Maria-anmeldelse – En smuk film, men alligevel en kedelig oplevelse

Angelina Jolie leverer en virkelig flot præstation, og hun er et vidunder at kigge på i denne film om Maria Callas. Desværre er Jolies præstation ikke nok til at redde filmen, der til tider føles langtrukken og kedelig.

Maria Calles er uden tvivl en af de mest ikoniske operasangere fra efterkrigstiden. I sine bedste år besad hun en fremragende bel canto-teknik, en stemme med en imponerende dybde og en distinkt klang, der kunne fange selv den mest krævende lytter. Hendes magnetiske tilstedeværelse på scenen gjorde hende til en uforglemmelig skikkelse i operaens verden. Maria er en smertefuld karakter, som ofte ses i portrætter af musikalske genier: en kvinde, der kæmper med en grum fortid og forsøger at komme til rette med en ødelagt krop, sind og stemme. 

Dette er en film, der hylder operasangeren og kaster lys over både de strålende og tragiske kapitler i Maria Callas’ liv. Filmen rummer tydeligt store ambitioner, men på trods af det dramatiske indhold, lykkes det ikke helt at holde spændingen ved lige hele vejen igennem.

En film med et lille indtryk men så heller ikke mere end det

Filmen byder på en stærkt musikalsk score og flere fremragende sangmomenter, som virkelig løfter stemningen. Selvom jeg kunne have ønsket, at tempoet i fortællingen var mere gennemført og kraftfuldt, er det stadig en film, der efterlader et lille men fint indtryk i sidste ende. Jeg måtte dog kæmpe lidt for at holde fokus under visningen, da filmen til tider blev temmelig langtrukken og langsom, hvilket gjorde, at stemningen kunne føles lidt flad. Selv manden, der sad foran mig til pressevisningen, faldt i søvn – og det siger jo noget om filmens evne til at holde på opmærksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Warner Bros Denmark

Angelina Jolie gør det godt, men det er desværre ikke nok

Jolie leverede en imponerende præstation. Hun indtog den mystiske og gådefulde Maria på en måde, der næsten fortærede hende – en kvinde fanget i en hverdag af receptmedicin, hvor hendes skrøbelige krop perfekt afspejlede hendes indre tilstand. Her skal der gives et særligt skulderklap til hendes husassistenter, som tilføjede varme til filmen og viste, at Maria, på trods af hendes lidt diva agtige opførsel, stadig kunne være både elsket og elskelig.

Men en af de største udfordringer, jeg havde med filmen, var faktisk at finde ud af, hvad den egentlig forsøgte at opnå. Selvom den angiveligt er en biografisk film, føltes den ikke helt som én. Jeg kunne ikke helt finde ud af, om den ville have mig til at føle medlidenhed med Maria eller ikke. Efter at have set filmen ved jeg, hvem hun var i grove træk, men jeg føler stadig, at jeg ikke har fået en dybere forståelse af hende som person. Det var som om, filmen kun skrabede overfladen på hendes liv og ikke rigtig dykkede ned i de nuancer, der kunne have givet et mere komplekst billede af hendes karakter.

Selv om Angelina Jolie virkelig leverer en bemærkelsesværdig præstation, som var en af de få faktorer, der formåede at holde mit fokus på filmen, er det desværre ikke nok til at hæve den til mere end tre stjerner. Jeg vil faktisk vurdere den som værende tættere på to stjerner, men på grund af Jolies imponerende skuespil og filmens æstetiske og visuelle elementer, føler jeg, at den fortjener de tre stjerner alligevel.

Skal man så tage ind og se filmen?

For at runde af, vil jeg sige, at det ikke er en film, jeg personligt vil anbefale. Men med det sagt, er jeg overbevist om, at den vil appellere til den type publikum, som jeg plejer at kalde “Biografklub-Danmark-folket” – dem, der er medlemmer af Biografklub Danmark. Denne film virker som en film, der primært vil tiltrække dem, der har en forkærlighed for langsomme, stille film, og som samtidig er store fans af opera. Hvis man er til den slags, vil filmen nok kunne fange ens interesse. Ellers er der ikke meget at sige, andet end at den muligvis ikke retfærdiggør de to timer i biografen, medmindre man virkelig er fan af filmens niche.

Natasha Margrethe Jensen

Skribent & Anmelder

---

Natasha bruger mere tid i biografens mørke end i sin egen stue. Derudover er hun besat af at se film i IMAX, og hun nørder virkelig meget film scores. Når hun ikke sidder foran et lærred i biografen, løber hun lange ture med Hans Zimmers musik i ørerne og lader pulsen følge de store soundtracks.