Metroid Prime 4: Beyond-anmeldelse – Spillet der kommer fra en anden tid

Metorid Prime er tilbage! 

Det er 18 år siden, det sidste Prime-spil kom i den originale trilogi, og otte år siden det blev annonceret, at Metroid Prime 4 var under udvikling til Nintendo Switch. Men der skete ingenting. Det var, som om Metroid stod stille og måske aldrig ville vende tilbage som en storslået titel. Produktionen af Prime 4 var ikke en dans på roser. Skiftende studier og visioner for spillet endte med at udskyde det igen og igen internt. Med andre ord: Spillet var i det, man kalder development hell. 

Ville det fjerde spil nogensinde udkomme? Det er et spørgsmål, mange fans har haft i baghovedet i mange år. Men nu sidder vi her med et spritnyt 3D-Metroid-spil, og nu er det store spørgsmål så, om det kan leve op til fans’ forventninger — og om fans’ forventninger måske er blevet overgjort på grund af den lange ventetid. 

For at sætte scenen omkring mit forhold til Metroid-serien vil jeg starte med at sige, at Metroid ikke er en serie, jeg har holdt i højtidelig hævd. Det første Metroid-spil, jeg spillede, var i 2021, hvor det fænomenale Metroid Dread udkom. Det var en øjenåbner for mig, og jeg var faktisk ærgerlig over, at jeg aldrig havde givet serien en chance før. 

Angående Prime-serien er Metroid Prime 4: Beyond faktisk det første spil, jeg spiller i serien. Ja, det lyder vanvittigt, at jeg er sprunget ud i det fjerde kapitel uden at have spillet de tidligere spil. Men jeg har været så interesseret i netop denne udgivelse på grund af den lange historie omkring udviklingen — men også fordi jeg har hørt fans’ historier og deres forhold til Prime-trilogien. Prime-trilogien består af nogle af de bedst anmeldte spil, da ingen af de tre ligger under 90 på Metacritic. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Men nu er det altså tid til at dykke ned i Metroid Prime 4: Beyond, hvor vi igen spiller som dusørjægeren Samus Aran, der kommer til undsætning under en kamp mellem Federation Army og Sylux og hans kompaner. En bestemt genstand, ender med at blive aktiveret og transportere Samus væk fra kampen og hen til en helt ny verden. Her får Samus nye kræfter, der kan skabe nye veje og hjælpe hende gennem denne forladte og mystiske verden.

En forladt planet med overvældende variation og fremragende vistaer, men som halter i ørkenen og på karaktererne 

Som jeg nævnte tidligere, er dette mit første Metroid Prime-spil, og jeg er derfor ikke bekendt med, hvad de tidligere spil indeholder. Så jeg kan kun kommentere på, hvad dette indeholder. Og jeg kan med glæde sige, at jeg har haft en overvejende positiv oplevelse med Beyond. 

Først og fremmest er Samus bare en badass karakter, som slet ikke behøver at vise sig frem eller sige et eneste ord for at tage al opmærksomheden. Fra første sekund vi ser hende flyve ned og hjælpe til i en kamp – som vi også har set i trailerne – var jeg solgt. Hun er udstyret med sin trofaste Arm Cannon, som man kan opgradere gennem spillet med nye typer af missiler, der kan hjælpe én i kamp, men også bruges til at låse op for veje, man tidligere ikke har kunnet komme igennem. 

Mange af opgraderingerne kommer helt naturligt gennem historien. Men hvis man vil udvide sin kapacitet, så man har flere missiler at skyde afsted, skal man ud og finde små collectables, som kan være skjult alle steder. Nogle af disse steder er nede i Zelda-agtige shrines, som man kan støde på, når man rejser gennem den golde ørken på sin svedige motorcykel, Vi-O-La. Dog er de meget nemmere at løse end i eksempelvis Breath of the Wild fra 2017, men ikke desto mindre er en opgradering en opgradering. 

Og angående ørkenen, så er det desværre et af de negative punkter ved spillet. Jeg synes på ingen måde, at det er en katastrofe, som nogle har gjort det til, men det bryder med pacingen i spillet. Når man skal køre fra det ene sted til det andet – og måske kommer til at køre det forkerte sted hen – bliver det trættende i længden at trave rundt i. Under sine ørkenrejser kan man møde en masse grønne krystaller, som kaldes Green Energy Crystals. Dem kan spilleren bruge ved at smide dem i en maskine i ens base, hvor man også kan få opgraderet sine evner og se på kortet, hvor man kan finde alle krystallerne.

Men heldigvis er ørkenen ikke alt i Metroid Prime 4: Beyond. Samus har nemlig et mål: Hun skal finde fem nøgler til den teleportmaskine, der kan få hende væk fra Viewros. Disse nøgler finder man gennem historiens forløb, og her bliver man sendt til nogle vildt fede og varierede områder. Et af de første områder, man kommer til, hedder Volt Forge, og det var et højdepunkt. Musikken i Volt Forge er forrygende og satte mig i en uforglemmelig stemning. Jeg har haft musikken på repeat på Nintendo Music, efter jeg gennemførte spillet, og jeg håber snart, resten af soundtracket kommer ud. Generelt er musikken fantastisk, hvilket følger trenden for Nintendo-titler, der har haft stort fokus på musik efter Switch 2-udgivelsen. 

Af andre områder kan jeg nævne Ice Belt. Her vandrer vi rundt i et forladt laboratorium af en art, hvor der er blevet lavet eksperimenter på forskellige arter. Igen er stemningen og følelsen af ensomhed i top. Jeg ville bare ønske, at jeg havde fået samme oplevelse gennem hele spillet, men det er også tydeligt for mig, at udviklerne har forsøgt at ramme en bredere målgruppe med denne udgivelse – i form af en slags open-world-hub, men også gennem de mange companions, man støder på. 

Og det er en god segue hen til netop det, som det virker til, at hele internettet har haft en nedsmeltning omkring. Efter folk læste og så, at man stødte på en person ved navn Myles Mackenzie, blev spillet bare anset som bras, og Retro Studios havde ifølge dem ødelagt alt, der gjorde Metroid til Metroid. Jeg kan ikke udtale mig om den originale trilogi, men jeg synes godt nok, folk har overdrevet, hvor galt det ville være. Mackenzie er med i hele spillet, men han følger altså ikke efter én og kommenterer på alt og alle hele vejen igennem. Det meste af tiden kommunikerer man med ham over radio, og ellers møder vi ham i vores base nogle gange gennem spillet.

Dog vil jeg sige, at de forskellige companions dialoger kan variere rigtig meget, og i de fleste tilfælde føles de ikke særlig godt skrevet og ret papirstynde i, hvem de er. Jeg knyttede mig aldrig rigtig til nogle af dem, udover en enkelt, som var fan af Samus – det syntes jeg var meget sødt og passende. 

Spillet er også rigtig godt til at komme med større bosskampe på de helt rigtige tidspunkter, og hvor jeg havde en fest med dem! 

Alle bosskampe er forskellige. Ingen ser ens ud eller angriber på samme måde. Alle har deres helt unikke måder at blive besejret på, og det var en fryd hver eneste gang, man skulle i kamp om liv eller død. Sværhedsgraden i bosskampene kan dog variere. Jeg havde ikke de store udfordringer, men der var nogle få, som godt kunne tage et stykke tid at nedlægge. Hvis man har problemer eller ikke ønsker, at det skal være alt for svært, er der en sværhedsgrad, man kan skrue på i indstillingerne, hvilket altid er kærkomment, så alle kan være med.

Her til sidst vil jeg lige sige, at jeg spillede på en Switch 2, og her ser spillet utrolig skarpt og flot ud. Måske pånær ørkenen, som bare er… ja, sand. Jeg spillede i 4K med 60 billeder i sekundet og havde en forrygende oplevelse. Man kan også spille i fuld HD, som er 1080p, hvor man kommer helt op på 120 billeder i sekundet. Personligt havde jeg ikke behov for mere end 60, især ikke når spillet stråler i 4K. 

En ekstra lille detalje, jeg opdagede, var, at hver gang man går ind i menuen, kan man kort se en refleksion af en del af Samus’ ansigt. Det samme sker, hvis man står op ad en væg eller skyder en fjende på tæt hold – refleksionen af ens skud rammer hjelmen, og man vil kort se Samus i den refleksion. Tale om at have haft overskud.

Konklusion 

Normalt har jeg ikke svært ved at komme med en konklusion, men Metroid Prime 4: Beyond gjorde det svært. Jeg har på den ene side haft en fantastisk rejse sammen med Samus. At gå på opdagelse i forladte lokationer – om det er i tre tårne midt i en kæmpe storm med episk musik eller i en mere stille lokation i et snedækket bjerglandskab med forladte laboratorier – har været nogle af de bedste øjeblikke og nogle af disse vil side i mig langtid endnu.  

Metroid Prime 4 føles på mange måder som et spil fra en anden tid. En mere simpel tid, hvor spil ikke behøvede at være proppet til renden med ligegyldigt sideindhold for at ramme 30-40 timer, men også måden spillet er bygget op på. De rammer en fin balance mellem det gamle og det nye. 

Ørkenområdet er desværre ret ødelæggende for helhedsindtrykket. Det bliver for monotont og tomt at køre frem og tilbage – især hvis man ved et uheld eller helt ubevidst kører de forkerte steder hen. De mange karakterer, man støder på, knyttede jeg mig heller aldrig helt til, og de gjorde derfor ikke et stort indtryk. Men de er slet ikke så elendige som internettet har gjort dem til. 

Beyond har givet mig storeslåede momenter, jeg ikke vil glemme, men havde dele af planeten Viewros været anderledes – og havde der været mere spændende companions – ville det have været et forrygende spil. Jeg håber ikke, vi skal vente i 8 år, ligesom vi har gjort med Beyond. 

Jeg må derfor få støvet en GameCube frem, så jeg kan sætte tænderne i de to originale spil og efterfølgende det tredje. En ny Metroid Prime-fan er blevet født. 

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder

---

Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.