde spil, kan du finde ud af herunder.

Tim Burtonsk charme i et grotesk univers

Lost in Random: The Eternal Die fortsætter historien fra adventure-spillet, Lost in Random, hvor den tager udgangspunkt i dronningen af kongerigets historie. I det første spil bliver hun nemlig sendt ud for at bekæmpe de onde væsner, som vil have fat i hovedpersonerne.

Gensynsglæden er derfor større for dem, som allerede kender til universet, men som førstegangsspiller gør spillet et habilt job med at fortælle relationen mellem karaktererne og hovedpersonen.

Udviklerne af dette spil er ikke de samme som var med på det første spil i serien. Første spils udvikler hedder Zoink Games og har netop udgivet spillet The Midnight Walk, som også har samme gotiske, Tim Burtonske æstetik over sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Du spiller, som sagt, som Dronningen af Random, Alexandra, der sammen med sin terning, Fortune, skal gøre ende på den diabolske Black Die. Denne magiske terning har fanget dig i et korrumperet dimension, hvor alle fortabte sjæle har fundet sig til rette.

Her møder man bekendtskaber fra det første spil og nye karakterer, som alle er med til at hjælpe dig tættere på at overvinde The Black Die.

Tilfældighedernes spil

Gameplayet minder umiddelbart som et klassisk isometrisk roguelite ala Hades. Men Stormteller Games twister formularen på deres egen unikke måde, som faktisk giver et frisk pust til genren.

De forskellige relics, man opsamler gennem sit run, giver dig et stort udvalg af små opgraderinger til dit build. Hvis du fx gerne vil have et poison build, hvor dine angreb giver gift-skade, kan du strukturere det med disse relics.

Hver relic kommer med 1-3 farver, som man skal kombinere for at opgradere din karakter yderligere. Hvis man fx kombinerer 3 blå farver ved siden af hinanden, gør Fortune 50 % mere skade, når man kaster ham. Dette er oveni Fortunes egen mechanic, hvor han skader det man slår, når man kaster ham. Lander han fx på en 6’er, gør han 60 i skade. Lander han på en 1’er, giver han 10 i skade osv.

Yderligere kan man finde farver, man efter behov selv kan farvelægge sine forskellige relics. Det giver en super fornemmelse af selv at være i kontrol, men hvor tilfældighederne også klart spiller ind.

Og dette tilfældighedsspil læner spillet sig helt ind i ved at have små minispil undervejs, hvor du kan vinde forskellige opgraderinger, hvis du slår rigtigt. Eller du kan blive udsat for en kæmpe horde af fjender, hvis du slår alt for højt med terningen. Hvor heldig kan man være?

Ligesom i Hades samler du også ressourcer, som permanent kan gøre dig stærkere. Lost in Random: The Eternal Die er ikke et særligt svært roguelite, men det tager alligevel et par gange eller fire, før du kommer helt igennem.

Jeg har brugt omkring 6 timer i spillet og har klaret den sidste boss 3 gange. Dette er både en fordel og ulempe. Fordelen er, at spillet kender sin besøgstid, og giver spilleren mulighed for at dykke endnu længere ned i spillet. Omvendt så føler man også, at det er lidt for kort. Der burde være noget ekstra indhold de sagtens kunne have med, såsom at fiske, flere follower-quests og flere måder at bytte sine ressourcer på. Der er faldgruber, men overordnet set betyder det ikke alverden.

Konklusion

Lost in Random: The Eternal Die nød jeg virkelig at spille. Selvom det er kort, er det et interessant bud på, hvad et isometrisk roguelite også kan være. Det er ikke unikt, men fungerer godt i praksis på grund af sit fine flow og mulighed for at opbygge sin spillestil, som man har lyst til.

Er du også træt af cookie-cutter roguelites, der ikke rigtig bringer noget nyt til genren, kan jeg klart anbefale at prøve demoen til Lost in Random: The Eternal Die. Se om det kilder i dit roguelite-hjerte eller om det blot bliver endnu en til samlingen. Jeg kan på det varmeste anbefale Stormtellers bud på en kort og koncist roguelite.

Emil Øgaard

Skribent & Anmelder

---

Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.