Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Love Lies Bleeding-anmeldelse – Muskler, blodig og liderlig 

Love Lies Bleeding-anmeldelse – Muskler, blodig og liderlig 
Foto: A24
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

May 16, 2024

En kærlighedshistorie som tør tage chancer

Love Lies Bleeding er en action- og dramafyldt kærlighedsfilm om to kvinder. Vi møder den introverte fitnessleder Lou og den ambitiøse bodybuilder Jackie, som er på vej til Las Vegas for at nå sit mål. Men deres forhold ender ud i konflikter og en kamp om deres egen overlevelse, da Lous familie er dybt inde i den kriminelle underverden. Filmen er lavet af studiet A24, som blandt andet står bag film som Civil War, Midsommar, The Lighthouse, Everything Everywhere All at Once og mange flere.  

Love Lies Bleeding er instrueret af Rose Glass, som havde sin debut med Saint Maud i 2019. Filmen er en sammenfatning af fantasien om Amerika og de film, som kommer fra derfra. Derfor er det en forvrænget udgave af Amerika, da hverken instruktøren eller manuskriptforfatteren, Weronika Tofilska, er fra staterne.  

Hvordan er filmen så? Er det en god kærlighedshistorie eller falder det til jorden? 

Foto af: A24

En rå, blodig, liderlig og æstetisk smuk film 

Noget af det første man lægger mærke til er kameraarbejdet, og den æstetik der er sat for døren. Farverne sætter en dunkel men stadig farverig stemning. Men det vigtigste er vores to hovedkarakterer; Lou og Jackie. Deres forhold og måden de falder for hinanden på, føles real og særdeles troværdig. Det er et ekstremt forhold på mange måder, både i forhold til deres meget rå sex, men også i det misbrug af steroider som Jackie kommer ud for. Man kan tydeligt mærke, at instruktøren vil skabe en helt unik film med bekendte handlingstråde, bare på en ny måde.  

Kristen Stewart er det bærende element i filmen. Hendes karakter lider på så mange områder, og den måde hun fremkalder sine følelser på, er sindssygt overbevisende. Jeg var investeret i hendes familie-relationer gennem hele filmen. og håbede det bedste for hende. Jackie derimod er lidt mere mystisk. Hun spilles af Katy O’Brian, som har den mest vanvittigt skårede krop. Måske for meget for en bestemt gruppe af mennesker. Hendes karakter er på en vandring gennem New Mexico, og støder på Lou ved et tilfælde. Jackies mål er at vinde en bodybuilder konkurrence i Vegas, og hun vil gøre alt for at nå sit mål. Hendes indre konflikt er interessant, da alt ikke bliver forklaret direkte til seeren. 

Foto af: A24

Noget andet som jeg vil give filmen point for, er dens længde. Filmen stopper mens legen er god, og den respektere folks tid. Hvis den havde varet mere end de givne to timer, ville det have været for langt. Alt hvad filmen vil fortælle, og lidt til, blev presset ind, uden at det på nogen måde var et problem- tværtimod. 

Mit største kritikpunkt er faktisk den sidste halvdel af filmen. Filmens første halvdel er sindssyg stærk, og alt kørte efter min mening bare på skinner. Men vores hovedkarakterer, og endda nogle af sidekaraktererne, begynder at tage nogle underlige valg. Det føltes både forhastet og ugennemtænkt. Det dæmpede lidt min oplevelse. Men selvom ikke alt i den sidste halvdel landede, så var rejsen derhen vild. Jeg var faktisk overrasket over, hvor seksuel og voldsom filmen var. Men ikke på den negative måde- helt klart på den fede måde. 

Foto af: A24

Konklusion 

Love Lies Bleeding er en unik og rå film på mange måder. Den viser det klassiske USA, som man mange gange har set portrætteret i andre film, dog på sin helt egen facon. Filmen er fyldt med muskler og rå sex, som kan virke frastødende for nogle. Som en central del af hele historien er det dog udført så overbevisende, at det ikke gjorde mig noget.  

Jeg sætter pris på, at A24 giver sig i kast med at skabe de unikke filmoplevelser, som mange andre store Hollywood-producenter aldrig ville kaste sig ud i. Love Lies Bleeding er måske indtil videre årets overraskelse, da jeg slet ikke vidste, hvad jeg havde i vente. Den skal helt sikkert genbesøges i nærmeste fremtid.

Medie: Biograf

Instruktør: Rose Glass

Skuespillere: Kristen Stewart, Katy O’Brian, Jena Malone, Anna Baryshnikov, Dave Franco, Ed Harris

Genre: Thriller, krimi, action

Premieredato: 16/5 2024

Spilletid: 104 minutter

Selskab: A24

5 / 6
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk