MotoGP24-anmeldelse – En solid arkaderacer

Med et solidt gameplay og dynamiske mechanics, er MotoGP-serien nysynet med model 24, og klar til at give den gas

Selvom MotoGP-serien går helt tilbage til år 2000, og der sidenhen er udgivet 20 efterfølgere, har jeg formået at undgå spil-serien – eller i hvert fald indtil nu. Når det er sagt, er jeg ikke helt grøn indenfor sportsspil genren, da jeg har tilbragt (rigtig) mange timer i FIFA, og en del timer i de ældre racerbilspil i Need for Speed-serien.

Men nu handler det om motorcykler, og her må jeg komme med en disclaimer med det samme. Udover selv at have lyst til at have en motorcykel, er det både et transportmiddel og en genre, jeg ikke har ret meget forstand på eller noget der interessere mig, så du skal tage min anmeldelse med et gran salt hvis du er fan af motorcykler og MotoGP-spilserien.

Interface

Som en der på ingen måde er inde i spilserien, er interface og menuerne meget brugervenlige og overskuelige. Det tog mig ikke mange minutter før jeg lige pludselig befandt mig på en Grand Prix-bane i Italien. Når man kommer ind i hovedmenuen er der med det samme tre genveje; til et hurtigt spil i Grand Prix, Championship og Time Trial – det er skide smart hvis man bare vil hurtigt i gang med at spille.

Ud på kravlegården

Efter en enkelt bane i Grand Prix kastede jeg mig ud i karrieredelen. Her kunne jeg hurtigt mærke, at jeg var kommet på afveje. Skærmen er plasteret til af faner og menuer, hvor jeg kan tilpasse udseendet på min motorcykel, skifte dæk, bremser og alt muligt andet gøgl. Efter jeg havde rodet en smule rundt i menuerne og malet min motorcykel skrigende neongrøn, var det tid til at give den gas på banerne.

Når det kommer til gameplay, var jeg ikke ret begejstret til at starte med. Banerne føltes meget ens og visuelt er det ikke super stimulerende. Detaljegraden på de tohjulede køretøjer er dog virkelig imponerende, men kulisserne med tribuner, natur og mennesker er meget fladt at se på. De vejrmæssige forhold føles heller ikke så dynamiske eller realistiske, som jeg havde forventet. 

Omkring styringen skulle jeg lige finde fodfæste først. I starten føltes det ret stift, men da jeg satte sværhedsgraden et gear op, kunne jeg tydeligt mærke, hvordan motorcyklen gled hen over asfalten og hvor “levende” den føltes. 

Et par Grand Prix senere, havde jeg fået nogenlunde styr på maskineriet, og begyndte at nyde spillet mere og mere. I takt med det, kom mit konkurrencegen også mere og mere frem i mig. Inden et Grand Prix, kører man to runder af 15 minutter på banen for at få en god tid. Jo bedre tiden, jo bedre placering. Så jeg sad ofte og tænkte, det kan jeg godt gøre lidt bedre, og når jeg så lavede et perfekt sving, fik jeg da også et ordenligt skud dopamin sprøjtet ind i mine årer.

Godt “opvarmningsspil”

De sidste par år har jeg nærmest kun brugt FIFA (eller som det hedder nu, EA FC24), som opvarmning til at få pumpet lidt blod ud i fingrene. Lige en enkelt kamp eller to, og så var jeg klar til at springe ind i det spil jeg havde planlagt at bruge min tid på. MotoGP 24 kunne godt blive et alternativ som min opvarmning. Spillet kræver noget mere præcision og tempoet går sjovt nok også lidt hurtigere, så spillet her vil nok være en mere effektiv opvarmning.

Men…

Når alt dette er sagt, så har jeg stadig et “men”.

Styringen er som sagt ret solid, men min interesse i spillet peakede meget hurtigt, hvorefter min interesse faldt ret meget fra Grand Prix til Grand Prix. Spillet mangler lidt polering, som kunne gøre oplevelsen noget mere gnidningsfrit. Jeg synes det er mange runder, man skal køre i hver bane, der ville jeg have ønsket at der var en “Sim to result”, lidt ligesom man kan i EA FC24 når man efter første halvleg fører 4-0. Lyddesignet er også utrolig monotont. Lyden fra motorcyklen overdøver rigtigt meget, og det er konstant bare den samme brummelyd. Her blev jeg nødt til at have en Spotify-playliste kørende med larmende og energisk musik – herefter kørte det derud af. Når jeg spiller racerspil, går jeg mere efter modstanderne end mållinjen, og på det punkt føles spillet rigtigt meget som et arkadespil. Det er helt sikkert et bevidst valg, at man ikke så let kan vælte hinanden, men det punkterede lidt realismen for mig.

Nu har jeg ikke nogen historik med hvad der er blevet implementeret siden sidste års udgave, men der er en del funktioner i karrieredelen der virker som noget nyt, der godt kunne bruge lidt finpudsning. Der er blandt andet en SoMe-funktion hvor man kan snakke med konkurrenter og holdkammerater, men hele den gimmick føles fuldstændig ligegyldig og har ingen konsekvens for “plottet”. En anden feature som virker halvfærdigt er “transfers”. Hver sæson kommer der lige et billede op over hvem der har skiftet hold. Det er sikkert fint nok, og giver noget mere realisme til simuleringen, men det virkede bare som endnu en tom gimmick. 

Nye features

Inden jeg kommer til min konklusion, har jeg lige været ude på det store internet og læst hvad der er sket af tiltag og ændringer i 24-udgaven, som jeg af gode grunde ikke selv kan uddrage. Som en der har spillet FIFA siden ’02, ved jeg vigtigheden i at informere om forbedringer fra tidligere udgaver. Hertil har jeg været inde og se hvad Videogamer og Crash har bemærket:

Mange af de nye funktioner i MotoGP 24 er fokuseret på realisme og tilføjer nye mekanikker for at sikre, at det er det mest engagerende spil i serien hidtil – og disse ændringer er helt sikkert velkomne. Karrieredelen får en Riders Market, hvor både spiller og AI-styrede ryttere kan byttes mellem holdene, afhængigt af hvordan de klarer sig i løbet af sæsonerne.

Når det kommer til selve løbene, er “Stewards” blevet tilføjet til spillet. Ligesom i virkelige løb vil Stewards håndhæve bane reglerne og uddele straffe til både spillere og AI-ryttere. For spillere, der foretrækker at have straffe slået fra, tillader indstillingerne i spillet at bestemme, hvor strengt disse straffe bliver uddelt, så de kan finde den rette balance mellem sjov og realisme.

Der er også en ny adaptiv sværhedsgradsfunktion, der vil kalibrere, hvor godt AI-førerne præsterer i forhold til dig. For erfarne spillere vil det sandsynligvis ikke have meget indflydelse, men for nye spillere er det en rimelig måde for dem at naturligt støde på sværere konkurrenter, mens deres færdigheder udvikler sig.

Konklusion

Alt i alt var MotoGP 24 en positiv overraskelse. Fundamentet med styring virker solidt og i mindre sessioner er gameplayet tilfredsstillende. Jeg vil da også sige, at jeg er blevet mere interesseret i motorcykelsporten end omvendt. De fysiske mechanics føles ret realistiske og hvis du, som jeg, godt kan lide idéen om at have en motorcykel, men ikke har fået gjort noget ved det endnu, kunne MotoGP 24 være et fint (og billigere) alternativ. Mangler du et spil der er let at kaste sig ud i, og ikke kræver at du har tre til fire timer af gangen, kunne spillet måske falde på et tørt sted